Seniorrådgivere: Adskil videnskab og politik i debatten om Naturstyrelsen

Af Jesper Bak og Morten Tune Strandberg
Seniorrådgivere ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet

Der kører en debat i Altinget, hvor en håndfuld meget aktive debattører fra forskningsverdenen og grønne ngo'er prøver at sætte en dagsorden om, at der skal ske et paradigmeskifte i naturforvaltningen, og hvor alle tilsyneladende er enige om at skyde på Naturstyrelsen.

Stine Tuxen, der er talsmand for Verdens Skove, udtaler til Altinget, at "det er stærkt problematisk, at styrelsen ikke bruger den seneste evidensbaserede forskning i deres forvaltning. Anbefalingerne er trods alt ti år gamle. Vi forventer, at Sundhedsstyrelsen holder sig opdateret på sundhedsområdet, og på samme måde forventer vi, at Naturstyrelsen implementerer ny viden på deres område."

Udtalelsen falder på baggrund af en rapport udarbejdet af Verdens Skove, hvor de sammenholder Naturstyrelsens forvaltning af græsningsarealer i Vadehavet med otte anbefalinger, der skulle sammenfatte, hvad forskningen har at sige om naturforvaltning.

Anbefalingerne er primært hentet fra en ny rapport bestilt af Danmarks Naturfredningsforening og udarbejdet af fire forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Rapporten er uden referencer og ikke udgivet som forskningsbaseret rådgivning, og anbefalingerne står derfor for de deltagende medarbejderes egen regning.

Præmissen for indlægget fra Verdens Skove og en række andre debatindlæg, der kalder på et paradigmeskifte, er, at den eksisterende forvaltning ikke er baseret på opdateret evidensbaseret forskning. Det er en underlig præmis.

Jesper Bak og Morten Tune Strandberg
Seniorrådgivere ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet

Sætninger omfatter ikke samlet viden
Nu er der vel ikke nogen, der forestiller sig, at den samlede viden på sundhedsområdet kan sammenfattes i otte korte sætninger, og at kvaliteten af alle indsatser vedrørende forebyggelse og behandling kan måles ud fra disse otte punkter.

Men det forestiller Verdens Skove sig tilsyneladende kan gøres på naturområdet.

Hvis man fortsætter analogien til sundhed, vil de fleste nok være enige i, at hvis der på sundhedsområdet skulle foretages et paradigmeskifte, hvor gængs indsats på væsentlige områder erstattes med for eksempel en bestemt form for alternativ behandling, så ville det være en stor beslutning, der skulle træffes på samfundsplan.

Det samme bør gælde på naturområdet, hvilket Signe Nepper Larsen, der er vicedirektør for Naturstyrelsen, gør opmærksom på i en reaktion i Altinget på udtalelserne fra Verdens Skove.

Præmissen er underlig
Præmissen for indlægget fra Verdens Skove og en række andre debatindlæg, der kalder på et paradigmeskifte, er, at den eksisterende forvaltning ikke er baseret på opdateret evidensbaseret forskning.

Det er en underlig præmis, i og med at indsatsen på natur- og miljøområdet i Danmark historisk har været varetaget af et forholdsvis stærkt ministerium – og i høj grad baseret på forskningsbaseret rådgivning fra blandt andet Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Aarhus Universitet leverer forskningsbaseret rådgivning til ministeriet for 70 millioner kroner om året inden for natur og vand.

En helt generel kritik af fagligheden i den eksisterende forvaltning er derfor også et angreb på den hidtil givne rådgivning og det meget store antal universitetsforskere, der har leveret denne rådgivning.

Ingen kan alene udtale sig om helt forskningsfelt
En meget væsentlig del af indsatsen på naturområdet i Danmark sker desuden som implementering af EU-direktiver, der også er baseret på forskningsbaseret viden.

Implementeringen af direktiverne sker i en proces, der involverer forskere, men også giver mulighed for indspil fra praktikere, ngo'er og andre interessenter.

Der er for nylig gennemført et 'fitness-tjek' af naturdirektiverne, der har involveret flere hundrede forskere.

Forskningens natur er at søge ny viden og udfordre etablerede sandheder. Det ligger i forskningens natur, at forskellige forskere vil have forskellige synsvinkler og perspektiver, og at der kan være uenighed og kontroverser.

Ingen enkelt forsker kan udtale sig på vegne af et helt forskningsfelt. Det er derfor også nødvendigt, at der sker en vurdering af den samlede forskning og vægtning af forskellig evidens, når der gives forskningsbaseret rådgivning.

Denne proces foregår på Aarhus Universitet gennem DCE og DCA, der er de enheder, der er ansvarlige for den forskningsbaserede rådgivning.