Kommentar af 
Sigrid Friis

Sigrid Friis: Folkevalgte møder 50.000 underskrifter med arrogance

KOMMENTAR: Unge, studerende og undervisere har med raketfart samlet 50.000 underskrifter mod uddannelsesloftet. Men de folkevalgtes reaktion har været skuffende, arrogant og kølig, skriver Sigrid Friis.

Foto: /ritzau/Liselotte Sabroe
Sigrid Friis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketingets nyeste demokratiske opdatering har allerede en fejl: Politikerne mangler lysten til rent faktisk at tage befolkningens forslag seriøst.

Fra nytåret er det blevet muligt for helt almindelige danskere at indstille et forslag til behandling i Folketinget, hvis man indsamler 50.000 underskrifter for sit forslag. Det er et stærkt slag for det moderne demokrati og en fantastisk mulighed, der fremmer deltagelse og initiativ hos os alle sammen.

Et af de første forslag er en underskriftsindsamling igangsat af elevbevægelserne og studenterorganisationerne, som fremsætter et ønske om afskaffelse af uddannelsesloftet. Et loft, der frarøver elever muligheden for at uddanne sig og dygtiggøre sig inden for mere end ét felt ved at skifte spor undervejs i uddannelsessystemet.

På mindre end 14 dage har forslaget samlet de 50.000 underskrifter – med raketfart var der altså opbakning fra brede kanter.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Og hvordan hilser de folkevalgte så Danmarks første borgerforslag velkomment? Skuffende, arrogant og køligt, desværre. Det bliver formelt sat på dagsordenen igen, men resultatet står ikke til at ændre, lyder meldingen fra landets tre største partier.

Det kan undre: Hvad er det for en symbolpolitik at muliggøre borgerforslag på dagsordenen, når man ingen intention har om at lytte?

Hvis borgerforslag var en app, så trænger vi til en grundig fejlsøgning og en geninstallering.

Sigrid Friis Proschowsky
Landsformand for Radikal Ungdom

Her er ellers en oplagt mulighed for at blive klogere, men Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti svarer blot ved at trække på skuldrene.

Det mindste, man som politiker kan gøre, er at lytte til de mange unge, studerende og undervisere, som kæmper for flere muligheder i uddannelsessystemet. Vi skal da skabe de bedst uddannede, hele mennesker. Hvis du har lyst til at ændre retning, betyder uddannelsesloftet, at du må vente mindst seks år, inden du kan få lov til at bruge din viden til noget bredere.

Det er spild af tid, og så er det ovenikøbet uambitiøst: Hvem er nogensinde blevet mindre attraktiv arbejdskraft af mere uddannelse? Det er simpel logik, at uddannelse er en god investering, både for individet, erhvervslivet og samfundet som helhed. 

At introducere borgerforslag lyder så godt. Det er smart, det er tilgængeligt, og det er digitalt. Efter få klik med NemID ved hånden får du følelsen af, at din stemme bliver hørt.

Men helt ærligt: Hvis borgerforslag var en app, så trænger vi til en grundig fejlsøgning og en geninstallering. Måske vi kan få et sæt dataudviklere til at give Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti et kursus i, hvordan opdateringen skal bruges? Og endelig et høreapparat i samme omgang, så de kan høre folkets stemmer tydeligt gennem Christiansborgs tykke mure?

--------

Sigrid Friis Proschowsky (født i 1994) er landsformand for Radikal Ungdom. Hun studerer p.t. statskundskab på Københavns Universitet. I 2017 blev hun nr. 2 i det årlige danmarksmesterskab i debat. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Friis

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (R), politisk konsulent, Dansk Fjernvarme, forretningsudvalgsmedlem, Radikale
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00