S-regeringen overvejer ændring i støtte til friskoler – og det bekymrer oppositionen

FRYGT: Regeringens ønske om at fordele tilskuddet til friskolerne efter samfundsansvar er et voldsomt indgreb i friskolerne, lyder kritikken fra DF. Det nuværende system tager allerede højde for samfundsansvar, mener V. Friskolerne ser positivt på ny fordeling.

Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix
Simon LesselNiels Frederik Rickers

Et voldsomt indgreb i de frie skoler. Unødvendigt. Fint formål, men forkert grebet an.

Sådan kan de blå partiers reaktion på den nye regerings ønsker om at undersøge en ny fordeling af støttekronerne til friskoleområdet opsummeres.

Helt konkret vil den nye regering undersøge muligheden for et socialt taxameterprincip på friskoleområdet, hvor det statslige tilskud skal fordeles på en sådan måde, at flere skoler tager et større samfundsansvar. Hvad det helt præcist betyder, er ikke yderligere beskrevet i aftalen.

Det betegner Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, som en helt forfejlet taktik.

I stedet for at lave et nyt taxameter, så bør man forbedre den danske folkeskole og gøre den så enestående, at flere tilvælger den. 

Mai Mercado
Undervisningsordfører, Konservative

”Det er et indgreb mod skolernes frihed. Den nye regering vil tvinge friskolerne til at tage nogle bestemte elever. Det er den typiske trussel mod friskolen, som man altid har oplevet fra venstrefløjen,” siger Alex Ahrendtsen.

Samtidig finder Alex Ahrendtsen det "mystisk”, at den kommende regering vil mindske friheden til friskolerne, mens de andre steder i deres samlede aftale lægger vægt på at mindske bureaukrati.

”Det stritter jo i alle retninger i deres regeringsgrundlag. Det er ikke gennemarbejdet,” lyder det fra DF-ordføreren.

Også Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, undrer sig over den nye regerings behov for at ændre på tilskudssystemet, hvis formålet er at få flere friskoler til at løfte et større samfundsvar. Det gør man allerede ved, at den nuværende koblingsprocent ligger på 76 procent, lyder argumentet.

”Hele årsagen til, at vi hævede koblingsprocenten fra 75 til 76, var jo at sikre, at der var øremærket penge til, at de frie skoler kunne tage et større ansvar, når det gjaldt om at tage børn med særlige behov. Så hvis det er dét, den nye regering bare vil fortsætte, så er det fint,” siger Anni Matthiesen.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00