Sikandar Siddique: Vi skal have en handlingsplan mod racisme og had

Det er ikke nok med statsministerens erklæring om antiracisme. Der skal en handleplan til, som gerne skal blive en del af finansloven, skriver Sikandar Siddique.

Placeholder image
Fra 2018 til 2019 steg antallet af registrerede sager med 27 procent. Racisme var klart den mest udbredte årsag, skriver Sikandar Siddique. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste uger er loven for hadforbrydelser blevet ændret, og statsministeren har erklæret sig som antiracist i Folketingssalen. Så langt, så godt.

Men kampen mod racisme og had er langt fra vundet med en enkelt lovændring eller hensigtserklæring. De tusinder af minoritetsdanskere, der udsættes for racisme og andre hadforbrydelser hvert eneste år, har brug for reel og fortsat handling fra Christiansborg.

Frie Grønne har gentagne gange forsøgt at råbe regeringen op og understreget behovet for en handleplan mod racisme og had. Og da vi for første gang blev inviteret indenfor til finanslovsforhandlingerne, gjorde vi det også klart, at en handleplan er et ufravigeligt krav for Frie Grønne.

I Danmark har særligt minoritetsdanskere med mellemøstlig baggrund andre vilkår end resten af samfundet

Sikandar Siddique, politisk leder, Frie Grønne

Så kære Mette Frederiksen, vi har samlet nogle forslag til din handleplan. Tænk på det som inspiration til den langt mere omfattende handleplan, som vi forventer, at regeringen præsenterer på finansloven. Velbekomme.

Hadforbrydelserne bliver flere og flere

Hadforbrydelser er et voksende problem. Fra 2018 til 2019 steg antallet af registrerede sager med 27 procent, og racisme var klart den mest udbredte årsag, men også religion og seksuel orientering er udbredte motiver for forbrydelser med hadmotiv.

Justitsministeriets egen offerundersøgelse viser, at omtrent 5.000 mennesker hvert år udsættes for racistisk motiveret vold, hvilket svarer til cirka syv procent af alle voldsofre. Fra 2022 får politiet mulighed for efteruddannelse i håndtering af hadforbrydelser. Et fint initiativ, men så længe det ikke er obligatorisk, er det slet ikke godt nok.

Obligatorisk uddannelse af betjente i håndteringen af hadforbrydelser bør selvfølgelig være en del af en handleplan, ligesom ofre for forbrydelser skal have mulighed for at angive på anmeldelsesblanketten, hvorvidt der er tale om en hadforbrydelse.

Raceprofilering ødelægger statistikkerne

Der er 86 procent højere risiko for, at minoritetsdanskere anholdes uden efterfølgende dom end for etniske danskere. Sammen med en række undersøgelser viser det klart et problem med raceprofilering i dansk politi.  

Vi må ikke bare vende det blinde øje til, når vores medborgere lever under øget fokus fra politiet

Sikandar Siddique, politisk leder, Frie Grønne

Så når tidligere formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, snakker om en "sjette sans" hos politiet, glemmer han, at tallene netop viser, at den "sjette sans" i så fald ikke er specielt veludviklet.

Desuden er det klart, at minoriteter er overrepræsenterede, når politiet direkte indrømmer et større fokus på denne befolkningsgruppe. Det er en selvforstærkende, ond cirkel.

Vi må ikke bare vende det blinde øje til, når vores medborgere lever under øget fokus fra politiet og bliver udstillet som særligt kriminelle på grund af diskrimination fra politiet. Man kan virkelig tale om andenrangsborgere, når loven ikke forvaltes ens for alle.

Raceprofilering er udemokratisk og en uværdig ulighed i et samfund. Betjente bør uddannes i diskrimination og praksiskompetencer, så de har den relevante viden på området. Og så vil vi udstyre betjentene med bodycams, fordi undersøgelser viser, at det både kommer borgerne og betjentene til gode.

Antiracisme på pensum

Uanset hvor meget arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, er der stadig én befolkningsgruppe, der ikke har samme adgang som andre.

Minoritetsdanskere oplever til stadighed diskrimination på arbejdsmarkedet, og særligt minoritetskvinder møder modstand. Forskere fra Københavns Universitet har påvist, at minoritetskvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger for at komme til samtale.

Hvis Danmark skal sikre alle lige muligheder uanset etnicitet, religion, hudfarve eller seksuel orientering, bliver vi nødt til at sætte ind tidligt

Sikandar Siddique, politisk leder, Frie Grønne

Det er uhyggelige tal, som tegner billedet af et samfund, hvor mulighederne ikke er lige for alle. I Danmark har særligt minoritetsdanskere med mellemøstlig baggrund andre vilkår end resten af samfundet.

Så lad os nu få de anonymiserede ansøgninger og årlige kurser i forebyggelse af racisme til alle medarbejdere, ligesom arbejdsgivere bør sikres mere vejledning i at forebygge racisme og had.

Hvis Danmark skal sikre alle lige muligheder uanset etnicitet, religion, hudfarve eller seksuel orientering, bliver vi nødt til at sætte ind tidligt. Vores børn skal stifte bekendtskab med antiracismen allerede i skolen, for forskningen viser tydeligt, at børn lærer diskrimination og racisme meget tidligt.

Derfor er det afgørende, at vi målretter vores forebyggelsesindsats mod de yngste. Lærere og skoleledere skal klædes på til at modarbejde racisme og diskrimination, og forebyggelsen skal være en del af folkeskolens pensum.

Så kære Mette Frederiksen. Du ved, at racisme og diskrimination er en mørk sky over alt for mange liv i det Danmark, som du står i spidsen for. Nu ved du også, hvad du kan gøre ved det. Vi venter kun på, at du handler.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser