SF-byrådsmedlem: Bekæmp socialt bedrageri men hjælp hjemløse i nød

Af Bente Borg Donkin (SF)
Byrådsmedlem, Helsingør Kommune

Lige før jul kom Helsingør Kommune i strid modvind i de landsdækkende medier: ”Helsingør kommunes borgerservice afkræver hjemløse bon'er fra dagligvare køb”; ”Der drives hetz mod hjemløse”; ”De hjemløse stavnsbindes”; ”Kommunen krænker privatlivet for hjemløse” og ”Ulovlig praksis” var blandt udtalelserne i pressen.

Hvis det var sandt, at samtlige hjemløse i Helsingør én gang om måneden skulle sandsynliggøre deres tilknytning til kommunen, dokumentere, hvor de foretog deres dagligvare indkøb mv., ja så fortjente både administration og byrådspolitikere at blive hængt til tørre offentligt. Sagens kerne var imidlertid, at fire ud af vores 21 borgere på bopælserklæringer (Helsingør Kommune har ialt 72 registrerede hjemløse), som betingelse for at de kunne få udbetalt deres kontanthjælp, var blevet afkrævet dokumentation for deres status som hjemløse. De blev bedt om at sandsynliggøre deres tilknytning til kommunen i form af bon'er og bankkontoudtog, da der var tvivl om deres egentlige opholdssted.

Herre i eget liv
Hjemløse har almindeligvis kontakt med Borgerservice og sagsbehandlerne i Center for Social Indsats, og man ved, hvor hjemløse i Helsingør Kommune opholder sig, hvis de har kontakt med gademedarbejdere, benytter væresteder og herberg eller har oplyst en midlertidig adresse. Og indsatsen over for de hjemløse handler jo om meget mere end tag over hovedet og kontanthjælp. Der rådgives med udgangspunkt i en handleplan for at blive herre i eget liv igen.

Mange hjemløse har vanskeligheder med at få en bolig til at blive et hjem og selv skabe rammerne for et godt liv. Derudover slås mange med misbrug, sygdom og manglende socialt netværk for blot at nævne nogle af de vanskeligheder, der gør op med den romantiske forestilling om frihedsidealet med den gamle skærslipper og den høje blå himmel.

En uoverkommelig opgave for den hjemløse
I situationer, hvor der opstår tvivl om hjemløses opholdssted, kompliceres sagsbehandlingen af, at der forvaltes og tolkes ud fra forskellige lovgivninger, som har hver deres logik, og som ikke er sammentænkt: CPR-lovgivningen, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven og så den aktuelle kommunes visioner og politikker. Selv for erfarne embedsmænd er lovtekster og politikker, der går på tværs, udfordrende.

Og hvis det er svært for sagsbehandleren at navigere i denne jungle, ja så bliver det nærmest en uoverkommelig opgave for den hjemløse at sætte sig ind i alle regler og paragraffer.

Bente Borg Donkin (SF)
Byrådsmedlem, Helsingør Kommune

Sagsbehandleren skal inden for de gældende rammer være med til at afhjælpe den enkelte hjemløses situation og skal samtidigt sikre at skatteborgernes penge anvendes forsvarligt, at ydelser udbetales efter lovgivningen, og at der eksempelvis ikke begås socialt bedrageri.

Og hvis det er svært for sagsbehandleren at navigere i denne jungle, ja så bliver det nærmest en uoverkommelig opgave for den hjemløse at sætte sig ind i alle regler og paragraffer. I en situation, hvor den hjemløse har svært ved at overskue sin livssituation, og hvor det handler om at klare dagen og vejen og finde en seng for natten, så kan det være svært at forholde sig til embedsmændenes og systemets logik og sprog endsige sørge for at tilvejebringe og opbevare dokumentation for sin gøren og laden.

Og desværre synes logikken i lovgivningen at være rettet mod at få hjemløse/udsatte til at passe i ind i systemet, fremfor at få systemet til at passe til de mange komplicerede udfordringer, hjemløse borgere har. Så intentionen er måske (måske ikke) at bedrage systemet, men at klare den næste kolde nats udfordringer.

Sæt den socialpolitiske barre højt
Så hvordan sikrer vi de hjemløses retssikkerhed, og hvordan undgår vi at straffe dem, der ikke taler systemets sprog? I Helsingør Kommune forsøger politikere og embedsfolk at arbejde for en tværgående helhedstænkning, hvor borgerservice kan koordinere de tværgående beslutninger. En fremskudt indsats, der gerne skulle forhindre bl.a. boligudsættelser med stor gæld til følge.

Vi tilskynder borgere, som er under mistanke for socialt bedrageri, til at kontakte vores borgerrådgiver, som har mulighed for at kikke sagsbehandlingen over skulderen. Vi opfordrer ligeledes til at medbringe bisidder og samarbejder med relevante interesseorganisationer for at få sikret en god sagsbehandling.

Socialt bedrageri skal bekæmpes, og lovgivningen skal understøtte dette. Men socialpolitikken skal finpudses til at kunne hjælpe mennesker i nød, også når nøden ikke matcher logikken i lovteksten. Vi skal have fjernet de barrierer, der er, og sætte den socialpolitiske barre højt, så indsatsen mod de få, der bevidst bedrager, sættes i relation til de mange, der har brug for en socialfaglig indsats. Der skal gives plads til socialfaglig konduite i handling og forståelse for det til tider svære liv. Der har vi som politikere en forpligtigelse til at gå forrest, både i sprogbrug og handling.