SF efterlyser holdninger fra Kofod om Grønland og stormagtsrivalisering

DIPLOMATI: SF klandrer udenrigsminister Jeppe Kofod for ikke at ville se USA's støtte til Grønland i en større sammenhæng. Enhedslisten roser ministeren for at være ærlig om problemerne.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) høster blandede anmeldelser oven på sin optræden ved et samråd i Folketingets udenrigsudvalg i fredags.

På dagsordenen stod USA's støtte til Grønland og stormagtsrivaliseringen i Arktis. I SF ryster udenrigsordfører Karsten Hønge på hovedet af hvordan ministeren i Hønges optik forsøgte at holde de to ting adskilt, og i det hele taget ikke ønskede at se den annoncerede amerikanske hjælpepakke til Grønland på 83 millioner kroner i en større sammenhæng.

”Han prøver i stedet at lave en pseudodiskussion. Som om vi kan diskutere de 83 millioner kroner adskilt fra alt mulig andet,” siger Karsten Hønge med henvisning til de omkring 83 millioner kroner over to år, som den amerikanske hjælpepakke består af. En hjælpepakke, som den amerikanske ambassadør Carla Sands løftede sløret for i et indlæg på Altinget for fire uger siden.

”Udenrigsministeren vil ikke diskutere støtten i forhold til servicekontrakten på Thulebasen eller i forhold til oprydningen efter de forladte amerikanske baser. Han vil ikke diskutere det i forhold til om Rusland og Kina kunne finde på at komme med endnu flere penge. Og han vil ikke diskutere det i forhold til den kæde af handlinger, som USA har foretaget overfor rigsfællesskabet,” siger Karsten Hønge.

Man skal være blind og døv for ikke at kunne se, at det bliver brugt af snævertsynede nationalistiske grønlandske politikere. Og den sammenhæng vil udenrigsministeren heller ikke diskutere. Selvom den er indlysende.

Karsten Hønge
MF, udenrigsordfører, SF

Blind og døv
Hønge har tidligere beskyldt USA for med hjælpepakken at pirke til sprækkerne i rigsfællesskabet. På samrådet afviste Jeppe Kofod helt, at der skulle være sprækker i rigsfællesskabet.

”Vi har et rigtig godt, tæt og respektfuldt samarbejde. Hvis man virkelig vil rigsfællesskabet, så burde man tale det op, for det er vigtigt i den tid, vi er i. Vi vil ikke tale til splittelse. For der er ikke den splittelse, som Karsten Hønge måske hentyder til, at der skulle være,” fastslog Jeppe Kofod.

Den køber Karsten Hønge dog ikke.

”Man skal være blind og døv for ikke at kunne se, at det bliver brugt af snævertsynede nationalistiske grønlandske politikere. Og den sammenhæng vil udenrigsministeren heller ikke diskutere. Selvom den er indlysende,” siger Karsten Hønge. 

{{toplink}}
Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

0:000:00