Skat – en deroute med mange fædre

REFORM: Skatteforvaltningens sammenbrud er også historien om et magtfuldt Finansministerium, tyndbenede konsulentrapporter og overmod i metermål. Sådan lød det, da to professorer og en forhenværende departementschef onsdag var til møde i Folketinget.

Onsdag var Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Bjerre Mortensen og Peter Loft samlet i Folketingets Skatteudvalg for at tale om Skat.
Onsdag var Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Bjerre Mortensen og Peter Loft samlet i Folketingets Skatteudvalg for at tale om Skat.
Sine Riis Lund

Finansministeriet var helt tæt på både små og store beslutninger, da en ny statslig skatteforvaltning skulle bygges op.

Det er en af mange pointer i bogen “Overmod og afmagt – historien om det nye Skat”, som professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen står bag.

Onsdag var de to eksperter i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet mødt frem i Folketingets Skatteudvalg for med udgangspunkt i bogen at give deres syn på, hvordan det kunne gå så galt med en af tidens største administrative reformer.

“Fortalt i overskrifter er vores årsagsforklaringer, at man havde for mange store, samtidige reformer baseret på et løst grundlag, besluttet i meget stor hast og forsøgt gennemført i et meget forceret og uholdbart tempo. Den cocktail tilsammen har givet de problemer, som Skat stadigvæk kæmper med i dag,” lød det fra Peter Bjerre Mortensen.

Man er lidt i gang med to store opgaver på en gang. Man genkonstruerer opgaveløsningen, samtidig med at man omstrukturerer. Det er risikabelt. Mere tør jeg ikke sige.

Peter Loft
Tidligere departementschef, Skatteministeriet

Det var reformer, der i udgangspunktet blev forberedt i et samspil mellem Skatteministeriet og Finansministeriet i en på visse måder usædvanlig alliance.

“Igennem årtier havde man set et sammenfald af tankegange i Skatteministeriet og Finansministeriet. Man delte den faste tro på, at en mere rationel forvaltningsorganisation var en statslig enhedsmodel,” forklarede Jørgen Grønnegård Christensen.

Man har nogle konklusioner, og dem underbygger man med de argumenter, som man nu engang kan finde, og så bliver det stillet op, så det ser ud som en seriøs statistisk analyse. Men det er det altså ikke. Det kan pilles fra hinanden.

Jørgen Grønnegård Christensen
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Måske fordi man havde en fremtidstilstand, man så gerne ville frem til, så fik de konklusioner og analyser, der blev draget i forløbet, karakter af, at man regnede baglæns. At man smedede de argumenter, som kunne bære en realisering af reformen, lød det videre fra Jørgen Grønnegård Christensen.

Leveringskrav om besparelser
Sammen med de to Aarhus-eksperter optrådte forhenværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Han bekræftede, at Skatteministeriet og Finansministeriet på ideplan og i startfasen var ganske enige.

Men da processen nærmede sig implementeringen skiltes vandene, og det skyldtes ikke mindst, at Skatteministeriet og Finansministeriet ikke så ens på besparelsespotentialerne.

0:000:00