Folketingets nye ombudsmand: Det ligger ikke i mit dna at være pleaser

PORTRÆTINTERVIEW: Folketingets nye vagthund har kontante svar parat og har ingen trang til at indynde sig. Men Niels Fenger vil fortsætte kursen med en mere konstruktiv tone over for myndigheder, fortæller han i et interview med Altinget.

“Du kan jo høre, at jeg er skarp nok.”

Niels Fenger smiler, men budskabet er alvorligt ment og er med til at understrege hans pointe om, at han som ny ombudsmand ikke har nogen planer om at lade myndighederne få for let spil.

Understregningen er relevant, fordi der de senere år har været debat, efter forgængeren Jørgen Steen Sørensen slog sig op på at ville føre en mere myndighedsvenlig kurs.

Herunder at ombudsmanden skulle reservere vendinger som “beklagelig”, “kritisabel” og “uacceptabel” til mere grelle sager med myndighederne.

Niels Fenger gør klart, at man ikke skal forvente et opgør med dette stilskifte, men han ærgrer sig over den måde, som det myndighedsvenlige er blevet opfattet på.

“Jeg synes, det er så synd, at den debat er blevet misforstået. Og det synes jeg, at den er. Nu siger jeg bare, hvordan jeg vil gribe opgaven an. Jeg vil prøve myndighedernes handlinger til bunds og ikke give dem nogen margen, når det kommer til den juridiske bedømmelse af borgernes rettigheder,” siger Niels Fenger og opsummerer senere:

“Så jeg vil være kritisk i bedømmelsen af myndighedernes adfærd, men jeg synes ikke, man skal være fordømmende eller karaktergivende i den måde, man afleverer budskabet på.”

1. december indtog han ombudsmandskontoret på Gammeltorv midt i København, hvor billeder af børnene er kommet på plads, og kun maleriet af hustruen på gulvet afslører, at han endnu har haft ganske kort tid på bagen som ombudsmand.

Altinget er på besøg for at tale om det nye job og de første tanker om, hvordan den nye ombudsmand vil udfylde rollen i det traditionsrige embede.

“Uovertruffen jurist” 
Det var ikke uden skærmydsler, at borgernes nye vagthund blev valgt. Retsudvalget fik brug for ekstra betænkningstid til at finde frem til, hvem der skal træde i skoene efter forgængerne Jørgen Steen Sørensen og Hans Gammeltoft-Hansen.

Og fra alle sider lyder det uden omsvøb, at politikerne med valget af Niels Fenger har fået en ombudsmand, som er i den absolutte superliga af skarpe juridiske hjerner.

“Som jurist er han uovertruffen,” lyder det eksempelvis fra Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen og landsdommer i Østre Landsret, hvor Niels Fenger også har haft sin gang siden 2014.

“Han er en usædvanlig dygtig jurist og en af vores allerfremmeste eksperter i forvaltningsret,” lyder det også fra Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere ombudsmand igennem 25 år.

Det er Niels Fenger sig også fuldt ud bevidst om, pointerer andre og bemærker, at Niels Fenger er en mand, der gerne leverer sine budskaber uden omsvøb.

Når fars hammer falder 
Og selv om Niels Fenger understreger, at han som ombudsmand kommer til at være en konstruktiv medspiller over for myndighederne, så står det også hurtigt klart, at myndighederne godt kan forvente kontant afregning i budskaberne i de tilfælde, hvor der eksempelvis er tale om magtfordrejning eller decideret sjusk og slendrian.

“Der skal fars hammer falde hårdt. Ingen tvivl om det,” siger han.

Det vigtige er at skelne mellem enkeltstående svipsere, som alle kan begå, og så fejl, der kan ses som udtryk som ond vilje eller en mere generel tendens, mener Niels Fenger.

“Men i begge tilfælde vil jeg uanset graden af kritik ikke kun kigge bagud. Jeg vil også, afhængigt af fejlens karakter, lægge vægt på det konstruktive og fremadrettede og hjælpe myndigheden til at undgå at begå samme type fejl i fremtidige sager. Ja, det er myndighedsvenligt, men det er sørme også borgervenligt,” siger han.

Også på et andet område viderefører Niels Fenger traditionen fra sin forgænger. Ud gennem højtalerne brager nemlig næsten altid Beethovens symfonier eller anden klassisk musik.

“Jørgen (tidligere ombudsmand, red.) og jeg har ikke kun udvekslet juridiske synspunkter, men også musik, i de mere end tyve år, vi har kendt hinanden,” fortæller Niels Fenger.

Ekstra øje på digital forvaltning 
Særligt på ét område må man dog forvente at mærke et kursskifte.

“Det er ingen hemmelighed, at noget af det, jeg virkelig vil gøre noget ud af, er at sikre borgernes retssikkerhed i den digitale forvaltning,” pointerer Niels Fenger.

Han understreger, at den offentlige digitalisering er en stor fordel for langt de fleste borgere i langt de fleste tilfælde, men at enkelte borgere, typisk de svagere, risikerer retssikkerhedsmæssigt at blive efterladt på perronen, når man skifter måden at kommunikere og afgøre sager på.

“Vi må bare erkende, at det ikke altid har været godt nok. Ikke fordi myndighederne er dårlige eller sjuskede, men fordi man er i gang med noget komplekst, nyt og uprøvet, hvor det kan være svært at tænke på alt, når man udvikler systemerne. Mine forgængere har afsløret mange eksempler, hvor man tænker 'hold da op', når man først har set problemet,” siger han.

Han nævner som konkret eksempel, hvordan myndighederne startede med kun at tillade den enkelte borger at logge sig på NemID og borger.dk. Man glemte bare at tage højde for borgere, som den halvsenile mor, der har brug for at lade sig repræsentere af en anden.

“Det er jo sådan set nem jura, men man glemmer at få det med i designfasen. Og det bliver en særlig opgave for ombudsmanden ikke bare at konstatere, at det er for dårligt, når det er sket, men også – uden at blive sovset ind i designfasen – at medvirke til, at myndighederne i tilstrækkeligt omfang får gennemtænkt systemet også ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel, så det kommer til at virke fra starten af,” siger Niels Fenger.

Hvordan kan du som ombudsmand gøre det?

“Det er der, hvor det bliver svært, og vi lige skal finde vores ben, fordi vi jo ikke er et designorgan, men et kontrolorgan, så det er svært, hvor den grænse præcis skal drages. Lige nu er mit overordnede budskab bare, at vi gerne vil være med til at sikre, at myndighederne får luget flest mulige børnesygdomme væk, så det ikke først er gennem anvendelsen, at vi skal opdage dem. Det kan være både dyrt og svært at ændre et så stort og kompliceret computersystem, når først det er oppe at køre.”

Mere end ni ud af ti af ombudsmandens sager stammer fra klager fra borgerne. Men ombudsmanden kan også af egen drift tage sager op, og det er her, at Niels Fenger forestiller sig at give den digitale forvaltning ekstra opmærksomhed.

Forsvar for offentlighedsloven
Med posten som ombudsmand har Niels Fenger også selv udsigt til at få langt mere opmærksomhed, end han er vant til. 

Som ombudsmand er det ham, der meget egenhændigt tegner institutionen og i offentligheden skal argumentere for og stå på mål for de juridiske afgørelser. Men Niels Fenger har det fint med at være ansigtet udadtil og træde i karakter som eksponent for institutionen og dens afgørelser.

“Da jeg som dommer skulle sætte en i fængsel, gjorde jeg meget ud af at have øjenkontakt med vedkommende, fordi det er vigtigt, at man som individ kan stå på mål for det, man laver. Jeg kiggede på vedkommende for at vise, at nu har jeg kendt dig skyldig.”

Hvorfor var det vigtigt for dig?

“Fordi jeg ville signalere til både den dømte og mig selv, at jeg var bevidst om, at det ikke bare var et abstrakt system, men mig, der stod inde for den afgørelse, jeg havde truffet. Det er jeg ikke bange for.”

Som tidligere professor er Niels Fenger heller ikke helt uvant med at kommunikere i offentligheden. Mest opmærksomhed tiltrak det sig, da Niels Fenger i 2013 deltog i debatten om offentlighedsloven, hvor revisionsændringer blev kritiseret for at mørklægge lovgivningsarbejdet.

Hvorfor forsvarede du revisionen af offentlighedsloven?

“Jeg synes, det er en naturlig del af det at være professor at medvirke til samfundsdebatten. Og prøve at kvalificere den, når man synes, at debatten bliver ensidig og unuanceret.”

Debatten i medierne gik jo i høj grad på, at revisionen ville gøre lovgivningsarbejdet langt mere lukket, men det mente du ikke?

“Som professor udtaler jeg mig som privatperson. Jeg udtalte mig ikke på universitetets vegne. Som dommer og nu som ombudsmand er det noget andet. Nu er min opgave at sikre, at borgerne får de rettigheder, som Folketinget har givet dem. Det er ikke at sætte min egen vilje i stedet. Så til det må jeg bare sige, at nu er rollen en anden. Nu skal jeg sikre, at du som journalist får al det, du har krav på efter offentlighedsloven, og at du får det til tiden. Og det vil jeg gøre.”

Det viser måske også, at du ikke har et stort behov for at please og være populær?

“Der er ingen tvivl om, at jeg ikke er en opportunist, og at det ikke ligger i mit dna at være strateg på den måde, at jeg pleaser. Du kan være sikker på, at jeg vil tage en sag op, hvis jeg mener, at der er et problem, uanset om det så er noget, jeg vil blive populær på eller ej,” siger Niels Fenger og gør klart, at intet andet ville være holdbart, hvis ombudsinstitutionen skal bevare sin integritet:

“Jeg kommer ikke til at afholde mig fra at gå ind i noget, der er sprængfarligt, og som en minister måtte finde irriterende, at jeg undersøger, hvis jeg ser, nogens juridiske rettigheder bliver gået for nært. Men jeg vil selvsagt begrænse mig strikt til den juridiske del af sagen og ikke bruge embedet til at deltage i den politiske debat.”

Folkets ombudsmand 
Niels Fengers cv synes på mange måder skræddersyet til opgaven som ombudsmand. Enkelte røster ytrer dog stadig overraskelse over udpegningen på grund af en bekymring for, om valget af Niels Fenger også er valget af "systemets mand". En bekymring, der tilsvarende blev ytret ved forgængerens tiltræden.

Men det giver Niels Fenger ikke meget for. Han understreger, at en ombudsmand under ingen omstændigheder må være netop systemets mand.

“Men det er jo ikke det samme som at sige, at ombudsmanden ikke gerne skal kunne kende det system, som han skal kontrollere. Og det har jeg jo arbejdet i. Men jeg stoppede som ansat i centraladministrationen i 2002. Siden har jeg været professor, dommer og siddet i EU og holdt øje med Danmark, så tanken om, at jeg skulle være systemets mand, det ser jeg simpelthen ikke for mig.”

Under interviewet understreger Niels Fenger da også igen og igen, at hans vigtigste opgave er at beskytte borgerne. At være folkets ombudsmand.

“Jeg skal sikre, at også den enlige ressourcesvage mor eller den lille mand på autoværkstedet på Amager får sin ret, selv om de måske ikke har tid, kræfter eller råd til at gå til domstolene. Jeg ser mig som en beskytter af retssikkerheden og som borgernes værn mod en nogle gange overvældende offentlig magt.”

Forrige artikel Om et år kan Grønland stå uden redningshelikopter Om et år kan Grønland stå uden redningshelikopter Næste artikel Dagens overblik: Partier vil styrke drabsefterforskningen med politiforliget Dagens overblik: Partier vil styrke drabsefterforskningen med politiforliget
Internt notat var Støjbergs vigtigste forsvarsvåben 

Internt notat var Støjbergs vigtigste forsvarsvåben 

INSTRUKSKOMMISSION: Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg parerede søndag en stor del af de kritiske spørgsmål om en ulovlig instruks fra 2016 med et godkendt ministernotat, der åbnede for individuel sagsbehandling af unge asylsøgende par.