S skal forhandle opkvalificeringspakke på plads med blå blok

UDSPIL: Regeringen vil bruge 100 millioner kroner på at give ufaglærte ledige et uddannelsesløft. Pengene er ubrugte midler fra beskæftigelsesreformen, og planen kræver derfor grønt lys fra R, V, K og DF.

Mette Frederiksen forhandlede som beskæftigelsesminister selv den reform på plads, hvorfra de 100 millioner kroner stammer, som regeringen nu vil bruge på opkvalificering.
Mette Frederiksen forhandlede som beskæftigelsesminister selv den reform på plads, hvorfra de 100 millioner kroner stammer, som regeringen nu vil bruge på opkvalificering.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Flere ufaglærte ledige skal en tur på skolebænken, så de fremover kan kalde sig faglærte.

Sådan lyder ambitionen bag den opkvalificeringspakke, som regeringen præsenterede sit udspil til mandag, og som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forventer at forhandle på plads i løbet af de kommende uger.

"Vi står i disse år med en kæmpe mulighed for at få alle med. Hvis det skal lykkes, kræver det en ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Fra at have et meget enøjet fokus på at øge arbejdsudbuddet, skal vi fremover i langt højere grad have blik for, at folk kan det, som virksomhederne efterspørger," siger han i en pressemeddelelse.

Voksenlærlinge og jobrotation
Regeringens udspil består af fire forslag, som tilsammen løber op i 100 millioner kroner.

For det første skal der gives mulighed for, at ledige kan gennemføre grundforløbet på en erhvervsuddannelse på dagpenge eller kontanthjælp. På den måde håber regeringen at bane vej for flere voksenlærlinge, fordi mange virksomheder efterspørger, at den ledige har et grundforløb før start som voksenlærling.

Regeringen vil også bruge 30 millioner kroner på at udvide jobrotationsordningen, som ellers nærmest er gået i dvale på grund af skærpede dokumentationskrav, som blev indført for at forhindre misbrug af ordningen.

Yderligere 30 millioner skal bruges til at sidestille kontanthjælpsmodtagere med dagpengemodtagere, så de får mulighed for at tage korte erhvervsrettede kurser, hvis der er gode muligheder for at komme i job efterfølgende.

Og så vil regeringen bruge ni millioner kroner på en pulje, som fagforeninger og a-kasser kan søge for at hjælpe danske virksomheder med at rekruttere faglært arbejdskraft fra andre europæiske lande på ordnede vilkår.

DF vil hellere bruge penge på danske ledige
Pengene stammer fra to ubrugte midler i to uddannelsespuljer, som udspringer af beskæftigelsesreformen, som SR-regeringen lavede med V, K og DF i 2014.

Dokumentation

Regeringens udspil til opkvalificering

Regeringen vil bruge 100 millioner kroner til at uddanne flere ufaglærte og sikre faglært arbejdskraft til virksomheder.

Udspillet fordeler sig på fire forslag.

1) Ledige kan tage grundforløb til erhvervsuddannelser
Der afsættes 30 millioner kroner til, at flere ledige kan komme i gang med en faglært uddannelse. De får mulighed for at gennemføre grundforløbet på erhvervsuddannelsen, mens de fortsat modtager dagpenge eller kontanthjælp, og så kan de færdiggøre uddannelsen via f.eks. voksenlærlingeordningen. På den måde slipper virksomheder også for, at deres voksenlærlinge er meget væk på uddannelse det første halve år.

2) Erfarne medarbejdere kan tage erhvervsuddannelse via jobrotationsordningen
Regeringen vil give en vitaminindsprøjtning til jobrotationsordningen, som i dag bruges meget lidt. Der afsættes 30 millioner kroner til at udvide ordningen, så en ufaglært i f.eks. hjemmeplejen kan uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Imens medarbejderen tager uddannelsen, ansættes der en ledig som vikar i stillingen. Puljen skal være målrettet erfarne medarbejdere over 25 år med minimum to års erhvervserfaring.

3) Kontanthjælpsmodtagere får bedre uddannelsesmuligheder
Der afsættes 30 millioner kroner til, at kontanthjælpsmodtagere får bedre muligheder for at tage korte erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der er gode muligheder for at komme i job efterfølgende. Den mulighed har hidtil været forbeholdt dagpengemodtagere.

4) Fagforeninger og a-kasser kan hjælpe med rekruttering af europæisk arbejdskraft på ordnede vilkår
Der afsættes 9 millioner kroner til en pulje, som faglige organisationer og a-kasser kan søge for at hjælpe danske virksomheder med at rekruttere faglært arbejdskraft fra andre europæiske lande på ordnede vilkår.

Læs mere her.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00