S vil have flere almene boliger i konservative kommuner

ALMENE BOLIGER: Socialdemokratiet vil give Gentofte Kommune og Vallensbæk Kommune værktøjer og incitamenter til at øge deres andel af almene boliger. Gentofte-borgmester tvivler på, at det kan lade sig gøre.

Foto: Niels Ahlmann Olesen /Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Flere almene boliger er et nødvendigt værktøj til at løse problemet med boligmangel i hovedstadsområdet. Sådan lyder et af Socialdemokratiets boligpolitiske mærkesager i denne valgkamp.

Partiet ønsker samtidig en mere blandet beboersammensætning, hvorfor de kommuner med få almene boliger skal øge deres andel.

”Det er vores klare målsætning at øge andelen af almene boliger i de kommuner, der lige nu har færrest,” siger boligordfører Kaare Dybvad.

Mens hele fem vestegnskommuner har over 50 procent almene boliger, udgør de almene boliger i de konservative kommuner Frederiksberg, Vallensbæk og Gentofte henholdsvis 9,5 procent, 7,2 procent og 4,4 procent af boligmassen.

Problemet er, at vi ikke har steder at bygge. Vi er en af de mest tætbebyggede kommuner i landet, så jeg vil gerne se ham komme med bud på, hvor vi ellers kan bygge.

Hans Toft (K)
Borgmester, Gentofte

(Artiklen fortsætter efter graferne)

Kaare Dybvad forsikrer, at det ikke bliver nødvendigt at vride armen om på kommunerne, men vil i stedet gøre det mere attraktivt for kommunerne at øge andelen på egen hånd. Det kan blandt andet gøres ved at lave yderligere justeringer på Fingerplanen, der lige nu spænder ben for nyt byggeri flere steder i hovedstadsområdet.

”Det er oplagt at justere på den hjerneblødning, Fingerplanen er, så de kan få mulighed for at bygge mere alment. Dernæst kan vi også indrette økonomien i de almene boliger, så man giver kommunerne incitament til at bygge mere alment,” siger Kaare Dybvad, der også har tillid til, at borgmestrene i de borgerlige kommuner besidder viljen til det.

”Jeg har en tro på, at de selv gerne vil. En by bliver nødt til at hænge sammen, og det er de borgerlige borgmestre også ved at indse. Derfor ser jeg heller ingen grund til, at vi skal vride armen om på dem og gribe ind i det kommunale selvstyre,” siger han.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00