Debat

S: Regeringen spiller dobbeltspil med udviklingskronerne

DEBAT: Det klinger hult, når Venstre skriver, at de vil prioritere HIV- og Aids-indsatsen, og de samtidig har skåret i tilskuddet til FN’s organisation til bekæmpelse af netop det. Det skriver Mette Gjerskov (S), der dog håber, at regeringen har ombestemt sig.

Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Gjerskov (S)
Udviklingsordfører

Michael Aastrup Jensen, udviklingsordfører for Venstre, skriver i sit indlæg i Altinget 23. august 2016, at Danmark bør opprioritere kampen mod HIV og AIDS. I Socialdemokratiet kunne vi ikke være mere enige. Bekæmpelsen af HIV og AIDS er en af de vigtigste dagsordener på udviklingsområdet.

Derfor er vi da glade for, at Venstre nu er kommet frem til det samme, som vi har råbt højt om utrolig længe. Men samtidig klinger det hult, efter at regeringen har beskåret indsatsen mod HIV/AIDS massivt.

Eksempelvis har regeringen beskåret UNAIDS, som er FN’s HIV og AIDS -organisation, med 15 millioner kroner i 2016 ligesom andre FN-organer, som også arbejder med HIV og AIDS, er blevet beskåret.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Derudover vil den internationale HIV og AIDS-alliance ikke fremover blive støttet i deres HIV-forebyggende arbejde med LGBT-personer i Afrika, og International AIDS Vaccine Initiative (IAVI) vil heller ikke modtage yderligere bidrag efter 2017, hvor deres nuværende 3-årige bevilling på 15 millioner kroner udløber.

Vi står ved et vendepunkt
Hvert år dør cirka 1,1 millioner mennesker af AIDS. Langt de fleste i Afrika. Og alt for mange børn bliver født med HIV i vuggegave på grund af smitte fra deres mor. Samtidig er AIDS en af hoveddødsårsagerne blandt kvinder i udviklingslande, ligesom det er kvinder, der passer de syge, der ligger for døden.

Eksempelvis har regeringen beskåret UNAIDS, som er FN’s HIV og AIDS -organisation, med 15 millioner kroner i 2016 ligesom andre FN-organer, som også arbejder med HIV og AIDS, er blevet beskåret.

Mette Gjerskov, udviklingsordfører hos Socialdemokraterne

Ud over at den massive omfang af smittede er med til at ødelægge familier, er det også med til at holde kvinder væk fra arbejdsmarked og uddannelse i udviklingslandene.
Hele verden er i FN-regi blevet enige om, at AIDS skal være udryddet inden 2030. Vi har i dag alle redskaber til at bekæmpe AIDS og til at stoppe mor-barn-smitten, så ingen behøver at blive født med AIDS.

Vi er allerede kommet langt i bekæmpelsen af HIV/AIDS. Men vi står over for, at hele indsatsen ryger på jorden, hvis vi stopper kampen netop nu. Ifølge FN vil vi i løbet af 5-8 år blive sat tilbage til år 2000, hvor 8-10.000 mennesker døde hver dag på grund af AIDS. Derfor er det altså fatalt, at regeringen allerede har valgt at trække både penge og tydelige signaler om hjælp tilbage netop i disse år, hvor vi står ved et vendepunkt.

Så hult klinger Michael Aastups ord. Men jeg vil med optimisme vælge at håbe på, at det betyder, at regeringen har lyttet til kritikken og nu er ved at ombestemme sig.

I Socialdemokratiet kan vi kun bakke op, hvis det er tilfældet. Finanslovsforhandlingerne vil vise, om Venstre denne gang kan holde ord. Indtil da vil jeg opfordre Michael Aastup og regeringen til at stoppe med dobbeltspillet og i stedet være ærlige om de reelle prioriteringer af udviklingsmidlerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

0:000:00