Selveje Danmark: Tid og ressourcer er vigtigere end måltal om anbringelser

Af Gitte Landors
Chefkonsulent i Selveje Danmark, brancheforeningen for selvejende organisationer

Statsminister Mette Frederiksens (S) første nytårstale har givet anledning til heftig debat om hjælpen til udsatte og især anbragte børn og unge.

Skal vi anbringe flere, færre, og hvordan skal vi i det hele taget hjælpe disse børn og unge? Og hvordan agerer vi i forhold til de meget svære sager, hvor en tvangsanbringelse eller tvangsadoption synes nødvendig?

Statsministerens ord er blevet målt og vejet, og mange har påpeget, at vi i højere grad bør satse på forebyggelse. Selveje Danmark repræsenterer 260 selvejende organisationer på velfærdsområdet, og mange af dem møder de her børn og unge på deres vej.

Enten i de dagtilbud, hvor udsatte børn og unge starter institutionslivet, i forebyggende rådgivnings- eller støttetilbud, på en lang række døgninstitutioner og måske sidenhen i botilbud for voksne, på herberg eller i misbrugstilbud.

Vores medlemsorganisationer rettet mod voksne møder ofte borgere, hvis udfordringskæde er meget, meget lang og ofte har et afsæt i den tidligste barndom. Så det er på denne baggrund meget svært at være uenig i, at vi har brug for bedre redskaber og tilgange, hvis vi tidligere skal sikre flere udsatte børn og unge en bedre vej i livet.

Det, der på mange måder udfordrer diskussionerne, er, at det ofte bliver selve anbringelsen eller anbringelsestypen, der kommer til at stå for skud.

Gitte Landors
Chefkonsulent i Selveje Danmark

Pas på diskussioner om måltal eller ej
Men vi skal også passe på, at vi ikke fortaber os i diskussioner om måltal for tvangsanbringelser eller ej, anbringelse eller forebyggelse, plejefamilie eller døgninstitutioner og så videre.

Mange af disse diskussioner kommer for os at se let til at blive holdnings- mere end vidensdiskussioner – og her taber alle. Ikke mindst de børn og unge, der får en hjælp og støtte, der ikke matcher deres behov.

Vi er på ingen måde uenige i, at vi skal være langt bedre til at opspore og takle udsatte børn og unges problemer, før de for alvor folder sig ud med altødelæggende effekt. Det er så rigtigt at sætte tidligt ind og støtte sårbare familier.

Men gennem de sidste 100 år har knap 1 procent af alle 0-22 årige været anbragt, og med denne ret sigende statistik kan vi konstatere, at vi nok også i de kommende år står med en gruppe børn og unge, som skal have mere end et forebyggende tilbud eller en sød og kærlig plejefamilie.

Vi repræsenterer i Selveje Danmark både forebyggende tilbud, plejefamilieorganisationer og døgntilbud og ved, at de alle hver dag leverer hjælp og støtte af høj karat, men også de er enige om, at de kun kan levere gode resultater, hvis opgaven matcher ressourcer og kompetencer. Og ikke mindst, hvis de får mulighed for at hjælpe i rette tid.

Halvdelen tager ikke afgangsprøve
Anbragte børn og unge er en af de allermest sårbare grupper, vi har. Det er veldokumenteret, at anbragte børn og unge på en lang række områder er efterladt på en perron, hvor fraværet af uddannelse, beskæftigelse, fællesskab, sundhed og trivsel er monumental, hvis vi sammenligner disse børn og unge med ikke udsatte børn og unge.

I KL's nøgletalskatalog fra 2016 kan vi se, at 48 procent af anbragte unge ikke tager folkeskolens afgangsprøve. De anbragte, der gennemfører, har et karaktergennemsnit, der er 2,09 lavere end ikke udsatte unges gennemsnit.

Og kun 23 procent af anbragte unge har gennemført en ungdomsuddannelse efter seks år. 23 procent! Ligeledes har de sammenlignet med ikke udsatte børn og unge i langt større grad udfordringer med overvægt, kriminalitet, tandproblemer, mental sundhedstilstand og generel trivsel.

Så vi behøver på ingen måde flere beviser på, at vi står med en gruppe børn og unge, som behøver al den hjælp og støtte, som vi kan mønstre, hvis de skal sikres en fremtid, hvor rettigheder som uddannelse, beskæftigelse, sundhed og fællesskab også gør sig gældende for dem.

Rettigheder, som vi fejrede på alle børns vegne fejrede sidste år med Børnekonventionens 30-års jubilæum. Men desværre rettigheder, som vi på ingen måde har formået at sikre alle vores børn.