SEGES: Det kræver fremsynethed at udnytte de nye muligheder

Af Jakob Lave 
Udviklingschef i SEGES

Forbrugernes vaner og ønsker til, hvad de putter i indkøbskurven ændrer sig konstant.

For at landmændene kan følge med den efterspørgsel, er det vigtigt at kigge fremad. Hvor er fremtidens gyldne gulerødder? Hvad skal dansk landbrug leve af om fem år? Og om ti år?

Dansk landbrugs nuværende styrkeposition skyldes en historisk innovation i alle led fra produktion i mark og stald, til forarbejdning, brug af ny viden til afsætning - blandt andet gennem en unik andelsbevægelse. Men nye produkter og tilgange på alle markeder kræver øget hastighed og indsigt i teknologier og kompetencer, der krydser på overraskende måder. Det sker i andre brancher, og det kommer til at ske i landbrug- og fødevarebranchen.

Ændrede behov og ønsker
På fødevaresiden ser vi store ændringer i ønsket om nye fødevarer med både særlige egenskaber, og nye leveranceformer som alternativer til supermarkederne.

Hastighed i markedsbehov og ny forskning udfordrer en investeringstung industri, men hvis vi fortsat skal være et af verdens førende fødevareproducerende lande, skal erhvervet gå nye veje.

Hvordan favner vi det stigende antal veganere og flexitarer, der søger alternativer til kød? Hvad kan vi dyrke til dem?

Jakob Lave 

Derfor har vi i SEGES, Landbrug & Fødevarers innovationscenter, taget initiativ til Future Farming, en tænketank, der består af fødevarebranchens tunge mænd og kvinder og et forum for unge krøllede hjerner, 'crazy youngsters’. Deres hovedopgave er konstant at se i krystalkuglen og kombinere den fantastiske idé, det markedet vil efterspørge, den nyeste teknologi, og det som vores jord kan levere.

Det handler om trends og nye strømme i Danmark – og i resten af verden. Hvordan favner vi det stigende antal veganere og flexitarer, der søger alternativer til kød? Hvad kan vi dyrke til dem?

Gør brug af teknologiske landvindinger 
Med ny teknologi kan vi gå videre. Ny dansk forskning går tættere på for eksempel havres egenskaber. Hvordan visse sorter har særlige sundhedsfremmende egenskaber – mad på recept om få år? Det kan også være mulighederne for dyrkning af hvede målrettet forbrugere med glutenallergi.

Og kan vi reducere importen af soja fra Brasilien ved selv at dyrke protein i større skala i form af tang og hestebønner, der kan fortæres af både køer, kyllinger og krævende forbrugere.

Men det handler også om nye teknologiske landvindinger, som vi skal omsætte og bruge bedst muligt i den danske fødevareklynge. Robotter og rumdata, der kan hjælpe os til at producere smartere og mere klimavenligt. Teknologi, der gør maskinerne mindre, selvkørende og med langt mindre påvirkning af jorden.

Eller hvad med en sensor, som i den enkelte mark kan måle underjordens evne til at tilbageholde kvælstof, så marker med lille risiko for kvælstofudledning vil kunne tilføres gødning op til det økonomisk optimale niveau uden øget risiko for udledning til vandmiljøet.

Samarbejde på tværs af brancher
Men det kræver mod og vilje til at gå nye veje. Heldigvis ser vi i dag markant flere landmænd, som inddrager markedsudviklingen i deres beslutninger, som er involveret i energiproduktion og antibiotikafri husdyr og for hvem digitalisering, præcisionsjordbrug og robotstyring for længst en del af dagligdagen.

Det kræver fremsynethed og nye netværk at imødekomme muligheder i form af nye produkter og markeder og for at imødegå stigende konkurrence fra udlandet. Derfor må vi befrugte kendt og ny viden og trends på tværs af brancher og forskning ved at have et tæt samarbejde på tværs af værdikæden fra mark til tallerken. Og så skal vi have gjort noget ved den faldende interesse for at tage en uddannelse inden for fødevareerhvervet - og ved udfordringerne med generationsskifte i landbruget.

For vi har brug for nye kloge hoveder, der både kan opfinde fremtidens gyldne gulerødder og hive dem op af den danske muld.