Seges: Kvælstofmål skal ændres, når grundlaget for dem viser sig helt forkert

Af Troels Toft
Sektordirektør, Seges

Aarhus Universitet er lige nu ved at færdiggøre et projekt i samarbejde med GEUS og DTU, hvor størrelsen af kvælstofudledningen i år 1900 beregnes.

Det er et projekt som Seges / Landbrug & Fødevarer har fulgt nøje, siden Aarhus Universitet i 2014 offentliggjorde deres første bud på udledningen i år 1900.

Vi giver os normalt ikke af med landbrugshistorie. Men lige her er den faktisk interessant, fordi tilstanden i vandmiljøet i år 1900 bliver defineret som en ”referencetilstand” af blandt andre Tyskland, Sverige og Danmark i enighed. Det betyder, at livet i vores fjorde og kystvande vurderes at have været stort set upåvirket af menneskelig aktivitet. Referencetilstanden bruges så til at udmåle de krav, vandmiljøet skal leve op til i dag.

En af grundene til, at valget faldt på år 1900, er, at man allerede dengang målte udbredelsen af vandplanten ålegræs, som er en vigtig parameter i forhold til de krav, Vandrammedirektivet stiller. Vi har altså reel og faktuel viden om en vigtig del af den samlede ”tilstand” for fjorde og kystvande på daværende tidspunkt.

For så at kunne beregne hvor meget kvælstof vandmiljøet kan holde til i dag, har vi brug for at estimere, hvor stor udledningen var i år 1900. Det er dét arbejde, Aarhus Universitet er ved at lægge sidste hånd på nu.

Referencetilstanden har helt siden 2014 været den ”idealtilstand”, man søgte efter, og når så resultatet, som nu foreligger, ikke viste det, man ønskede eller troede, så finder man bare en anden referencetilstand. Det er ikke redeligt.

Troels Toft
Sektordirektør, Seges

Langt højere udledning end hidtil antaget
I år 1900 var landbrugsarealet betydeligt større end i dag. Ukrudtsmidler var ikke tilgængelige, så af og til måtte man for at bekæmpe ukrudt lade jorden ligge bar en hel sommer for at lave intensive jordbehandlinger med store kvælstoftab til følge.

Antallet af husdyr var på niveau med i dag, men husdyrgødning blev bragt ud året rundt, også når der ikke var plantevækst til at holde på næringen. Til gengæld var der væsentlig flere vådområder, søer og slyngede vandløb i år 1900, hvilket har reduceret kvælstofudledningen til kysten.

Aarhus Universitets nye analyse er meget grundig og konkluderer, at når gynger og karruseller er gjort op, udgjorde udledningen i 1900 cirka 66 procent af udledningen i dag. Det er langt mere, end hvad man hidtil har troet.

Derfor er det nærliggende at tænke sig, at når nu tilstanden ifølge ålegræsmålingerne var rigtig flot til trods for den væsentlig højere kvælstofudledning, så må vandmiljøet jo kunne tåle denne højere udledning. Med andre ord er det måske ikke nødvendigt, at landbruget skal reducere kvælstofudledningen helt så meget, som det kræves i de nuværende vandplaner.

Ny viden anvendes ikke i beregninger
Men i et notat fra 6. januar 2020 anbefaler Aarhus Universitet imidlertid, at den nye viden om kvælstofudledning år 1900 ikke anvendes ved beregning af reduktionsmålene. Det er en holdning, som Miljøstyrelsen ifølge kommentarer til Landbrugsavisen har tilsluttet sig.

Argumentet er, at så stor en kvælstofudledning ifølge Aarhus Universitets modeller vil have medført en høj koncentration af alger – for høj til, at vandmiljøet kan have haft det godt. Der findes ingen målinger af algevæksten omkring år 1900, så det er ikke muligt at tjekke, om modelberegningerne rammer i nærheden af de egentlige koncentrationer, eller om det måske er modellerne, den er gal med.

Universitetets konklusion og argumenter giver desværre ingen faglig mening. Referencetilstanden har helt siden 2014 været den ”idealtilstand”, man søgte efter, og når så resultatet, som nu foreligger, ikke viste det, man ønskede eller troede, så finder man bare en anden referencetilstand. Det er ikke redeligt.

Ålegræs vokser på bunden af fjordene, og det har som alle andre planter brug for lys. Er der mange alger i vandet, kan lyset ikke nå helt ned på bunden, når vandet bliver dybere. Den sammenhæng bruger Aarhus Universitet selv, når de i vandplanerne beregner, hvor meget kvælstofudledningen skal begrænses, for at udbredelsen af ålegræsset kan nå i mål.