SF i finanslovsudspil: Folkeskolerne skal sikres en ekstra milliard

FINANSLOV: SF vil give en årlig milliard til folkeskolerne, afskaffe uddannelsesloftet og give de studerende flere timer. Partiet afviser at nedsætte tilskuddet til de frie skoler og kalder Radikales forslag om at afvikle den grønne check for "giftigt". 

"Vi mener, at Danmark bliver rigere af at investere mere i uddannelse," siger SF's gruppeformand, Jacob Mark, om partiets finanslovsudspil, der præsenteres fredag.
"Vi mener, at Danmark bliver rigere af at investere mere i uddannelse," siger SF's gruppeformand, Jacob Mark, om partiets finanslovsudspil, der præsenteres fredag.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Der er behov for en ’genopretningsplan’ for hele uddannelsessektoren efter flere års ødelæggende nedskæringer.

Sådan lyder meldingen fra SF, der i denne uge fremlægger sit udspil til finansloven.

Altinget har set den del af udspillet, der omhandler indsatsen på uddannelsesområdet. 

Her fremgår det blandt andet, at partiet i 2020 ønsker at afsætte én milliard kroner til skoleområdet, afskaffe uddannelsesloftet fra næste år og sikre flere timer og mere faglig feedback til de studerende.

Den grønne check sikrer en social balance i den grønne omstilling, og vi kan på ingen måde acceptere Radikales forslag om at afvikle den.

Jacob Mark (SF)
Uddannelsesordfører og gruppeformand

”Den tidligere regering mente, at Danmark skulle blive rig af skattelettelser og konkurrenceevnen på skat, men vi mener, at Danmark bliver rigere af at investere mere i uddannelse, sådan at vi får flere dygtige unge mennesker, der kan være med til at skabe et bedre samfund,” siger uddannelsesordfører og gruppeformand Jacob Mark (SF).

Én milliard til uddannelse i 2020
SF vil sikre folkeskolerne omkring 400 millioner kroner i 2020 stigende til én milliard kroner årligt i perioden 2021-2023.

Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening forhandler i øjeblikket om en ny folkeskoleaftale, men den forventes ikke at være klar før i løbet af foråret, og derfor skal folkeskolerne dele pengene i 2020 med både ungdomsuddannelser, professionsuddannelser og universitetsuddannelser.

”Vi kommer aldrig til at stå i vejen for flere penge til uddannelse. Ungdomsuddannelserne trænger, FGU’en har haft en svær opstart, og på professionshøjskolerne er der meget lave timetal og ikke særlig meget tid til vejledning. Den konkrete fordeling af pengene må komme an på forhandlingerne,” siger Jacob Mark.

I 2018 var der ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet registreret 1.082 folkeskoler i Danmark.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00