Sigrid Friis: Finansloven er en fiasko for fremtidens generationer

At følge med i finanslovsforhandlinger er som at spise en hurtig snack af tomme kalorier på farten: det bliver man ikke mæt af ret længe. Regeringen har fremlagt både skatteudspil og finanslovsforslag og journalisterne har flokkedes som sultne hunde i jagten på overskrifter, der kan vække opsigt. Se bare ”Lamborghini-reformen” og ”Østers-klækkeri” - udtryk, som jeg knap nok kendte før den forgange uge. Der arbejdes ivrigt for at gøre indholdet spiseligt, så befolkningen ikke finder landets økonomiske dispositioner for distanceret og tørt.

Regeringen har åbnet ballet med både skatteudspil og finanslovforslag. Her er noget for en hver smag – eller er der? Ministrene har travlt med at præsentere finanslovens indhold som en bugnende buffet af gode intentioner: skattelettelser, færre afgifter og fri telefoni. Sikke en fest!

Men når det kommer til finansieringen, så er der intet festligt over dette måltid. For der skæres helt ind til benet, når det handler om fremtiden – det er de unge generationer, der kommer til at betale. Siden Folketingsvalget i 2015 er der varslet milliardbesparelser på uddannelsesområdet. Ingen kan se sig fri af sparekniven.

Erhvervsskolerne rammes hårdt, og det til trods for at alle prognoser peger på, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Også på gymnasierne mærkes besparelserne allerede. Her kommer det særligt til udtryk ved færre undervisere. Er det en fornuftig investering i fremtiden? Nej.

Danmark kommer til at bruge den laveste andel af BNP på forskning i mange år. Det er uambitiøst.

Sigrid Friis

Og har man færdiggjort sin ungdomsuddannelse med en fagkombination, der ikke giver adgang til drømmestudiet, så lægger finansloven for 2018 op til, at det skal være dyrere at supplere adgangsgivende enkeltfag. For nogle unge mennesker kan det blive pengepungens størrelse, der afgør, om de får mulighed for at læse supplerende fag. Øv, hvor må det give dårlig smag i munden at være beslutningstager her. Politikernes fornemmeste opgave bør være at skabe muligheder for mennesker, ikke begrænse dem. 

Alt i mens lukker universiteterne fag på stribe, strammer grebet om de studerende og mindsker mulighederne for at sammensætte sin egen uddannelse, og dygtiggøre sig inden for flere fag. Regeringen har med uddannelsesloftet afskåret os unge fra muligheden for at blive klogere gennem mere end én uddannelse.  Er universiteterne kornfede? Nej, de går magre år i møde.

Ministrene har travlt med at præsentere finanslovens indhold som en bugnende buffet af gode intentioner: skattelettelser, færre afgifter og fri telefoni. Sikke en fest!

Sigrid Friis

Finanslovens forhold til forskningsområdet er mest af alt varm luft: selv om der nominelt bruges 377 millioner mere på forskning, så er det de facto en besparelse. Danmark kommer til at bruge den laveste andel af BNP på forskning i mange år. Det er uambitiøst: Vi lever af viden, og hvis regeringen vil tænke langsigtet, så er investeringer i forskning og uddannelse et rigtig godt sted at starte. 

Men finansloven udtrykker en kortsigtet tankegang, og dem, der skal finansiere festmåltidet, er desværre fremtidens generationer. Vi har ikke brug for tomme kalorier - vi trænger til vitaminer og proteiner, som gavner os på den lange bane. Det betyder, at i stedet for små snacks som fri telefon eller lavere registreringsafgift burde regeringen servere større ambitioner.

Så her er er i al beskedenhed et spisekort med den menu, som jeg ville servere, hvis jeg sad for bordenden ved finanslovsforhandlingerne. Forretten skulle bestå af et løft af folkeskolerne: Flere to-lærerordninger, færre karakterer og mere frihed til skolerne. Hovedretten skulle bestå af et løft af både ungdoms- og videregående uddannelser. Investering i uddannelse er en investering i fremtiden. For at sikre kvalificeret arbejdskraft i fremover bør vi øge kvaliteten af vores uddannelser. Ikke lade de studerende betale for Regeringens gavegilde.

Til dessert vil jeg servere en smuk og anderledes anretning, som jeg er sikker på, at mange har ventet på: en ambitiøs investering i grøn udvikling. Klimaudfordringen er vores generations største udfordring, og bør derfor være af højeste prioritet.   

Voila - Bon appetite! 

-----

Sigrid Friis Proschowsky (født i 1994) er landsformand for Radikal Ungdom. Hun studerer pt. statskundskab på Københavns Universitet. I 2017 blev hun nr. 2 i det årlige Danmarksmesterskab i debat. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.