Skov-Jakobsen: Magtesløshed er demokratiets værste fjende

KOMMENTAR: Når mennesker ikke længere tror på, at det nytter noget, får antidemokratiske kræfter levevilkår og trives. Vi skal stole på, at ved den ihærdige dialog kan vi skabe et samfund, der ikke tyranniseres af flertal, skriver biskop Peter Skov-Jakobsen.

Ved hvert eneste valg tænker jeg på en af de første taler, som Václav Havel holdt i anledning af en nytårsfejring. Han mindede sit folk om, at fra nu af skulle der udgå Ånd fra deres land (Tjekkoslovakiet, red.).

Jeg tror, han følte, at landet var opstået til nyt liv efter at have afsluttet en lang periode af tyranni. I slutningen af 1930’erne var landet blevet invaderet af Nazityskland. Efter krigen havde der i en kort årrække været en demokratisk valgt regering, men det unge demokrati blev på Moskvas og det kommunistiske partis ordre drevet ind i flokken, og demokraterne blev for en dels vedkommende myrdet.

I august 1968 gjorde man oprør, men Warszawapagtens lande invaderede Tjekkoslovakiet og gjorde en ende på håbet om ”socialismen med et menneskeligt ansigt”, som Alexander Dubček stod i spidsen for.

Havel har flere steder i taler og i sine øvrige værker beskrevet dét, der muligvis er demokratiets store modstander: magtesløsheden.

Selv fornemmer jeg magtesløsheden som noget af det værste, der kan ske i et demokrati. Når mennesker ikke længere tror på, at det nytter noget, og enten hensynker i passiv ligegyldighed eller bliver tvunget ned i afmagt, får antidemokratiske kræfter levevilkår og trives. Men det er, som om der blæser nye vinde.

Danmarks rekordhøje stemmeprocent ved årets europaparlamentsvalg markerer for mig at se en vilje til at vise magtesløsheden ryggen. Der har været for meget magtesløshed på spil i vores nationer i disse år. Mange borgere føler sig ikke hørt og set. Jeg tror heller ikke, at vi skal bedrage os selv. Vi står over for problemer, som kræver væsentlige beslutninger, vedholdenhed og et stort dagligt mod.

Klimaet har hårdt brug for vores hjælp. De store politiske, kulturelle og sociale problemer er ikke længere mellem nationer. Krigene er ikke længere mellem nationer, men fanatiske politiske, nationalistiske eller religiøse mennesker griber til våben og skaber frygt. Islamisme er åbenlyst stadig en massiv udfordring.

De nye stærke højrekræfter lader også oftere og oftere høre fra sig. I Norden ved vi det. Drabene på Utøya i 2011 begået af en højrefanatisk gerningsmand, der indtil i dag ikke har vist noget tegn på fortrydelse, henstår vel stadig med mange spørgsmålstegn efter sig. Hvor kom den ondskab fra? Hvad er det i det hele taget for en forbandelse at gribe til i et åbent samfund, hvor man bare kan melde sig til ordet?

Kærligheden til eget land forbinder jeg nemt med en europæisk identitet, og jeg ser også mig selv som verdensborger. Min hverdag er jo fyldt med mit lands engagement inden for handel, kultur og politik. Det globale og det lokale skal afstemmes og give mig mod på min dagligdag.

Vi går ind i en udfordrende, men spændende fremtid. Egentlig er jeg fortrøstningsfuld; tænk, at et verdenssamfund er blevet enig om 17 verdensmål! Det er ikke nogen lille ting, selvom vi mener meget forskelligt.

Magtesløsheden er jeg dog altid bange for. Jeg griber derfor med håb mod Václav Havels opfordring til, at der skal udgå Ånd fra vores land. Vi skal stole på, at ved den ihærdige dialog kan vi skabe samfund, der ikke tyranniseres af flertal. Her er der plads til andres holdninger, andres måder at leve på. Vi skal skabe et samfund, hvor man fornemmer, hvor godt det er at være gæst, og hvor gavnligt det er at være fremmed – et samfund, hvor tolerance er en del af hjertelaget hos alle borgere.

Vi er blevet mere ærlige. Engang talte vi om politik, som om det kun beroede på fakta, administration og system. Vi holdt begreber som kærlighed, sandhed og tryghed væk. Vi er vist blevet klogere på os selv og på vores samfund i de senere år. Hvad angår kærligheden, skrev Grundtvig engang:

”Derfor hvad end verden siger,/ og hvad verdensmagten vil,/ står og falder jordens riger/ dog med kærlighedens ild:/ hvor den blusser, bor livsgrøden,/ hvor den slukkes hersker døden.”

Hans ord er lige så gyldige i dag. Politik er for hele mennesket: alt fra fornuft til følelser; alt fra poesi til statistikker – det hele hører med og skal tænkes sammen. Forhåbentlig ærer vi sandheden undervejs og bygger samfund.

Glædelig valgdag 5. juni. Brug din stemme, lad Ånden udfolde sig, og giv magtesløsheden trange kår!

-----

Peter Skov-Jakobsen er biskop for Sømandskirkerne og Europakirkerne, formand for Rådet for Folkekirkens Nødhjælp og sidder i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Rune Engelbreth vurderer naturpolitikken: Sådan er stillingen mellem rød og blå blok Rune Engelbreth vurderer naturpolitikken: Sådan er stillingen mellem rød og blå blok Næste artikel Jarl Cordua: Et blåt regeringsalternativ findes ikke længere Jarl Cordua: Et blåt regeringsalternativ findes ikke længere
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).