Siemens: Danmark skal satse på energilagring og -konvertering

Af Claus Møller
Administrerende direktør i Siemens A/S

På bare ti år er den samlede andel af strøm fra vindmøller og solceller mere end fordoblet, og i 2018 producerede sol og vind, hvad der svarer til 43,5 procent af Danmarks elforbrug. På nogle vindfyldte dage endda over 100 procent af elforbruget.

Men ser vi på det store billede, altså hele Danmarks energiforbrug, er der fortsat lang vej til et fossilfrit Danmark, som målsætningen som bekendt lyder for 2050.

Vind og sol udgør tilsammen nemlig kun under 10 procent af vores samlede energiforbrug. Det betyder altså, at der venter en stor opgave, før vedvarende energikilder dækker vores totale energibehov – ikke bare for strøm, men også energi til opvarmning, transport og industrielle processer.

For at dette kan lade sig gøre, spiller energilagring og -konvertering uden tvivl en afgørende rolle. Her er fire grunde til, at Danmark bør satse på netop denne teknologiske udvikling:

1. Vi skal kunne fordele energien efter behov:
Vedvarende energi i stedet for fossile brændsler. Der er ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal gå. Men vi forventer forsat, at vores energiforsyning skal være så pålidelig, som vi kender det i dag – og som vi er så kendte for i hele verden – med elektricitet 99,995 procent af tiden.

De udsving, der helt naturligt er i produktion fra vind og sol, må ikke mærkes i forsyningen. Derfor er det afgørende, at vi kan gemme elektriciteten, så den kan bruges i perioder med lav produktion.  

Claus Møller
Adm. direktør i Siemens A/S

De udsving, der helt naturligt er i produktion fra vind og sol, må ikke mærkes i forsyningen. Derfor er det afgørende, at vi kan gemme elektriciteten, så den kan bruges i perioder med lav produktion.

Dette er en teknisk udfordring, da elektricitet ikke kan opbevares direkte, som for eksempel flydende varmt vand kan. Den eneste mulighed er at omdanne el til andre former for energi, der kan bruges senere.

2. Vi vil oparbejde enestående systemkompetencer, som kan eksporteres til hele verden:
Danmark er ikke det eneste land, der står over for en grøn omstilling. Tværtimod. Heldigvis.

Men vi er det land, der har formået at bygge en hel vindmølleindustri op fra bunden. Siden 2006 er vindmølleindustriens eksport steget med 38 procent til 54,4 milliarder kroner i 2017.

Disse erfaringer giver os en unik styrkeposition til at tage næste skridt til at omdanne og gemme vedvarende energi uden de store energimæssige tab. De, der formår at kunne det, står foran et enormt eksporteventyr.

3. Danmark kan blive ”grøn brændstofproducent” og skabe velstand i landet:
Du kender selv, hvordan batteriet på din telefon aflades over tid – selv hvis du ikke bruger telefonen aktivt. Omvendt forbliver benzinniveauet i din tank på bilen det samme – uanset om der går en uge eller flere måneder.

Det samme princip gør sig gældende for lagring af vindmøllestrøm: Ser vi på meget store mængder vindmøllestrøm, eller skal lagringen ske over mere end et par dage, er batterier ikke den bedst egnede løsning.

Hvis strømmen alternativt konverteres til kemiske råmaterialer, for eksempel brint, metan, ammoniak med videre, beholder gasserne deres energimængde over tid, og de kan anvendes i stedet for naturgas i opvarmningen eller benzin i transporten eller industrielle processer.

Ved at konvertere vindmøllestrømmen kan Danmark med andre ord blive producent af grønt brændstof og på den måde holde produktion og vækst i landet frem for at importere fra udlandet.

4. Det sikkerhedspolitiske spørgsmål: Hvem sidder med energien?
Mit fjerde og sidste punkt vedrører hele det sikkerhedspolitiske spørgsmål. Jeg erkender gerne, at emnet er uden for mit ekspertisefelt, men i og med at energi er livsnerven i vores moderne verdenssamfund, giver det sig selv, at de, der ikke råder over energilagre, er dybt afhængige af andre.

Hvis Danmark omvendt kan producere grønne erstatninger til naturgas eller olie, frigør vi os fra for eksempel Rusland eller Mellemøsten.

Norge fik oliefelterne i Nordsøen – Danmark fik vindfelterne
I mine øjne hersker der altså ikke tvivl om, at satsningen på lagring og konvertering er noget, hele energibranchen bør forfølge. Men det kræver nogle aktører, der kan beherske alle teknologiske egenskaber.

Energinet går med overvejelserne om at lave en såkaldt energi-ø, en kæmpe kunstig ø placeret på Dogger Banke midt i Nordsøen. Den skal være et knudepunkt for flere tusind vindmøller.

Denne ide støtter vi i Siemens stærkt op om, og kombinerer vi vindproduktionen med teknologi til energilagring og -konvertering, har vi det bedste fra to verdener, der vil gøre os fossilfrie.

Denne udvikling – og debatten herom – vil jeg meget gerne bidrage til. Måske i et nationalt testcenter for energilagring, som en bred række aktører har opfordret politikerne til at støtte?