Selina Juul gør status: Jeg har stadig meget at tage fat på

INTERVIEW: I 2008 stiftede dansk-russiske Selina Juul Stop Spild af Mad, og i dag er organisationen en af de mest indflydelsesrige forbrugerbevægelser i Danmark. Lørdag runder hun 40 år, og Altinget har mødt hende til en snak om de seneste 12 år – og de 12 næste.

Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Martine Seedorff Perregaard

Du har tidligere talt om din opvækst i det kommunistiske Rusland, hvor du blev bevidst om respekten for mad. Var den baggrund det vigtigste, da du startede Stop Spild af Mad?

Der var flere ting i det. Under kommunismens fald var butikkerne ofte tomme. Min bedstemor sagde, "det kan godt være, der ikke er mad i morgen", og det var simpelthen en forfærdelig følelse. Men man behøver nok ikke at tage til Rusland for at opleve det – den gamle generation af danskere, der har oplevet Anden Verdenskrig, vil nok kunne kende det. Og det ligger dybt i en, når man i sin barndom har oplevet, at der ikke er mad. Siden har jeg tænkt meget over, hvordan jeg kunne gøre verden til et bedre sted. I 2008 kom der så nogle Landbrug & Fødevarer-tal på madspildet i Danmark, og de fik skubbet mig i gang. Og danskerne har rykket sig – vi er på rette vej!

Havde du nogle konkrete mål for danskernes madspild? 

Det vigtigste konkrete mål var at inspirere danskerne på en positiv måde. Vi ville ikke være en organisation, der skælder ud, og det er stadig vigtigt for os i dag. Vi vil aldrig lave blame game eller blive radikale; Vi siger, "vi har et problem, og vi er alle sammen en del af løsningen. Så kære venner: I kan spare jeres tid og jeres penge, og I kan ovenikøbet gøre verden til et bedre sted" – positive budskaber. Og dem køber folk. Kampen mod madspild er simpelthen en kamp, hvor alle er vindere.

Fakta
Selina Juul
Født 7. marts 1980 i Moskva og kom til Danmark som 13-årig.
Uddannet grafisk designer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2006.
Stiftede i 2008 forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad.
Har vundet en række priser, heriblandt Nordisk Råds Natur- og Miljøpris (2013), kåret af tænketanken Mandag Morgen blandt 18 Forandringsledere i 2013/14, Årets Dansker (2014) (Berlingske), Årets Europæer (2020) (Reader's Digest).
Fylder 40 år 7. marts 2020.

Kilde: Kraks Blå Bog.

Så det er et bevidst valg, at I ikke er sådan nogle, der boykotter og skælder ud?

Organisationer, der vælger den strategi, får muligvis skabt noget opmærksomhed rigtig hurtigt, men de mister den også hurtigt igen. De taber simpelthen folk. Man bliver træt af sure aktivister. Og hvis vi var for radikale, ville sådan en som H.K.H. Prinsesse Marie nok heller ikke arbejde med os. Ligesom vi siden 2009 har samarbejdet med samtlige regeringer og på tværs af partierne.  

Hvor står din dagsorden i dag, hvor bæredygtighed er et langt større tema end for 12 år siden?

Madspild er blevet koblet på klimadagsordenen, og det giver jo god mening, for 8-10 procent af vores CO2-udslip kommer fra madspild. Nyere undersøgelser viser også, at det er danskerne meget bevidste om i dag – at de selv kan gøre noget for klimaet ved at bekæmpe madspild. I dag forstår stort set alle – forbrugere, politikere og virksomheder – at madspild skal bekæmpes. Vi er faktisk ved at være der, hvor forbrugerne er blevet så kloge, at de kan gennemskue, hvilke virksomheder der virkelig gør noget, og hvem der free rider. Det her giver også en god medieomtale, så næste skridt bliver at undgå greenwashing. På et tidspunkt bliver både medier og forbrugere trætte af ordet madspild. Det er okay, men spørgsmålet er, hvilke virksomheder der vil fortsætte, hvis der ikke er medieomtale i det?

Er du sikker på, at du kommer uden om at skærpe retorikken over for virksomhederne?

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00