Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Danmark åbner dag for dag og uge for uge mere og mere op. Ungerne i de frivillige fodboldklubber er igen på græs. Bestyrelsesmedlemmer i foreningslivet kan mødes ansigt til ansigt, og de frivillige sociale foreninger kan genoptage mange aflyste aktiviteter til gavn for deres målgrupper. Men trods den gradvise genåbning hænger coronavirussens spøgelse stadig som en sort skygge over civilsamfundet. 

Med hjælp fra Frivilligrådets formand Mads Roke Clausen, landsformand i DGI Charlotte Bach Thomassen, sekretariatschef i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Lars Skov Henriksen tegner vi her et billede af, hvordan foreningslivets økonomiske fremtid kommer til at se ud her efter genåbningen – og vi får også deres gode råd til, hvordan foreningslivet kan navigere i den nye virkelighed. 

FOTO: Bjørg De Meza

Formand for Frivilligrådet, Mads Roke Clausens analyse:
“FORENINGSLIVET MÅ INDSTILLE SIG PÅ SMALHALS I 4-5 ÅR” 
Når formand for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen kigger ud over civilsamfundet, ser han en række aktører, som har fået en alvorlig økonomisk kæberyster af coronakrisen. Men der er ifølge Mads Roke Clausen stor forskel på, hvor hårdt de er blevet ramt – alt afhængig af deres finansieringsstrategi. 

“De organisationer, der især er udfordrede er dem, der har haft en lidt enstrenget indtjeningsstruktur, og som f.eks. har været meget afhængige af salg i genbrugsbutikker,” siger Mads Roke Clausen og fortæller, at det blandt andet gælder for nogle af de helt store hjælpeorganisationer. 

Men mindre organisationer, i det Mads Roke Clausen kalder vækstlaget, som er innovative, nytænkende og overvejende privat finansierede, er også blevet ramt hårdt. 

“Konkret kender jeg nogle, der havde forhandlet sådan nogle tre gange en million-aftaler over tre år fra en detailkæde, hvor detailkæden så har måttet sige: ‘Ved I hvad, vi agter jer virkelig højt, og vi vil gerne hjælpe jer, men den økonomiske situation for os er lige nu, at det kan vi desværre ikke.’,” siger Mads Roke Clausen.  

Frygter færre fondsmidler til sektoren fremadrettet 
Når formanden for Frivilligrådet skal give sit bud på, hvordan den økonomiske fremtid kommer til at se ud for foreningslivet efter genåbningen, er budskabet, at foreningslivet må indstille sig på nogle økonomisk trange år.  

“På mellemlangt sigt – og mellemlangt sigt er i min bog 4-5 år – skal foreningerne indstille sig på smalhals,” siger Mads Roke Clausen:  

“Det er for eksempel mest realistisk at frygte, at der fremadrettet vil være væsentligt færre fondsmidler til sektoren. Og det er sådan set bekymrende, for cirka halvdelen af indtægterne for de frivillige sociale organisationer kommer fra private kilder.” 

Gode råd fra Mads Roke Clausen
“Når man kommer ind i sådan en krise her uden at være forberedt på det, og skal til at ændre sin strategi, når det røde lys allerede er begyndt at blinke, så har man ikke lavet sit benarbejde godt nok inden krisen,” siger Mads Roke Clausen: 

“Det er jo risikabelt lige nu, i det her marked at skulle ud og prøve noget af, så derfor handler det nu om at få konsolideret og sikret, at man har så lave omkostninger som muligt, og så begynde at tænke langsigtet i forhold til, om man kan arbejde for at få en mere sammensat økonomi,” siger han og nævner blandt andet, at man kan tænke: ‘Kan vi sælge noget i vores forening? Kan vi lave partnerskaber, eller skal vi i gang med at lave telemarketing?’.

Ifølge Mads Roke Clausen, er det nu, bestyrelserne skal træde i karakter og vise, at de har den fornødne strategiske kapacitet og bruge den til at sikre, at organisationen kommer godt gennem krisen: 

“Det er ikke noget, man skal overlade til en sekretariatschef eller til en direktør. Det er bestyrelsen, der virkelig skal være sig sit strategiske ansvar bevidst”.   

Fusioner kan være en vej ud af krisen
En af de ting, Mads Roke Clausen anbefaler er desuden, at bestyrelserne i foreningerne overvejer, om de har det rigtige mix i mellem frivillige og lønnede medarbejdere, og om det giver mening at lave en forskydning. 

Men derudover bør foreningerne ifølge Mads Roke Clausen også overveje, om en fusion kan være den bedste vej ud af krisen:

“Som organisation skal man overveje: Giver det mening, at der er tre organisationer, som laver nogenlunde det samme, som så har en omsætning på 5-10 millioner kroner hver. Var det ikke bedre, at vi gik sammen? Det synes jeg må være på dagsordenen i alle bestyrelser at overveje. Det er ikke det samme, som at man skal gøre det. Men man må overveje, om det er det det rigtige i den her situation.” 

FOTO: Jens Astrup for DGI

Landsformand i DGI, Charlotte Bach Thomassens analyse:
“DE ØKONOMISKE UDSIGTER ER RET DYSTRE”
Landets mange idrætsforeninger har ifølge landsformand i DGI, Charlotte Bach Thomassen oplevet et kæmpe boost og fået fornyet håb, efter foreningerne igen kan udføre de aktiviteter, som de er sat i verden for og brænder for. Men selvom genåbningen af aktiviteterne økonomisk giver stabilitet om deltagerbetaling og indtægter fra kontingenter, så er store dele af foreningslivet ifølge Charlotte Bach Thomassen fortsat meget hårdt ramt økonomisk. Det gælder særligt for de idrætsforeninger, som er dybt afhængige af indtægter fra store arrangementer som eksempelvis Roskilde Festival, Hjallerup Marked eller sommerens sædvanlige byfester.  

“Hele den indtægtsside, der handler om store arrangementer, som mange foreninger er dybt afhængige af, er jo på ingen måde i gang endnu, og jeg synes, vi læser i pressen, at det kan have ret lange udsigter,” siger Charlotte Bach Thomassen: 

“Derudover har vi det her ret åbne økonomiske sår fra forårets nedlukning, som vi faktisk har rigtig svært ved at imødekomme et stort nok plaster til. Så man kan sige: Selvom vi er optimistiske på formål og aktivitet nu, så er de økonomiske udsigter ret dystre.”

Der er sat benspænd op for bl.a. sponsorater og partnerskaber
For Charlotte Bach Thomassen har coronakrisen gjort det endnu tydeligere i hvor høj grad, foreningslivet er forbundet med den omverden, det er en del af.  

“Vi er en del af et tæt forbundet samfund lokalt og nationalt, og når samfundet er i krise, bliver der også sat benspænd op for de puljer, midler, fondsstøtte, sponsorater og partnerskaber, som foreningerne indgår i. For både fonde og erhvervsliv reagerer jo ligesom alle andre med tilbageholdenhed og påpasselighed og en ‘vi skal lige afvente, hvad der sker, før vi nødvendigvis tegner et sponsorat eller støtter et projekt,” siger Charlotte Bach Thomassen. 

Gode råd fra Charlotte Bach Thomassen
Kriser er ifølge Charlotte Bach Thomassen altid en god anledning til at kaste et kritisk blik på måden, man i foreningen har indrettet sin økonomi på. 

“Det er jo en god anledning til at tage sin økonomiske konstruktion op til en evaluering og spørge sig selv: ‘Hvor er vi særligt sårbare? Hvad kan vi gøre anderledes fremadrettet?, Og er der eksempelvis brug for, at vi spiller på flere heste,” siger Charlotte Bach Thomassen: 

“Hvis man er dybt, dybt afhængige af at have en bod på et marked eller af at få en opgave til en byfest, så er det nu, man i bestyrelsen skal overveje: Hvis det faktisk ikke er noget, vi har i al fremtid, hvordan stiller det os så? Det tror jeg, krisen kan være en god anledning til at drøfte.”

Styrk foreningens bestyrelse og relationer til omverdenen
DGI’s landsformand kan godt frygte, at krisen vil få nogle foreninger til at trække følehornene til sig, og lukke sig om sig selv.

“Men det er vigtigt fortsat at have fokus på foreningens relationer. Selvom det har ramt os hårdt, at vi er så forbundet med det omgivende samfund, tror jeg stadigvæk, det er vejen ud af kriser at styrke de relationer, man som forening har til fonde, erhvervsliv, kommunen og ikke mindst til medlemmerne,” siger Charlotte Bach Thomassen: 

“Og så er det jo altid et godt råd til bestyrelser, at de lige kigger rundt i kredsen på sig selv og tænker. Okay, med den her krise og med det fremtidige arbejde, der står foran os. Har vi så brug for nogle nye og flere kompetencer til at drive det frivillige arbejde. Er der nogle blandt vores ledere, frivillige, forældre, medlemmer og netværk eksternt, som vi skal knytte lidt tættere til os, fordi de har nogle ressourcer, som ville være gode for os?.” 

FOTO: Claus Bjørn Larsen

Sekretariatschef i Fondenes Videnscenter, Hanne Elisabeth Rasmussens analyse:
“DER KAN KOMME ET MINDRE DYK I FONDSUDDELINGERNE” 
Når sekretariatschef i Fondenes Videnscenter, Hanne Elisabeth Rasmussen kigger tilbage på foråret, hvor den nye coronavirus ramte og lukkede Danmark ned, så har fondene haft stort fokus på, hvordan de bedst kan hjælpe her og nu, og en måde har været særpuljer og særindsatser. Herudover er det tydeligt for hende, at fondene også har haft et stort fokus på at holde hånden under de projekter og aktiviteter, de allerede havde været med til at sætte i søen. 

Sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter understreger, at fondene er meget forskellige, og at det derfor er svært at generalisere.

“Men overordnet kan vi se, at fondene har fokus på at hjælpe eksisterende bevillingsmodtagere og holde det, man allerede har været med til at sætte i gang oven vande. Og så kan vi se, at der i øget grad er styrket en anden form for udveksling af ressourcer end kun penge. Der er simpelthen flere fonde, som bevidst er gået ind og har sagt: ‘Vi har folk, der har erfaring med at omstille fra et scenarie til et andet i en kritisk situation, eller vi kan stille ekstern rådgivning til rådighed,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, som vurderer, at coronakrisen har skabt en endnu tættere dialog mellem fondene og civilsamfundet.

Hvis Hanne Elisabeth Rasmussen løfter blikket og kigger lidt længere ud i fremtiden på, hvordan det økonomiske landskab kommer til at se ud efter genåbningen af Danmark, så forventer hun, at en del fonde vil fortsætte stort set som tidligere, men at nogle fonde, vil have færre midler at uddele.  

“Det er klart, at hvis 2020 retter sig, og alt bliver helt normalt til slut, så kan det godt være, at det ikke sker. Men sådan som det ser ud nu, vil udsigten til faldende indtjening på finansielle investeringer betyde, at der ikke kan uddeles på samme niveau som tidligere. Enkelte fonde, der normalt får udbytte fra virksomheder i den finansielle sektor, kunne godt komme i den situation, at at de ikke modtager udbytte det næste år eller to,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen. 

Færre fondsmidler at søge
Fondene deler ud af deres overskud, og et lavere udbytte eller overskud påvirker derfor bevillingernes størrelse. 

“Mange af fondene har både et almennyttigt formål og ansvar for at være en god ejer af den virksomhed, som de er vedtægtsmæssigt knyttet til og skal sikre, at virksomheden klarer sig og består. I en krise kan der være behov for i nogle år at beholde flere penge i virksomheden frem for at trække dem ud som overskud og dermed som noget, der bliver til uddelinger. Hvis ikke fondene passer på virksomheden, og det går skidt for virksomheden, så stopper strømmen af uddelinger jo på et tidspunkt. Så foreningerne har også interesse i at virksomheden klarer sig godt på langt sigt,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen. 

For foreningerne kan det imidlertid betyde, at fondene har mindre at dele ud af i de kommende år, vurderer Hanne Elisabeth Rasmussen:

“Der kan komme et mindre dyk i fondsuddelingerne. Det så man også blandt andet efter finanskrisen i 2008.” 

Gode råd fra Hanne Elisabeth Rasmussen
Fordi coronakrisen kan komme til at betyde et mindre dyk i uddelingerne fra fonde, lyder et af Hanne Elisabeth Rasmussens råd, at foreningerne sikrer, at deres fondsansøgninger er klare og tydelige.  

“Som forening skal man gøre sig endnu mere umage for at sikre, at det står helt tydeligt, hvad man vil med de penge, man ansøger om. Hvad er samfundsnytten? Og hvordan spiller det sammen med andre tiltag? Det bør man jo altid gøre. Men i en situation, hvor der er lidt færre penge, er det måske sådan nogle ting, man kan gøre for at gøre det nemmere for ens ansøgninger at få støtte,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen. 

Hold fast i innovationen og erfaringerne fra coronakrisen
Derudover er det ifølge sekretariatschefen sandsynligt, at mange fonde vil have fokus på, at foreningslivet holder fast i den innovation og nyskabelse, som coronakrisen og nedlukningen førte med sig ude i civilsamfundet. 

“Så et godt råd er, at foreningerne holder fast i – ikke bare, hvad de selv har skabt af nye erfaringer, men også kigger på, hvad andre har skabt af nye erfaringer og får det inkluderet, hvis man kan se, at der er nogle nye måder at gøre tingene på, som faktisk fungerer,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen. 

Et sidste godt råd fra Hanne Elisabeth Rasmussen lyder kort og godt: Husk at tage dialogen med fondene.  

“Det, vi hører, fondene sige, er: ’Tal med os’. I stedet for at sidde ved skrivebordet og gætte, så tag dialogen med fondene. Man opnår bare bedre resultater, når man tager dialogen og derigennem får vendt de spørgsmål og usikkerheder, som er helt naturlige ovenpå sådan en krise, vi forhåbentlig nu er på vej ud af,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

FOTO: AAU, Aalborg Universitet / Nordjyske

Professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Lars Skov Henriksens analyse: 
“PRESSEDE KOMMUNALE BUDGETTER KAN KLEMME FORENINGERNE”
Foreningslivet er en mangfoldig størrelse, og derfor vil der ifølge professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Lars Skov Henriksen også være nogle dele af foreningslivet og nogle typer af foreninger, der vil blive hårdt ramt økonomisk på den mellemlange bane af coronakrisen, mens andre stort set går fri. Netop fordi foreningslivet er mangfoldigt, og fordi det altid er vanskeligt at spå om fremtiden, understreger Lars Skov Henriksen, at det er svært at vide, hvordan foreningslivets fremtidige økonomiske terræn vil se ud. Men han indvilger alligevel i at tage os med op i helikopteren for at give sit bud på en overflyvning.  

Overordnet kan man ifølge Lars Skov Henriksen sige, at der er tre forskellige grundkilder til foreningernes indtjening. 

Kilde 1: Egengenererede indtægter
Den første kilde er egengenererede indtægter, som består af blandt andet medlemskontingenter, salg og donationer. 

“I forhold til medlemskontingenter og donationer, så tænker jeg ikke, at coronakrisen vil påvirke foreningerne nævneværdigt. Der vil nok være foreninger, der mister medlemmer og derved mister kontingentindtægter. Men omvendt tænker jeg, at de fleste medlemmer vil vende tilbage – og måske vil man endda på nogle områder se, at flere vil melde sig ind i foreninger,” siger Lars Skov Henriksen: 

“I den almindelige økonomi er svaret på, hvordan vi kommer ud af krisen, at vi skal bruge flere penge. Så hvis nogle af de penge, vi bliver opfordret til at bruge, også bliver brugt i form af donationer til foreninger og organisationer eller i form af medlemskab, så er købekraften alligevel så stor i den danske befolkning, at jeg tror, man kan lave kampagner osv., der sikrer indtjening”. 

Mindre lyst ser det ud for de foreninger, som har bundet en stor del af deres indtjening op på salg ved eksempelvis at drive genbrugsbutikker eller lignende. De vil ifølge Lars Skov Henriksen risikere at stå med et større hul i budgettet, som også vil påvirke dem på lidt længere sigt på grund af nedgangen i salget under nedlukningen.

Kilde 2: Offentlige midler
Den anden overordnede indtægtskilde for foreningslivet, som Lars Skov Henriksen nævner, er offentlige midler. 

“Der er nogle lovbestemte tilskud, primært via folkeoplysningsloven og paragraf 18-midlerne, som ikke bliver berørt af det her. Men så er der jo de resterende tilskud fra det offentlige. Der vil foreninger og organisationer jo komme i konkurrence med alle de andre gode formål i staten og ude i kommunerne, og det kan potentielt blive en game changer for nogle af de organisationer, der er mest afhængige af offentlige tilskud,” siger Lars Skov Henriksen: 

“Kommunerne bliver jo for eksempel ramt på beskæftigelsen af krisen og kommer til at hoste op med rigtigt mange penge på især beskæftigelsesområdet. Og hvis det presser de kommunale budgetter – hvad det helt sikkert kommer til at gøre – så er det spørgsmålet, hvor stærkt civilsamfundsorganisationerne står i konkurrencen om midlerne.” 

Kilde 3: Fondsmidler
Den tredje og sidste overordnede indtjeningskilde, Lars Skov Henriksen nævner, er pulje- og fondsmidler. Coronakrisen har generelt ramt store dele af foreningslivet hårdt på pengepungen. Men Lars Skov Henriksen påpeger, at coronakrisen også for nogle aktører har betydet nye muligheder for finansiering, fordi aktørerne har fået fondsmidler til målrettede indsatser under nedlukningen.  

“For de foreninger, som har kunnet se sig selv som aktører i nedlukningen, er der pludselig opstået nogle fondsmuligheder, som de ikke har haft adgang til tidligere,” siger Lars Skov Henriksen:

“Men det afspejler jo en grundlæggende problematik ved hele civilsamfundets måde at blive finansieret på, nemlig at rigtigt meget forandrer sig med skiftende dagsordener. Der bliver coronakrisen en eksemplificering på et mere grundlæggende problem: At projektfinansieringen er midlertidig og præget af skiftende dagsordener. Det gør det svært  for organisationerne at planlægge og tilrettelægge deres arbejde på en mere kontinuerlig facon. Og det problem er i hvert fald ikke blevet mindre nu.”

Fordi der i den kommende tid med stor sandsynlighed vil være færre indtægter til foreningerne fra blandt andet offentlige tilskud og muligvis også fra salg, vurderer Lars Skov Henriksen, at foreningerne desuden risikerer at komme til at konkurrere endnu mere benhårdt om pulje- og fondsmidler. 

“Og hvis fondene samtidig får færre penge at dele ud af over de kommende år, så bliver der jo en klemme på foreningerne. Og så er der kun en ting at gøre, og det er at skære ned på aktiviteterne, for så reducerer man omkostningerne,” siger Lars Skov Henriksen. 

Gode råd: Sammensæt finansieringen bredt
Fra Lars Skov Henriksen er der derfor to gode råd til foreningerne:

“For det første at sammensætte sin finansiering så bredt som muligt, så man gør sig selv mindre sårbar, hvis der er en kilde, der tørrer ud. Og for det andet at prøve at booste foreningens egengenererede indtægter.”

Lars Skov Henriksen understreger dog samtidig, at selvom det kan være en god idé at række ud til solidariske medlemmer og forsøge at skaffe indtjening ved salg til de købestærke danskere, så er det ikke nødvendigvis en let øvelse, for det kræver et stort foreningsapparat at øge salget og de egengenererede indtægter.