S: Sundhedsfællesskaber ligner vores nærhospitaler

REFORM: En del af regeringens sundhedsreform flugter med Socialdemokratiets udspil, siger Flemming Møller Mortensen (S). Han afviser dog at nedlægge regionsråd. DF går glade til forhandlingsbordet. 

Flemming Møller Mortensen (S) og Mette Frederiksen (S) under fremlæggelsen af Socialdemokratiets sundhedsudspil i oktober.
Flemming Møller Mortensen (S) og Mette Frederiksen (S) under fremlæggelsen af Socialdemokratiets sundhedsudspil i oktober.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

En omgang centralisering. En teknokratreform. Fuldstændig uigennemsigtigt. En spareøvelse.

Det var en kritisk opposition, der tirsdag reagerede på VLAK-regeringens udspil til en sundhedsreform. 

Og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er da også alt andet end begejstret:

"Det er fuldstændig, som vi havde frygtet. Indflydelsen bliver flyttet væk fra borgerne," siger han.

Sundhedsvæsenet koster jo cirka 150 milliarder om året, så 6 milliarder er ikke ret meget.

Flemming Møller Mortensen (S)
Sundhedsordfører

Samtidig åbner han en dør på klem. For det er ikke alt, Socialdemokratiet er uenig med regeringen i:

"Den indholdsmæssige side i at få sammenhængen op at køre, er der jo ingen, der er uenige i. Kig i vores sundhedsudspil," siger Møller Mortensen med henvisning til sundhedsudspillet "Tid til omsorg" fra oktober.

Fuldstændig det samme
I Socialdemokratiets sundhedsudspil er et af pejlemærkerne et løft af det nære sundhedsvæsen.

"Vi vil styrke almen praksis, og vores nærhospitaler er jo et bud på, hvordan man kan få regioner og kommuner til at arbejde sammen om patienterne. Så det flugter meget godt med regeringens sundhedsfællesskaber," siger Møller Mortensen.

Så når I taler nærhospitaler og akutpladser er det sådan set det samme, som når regeringen taler om kommunale sundhedscentre og sundhedshuse?

0:000:00