SF: Vores mad er sminket til ukendelighed

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Landbrugs- og fødevareordfører

Den globale fødevareproduktion, ikke mindst den vestlige verdens mad, bliver sminket og omformet til noget nær ukendelighed. 

Tag guacamole, som de fleste vil vide består hovedsageligt af avocado. Dog ikke i producenten Santa Marias version, der består af 1,5 procent avocado. Til gengæld er hovedbestanddelen vand. Det er et gennemgående træk ved en række af den forarbejdede mad, som den svenske journalist Mats-Eric Nilsson har undersøgt og beskrevet i en række bøger. 

I den vestlige verden er et af vores største sundhedsmæssige problemer overvægt og fejlernæring. Børn vokser op uden at have forudsætningerne for at kunne ernære dem selv eller skabe et måltid fra bunden. Fordi de ikke har lært det af deres forældre. Jeg havde forældre, der lavede mad fra bunden, men jeg kan ikke lave en bearnaise fra bunden og troede, indtil jeg blev voksen, at den skulle smage af Knorr. Og rynkede på næsen af eddike-smagen.

Forhåbentlig kommer vi også til at se flere Æ-varer på dagligvarebutikkernes hylder. Æ for ægte råvarer. For der skal avocado i guacamole, eddike i bearnaise og æg i mayonnaisen.

Lisbeth Bech Poulsen
Landbrugs- og fødevareordfører

En ære i ægte mad
Tilsætningsstoffer, madsminke, aromaer og hovedingredienser i det meste: Vand kamuflerer, hvordan vores mad bør smage. Det betyder, at vi taber en masse viden og kvalitet. I vores del af verden er problemet ikke mangel på mad, men en overflod af mad, der ligger langt fra vores kulinariske traditioner.

I Danmark har vi fået nyt nordisk køkken. Og mens det er et lille mirakel, og betydningen ikke kan undervurderes, når det kommer til branding, eksport, turisme og så videre, så er indførelsen af havtorn og tang ikke nået ud til den gennemsnitlige husstand. I hvert fald ikke min. 

Jeg havde forældre, der lavede mad fra bunden, men jeg kan ikke lave en bearnaise fra bunden og troede, indtil jeg blev voksen, at den skulle smage af Knorr. Og rynkede på næsen af eddike-smagen.

Lisbeth Bech Poulsen
Landbrugs- og fødevareordfører for SF

Og mens jeg venter på at få råd og plads på Noma, tænker jeg, vi måske samtidig med, ikke i stedet, men samtidig med, lære os selv og vores børn at sætte en ære i at kunne brødføde os selv. Ikke i en økonomisk forstand, men helt bogstaveligt.

Uigennemskuelige E-numre
Forskning viser, at børn, der bliver udsat for og indtager kunstige tilsætningsstoffer, har sværere ved at koncentrere sig i skolen og dårligere indlæringsevne. Samtidig er alt for mange børn overvægtige og fejlernærede, hvert femte barn vejer for meget, og man har konstateret forstadier til diabetes 2 hos børn helt ned til 10-års alderen.    

Det fokus, der heldigvis er kommet på ordentlig ernæring de seneste år, er blevet beskyldt for elitisme, spelt-fanatisme og med en tydelig klassemarkør. Og det er på mange måder rigtigt. I bund og grund handler det om at kunne stege sin egen frikadelle. En ret, jeg selv var oppe i 20’erne, før jeg kendte ingredienserne til. Men der er også en stor del af vores fødevareindtagelse, som vi ikke bare kan lægge på individets skuldre. Trods mærkningsordninger i alle afskygninger, så er det stadig en jungle derude. 

Her spiller både producenter og de store danske dagligvarekæder en vigtig rolle i kampen for bedre, sundere og mere troværdige fødevarer. Fødevareproducenter i EU har lov til at bruge 328 forskellige tilsætningsstoffer. Stofferne har hvert et E-nummer, som det har fået tildelt af EU. Ingen almindelige forbrugere kan gennemskue, hvad der er bag det enkelte E-nummer.

Madsminke-sagen
Og mens det kan slås op på nettet, så kommer vi ikke til at gøre det ved hvert eneste produkt, vi overvejer at tage op fra køleboksen. For ikke at tale om at gennemskue, om sulfit er noget, vi ønsker at indtage eller ej.

I marts 2003 blev Danmark dømt af EF-Domstolen i den såkaldte madsminke-sag. Selvom vi vandt en sejr i forhold til nitrit og nitrat, så blev vi med dommen tvunget til at sænke standarden for, hvor meget sulfit der må være i vores fødevarer. Teknisk set er sulfitter de salte, der er i svovlsyrling, der igen er produktet af blandingen af svovldioxid og vand. Svovldioxid og sulfitter bliver brugt i fødevarer, fordi de virker konserverende, hæmmer væksten af bakterier og skimmelsvampe, og så kan de forhindre misfarvning.

Sulfitter er på EU's liste over allergener og kan forværre allergi hos personer, der allerede er allergiske, og kan give overfølsomhed over for de, der har astma. Efter dommen meldte de store kæder COOP og Dansk Supermarked, at de ikke ville benytte de slappere EU-regler til at tilsætte mere sulfit i maden.

Flere Æ-varer på hylderne
De store kæder kan gøre en masse. Og der bliver gjort meget. COOP har blandt andet i starten af det nye år haft stor fokus på økologi. Tiden, hvor kæderne trak på skuldrene og alene sagde: Hvis forbrugerne køber det, så sælger vi det. Det virker, som om der er en voksende forståelse for: Hvis vi sælger det, hvis vi promoverer, så køber kunderne det. Derfor har vi en forpligtelse til at tage stilling til, hvad dét er.

Økologi buldrer frem. I dette år er der 25 års jubilæet for Ø-mærket. Det er godt. Forhåbentlig kommer vi også til at se flere Æ-varer på dagligvarebutikkernes hylder. Æ for ægte råvarer. For der skal avocado i guacamole, eddike i bearnaise og æg i mayonnaisen.