Sigrid Friis: Samfundet efterspørger innovation, men straffer os for at eksperimentere

KOMMENTAR: Karakterræset i uddannelsessystemet lærer os at tænke taktisk og hente de sikre stik hjem. Lad os give dem, der tør tage chancer, mulighed for at blive optaget på drømmestudiet, skriver Sigrid Friis.

Titusindvis af håbefulde unge mennesker har sendt en kvote 2-ansøgning afsted i den foregående uge i håb om at blive optaget på deres drømmestudie. Nu har de forsøgt at sælge sig selv og deres kompetencer, udfyldt uendelige skemaer for at vente nervøst i månedsvis, før de ved, om de er købt eller solgt.

Vi har skabt et samfund og et uddannelsessystem, hvor karakterer og gennemsnit tillægges alt for stor betydning. Det har opdyrket en målemani, der er skadelig for både os studerende, for underviserne og for uddannelsessektoren i sin helhed. Karakterræset gennemsyrer hele uddannelsessystemet – og det er usundt.

Alt for mange unge mennesker knækker psyken, mens vi konstant vurderes, måles og vejes op i mod hinanden. Andre knækker koden til karakterræset allerede i gymnasiet – jeg lærte at følge opskrifter slavisk, agere kalkulerende med vægtningen af fagene og ikke lave fejl.

Er det virkelig de kvaliteter, uddannelsessystemet skal fremelske? Samfundet efterspørger innovation og kreativitet, men karakterræset i uddannelsessystemet blokerer for nysgerrige og eksperimenterende elever.

Som bekendt kræver en god omelet, at man er villig til at smadre et par æg. Men det overdrevne karakterfokus forhindrer os i at tage chancer – alene af frygten for at fejle. Den evige stræben efter 12-taller får elever til at vælge de sikre svar og plukke de lavthængende frugter.

Jeg husker selv en terminsprøve, hvor jeg valgte at skrive en dansk kronik frem for at give mig i kast med et essay, hvor opgaveformuleringen så meget interessant ud. Den eneste grund til mit valg var, at jeg tidligere havde fået gode karakterer for kronikker og havde oplevet lavere bedømmelser, når jeg skrev essays.

Med den indstilling bliver man jo aldrig dygtigere – vi skal turde udfordre os selv! Incitamentsstrukturerne er i uddannelsessektoren og karaktersystemet er altså helt skævvredet!

Det bedste bud på, hvordan vi stopper karakterræset og målemanien, er at øge kvote 2-optaget. På den måde sikrer vi, at det er andet end karakterer, der afgør studieoptaget.

De fleste unge har meget store ambitioner for sig selv og har kompetencer, der er langt mere komplekse, end hvad et karakterblad fortæller. Kvote 2-optaget er en stor succes på danske universiteter som Syddansk og Aalborg – mens de gamle giganter i København og Aarhus halter konservativt bagefter.

De videreudgående uddannelser har alt at vinde. Vi taler så positivt om kvaliteter som omstillingsparathed, risikovillighed og kreativitet. Men det uddannelsessystem, vi har opbygget, nedbryder netop disse kvaliteter, når forudsigelighed og udenadslære afgør karaktererne, og dermed også afgør, hvorvidt man bliver optaget på drømmestudiet eller ej.

Lad os hæve kvote 2-optaget. Lad os give dem, der tør tage chancer, mulighed for at blive optaget på drømmestudiet. Og til alle jer, der netop har indsendt ansøgningerne: Jeg krydser fingre for jer. Hver dag frem til 31. juli.

---------------

Sigrid Friis Proschowsky (født i 1994) er landsformand for Radikal Ungdom. Hun studerer p.t. statskundskab på Københavns Universitet. I 2017 blev hun nr. 2 i det årlige Danmarksmesterskab i debat.

Forrige artikel Majbritt Maria Nielsen: Der er intet morsomt i at kalde folk for bøsser Majbritt Maria Nielsen: Der er intet morsomt i at kalde folk for bøsser Næste artikel Fl. Chr. Nielsen: Desintegrationens sproglige nervegas Fl. Chr. Nielsen: Desintegrationens sproglige nervegas
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.