Slagsmål om fiskekvoter efter Brexit udskudt

FORHANDLING: EU's fiskeriministre har som konsekvens af Brexit-kaosset indgået en midlertidig aftale, der sikrer de danske fiskere tre måneders fiskekvoter næste år i de nordlige farvande. "Jeg er ærligt talt lettet," lyder det fra fiskeriministeren.

EU's fiskeriministre har lavet en midlertidig løsning for fiskeriet i 2021, mens man afventer en endelig aftale mellem EU og Storbritannien om det fremtidige samarbejde.
EU's fiskeriministre har lavet en midlertidig løsning for fiskeriet i 2021, mens man afventer en endelig aftale mellem EU og Storbritannien om det fremtidige samarbejde.Foto: Danmarks Fiskeriforening
Sine Riis Lund

Brexit-usikkerheden fortsætter for dansk fiskeri.

Men nu har erhvervet i det mindste fået vished for de første tre måneder af 2021.

Tidligt torsdag morgen indgik EU's fiskeriministre nemlig en aftale om fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Den midlertidige aftale er en konsekvens af, at EU og Storbritannien endnu ikke har landet en Brexit-aftale, der har meget stor betydning for dansk fiskeris fremtid.

Det betyder kort og godt, at fiskerne kan fortsætte med at fiske i EU-farvande efter 1. januar, selvom der stadig ikke er lavet en Brexit-aftale. Her har jeg særligt kæmpet for en passende kvote for de arter, som fiskerne primært kan fiske i 1. kvartal. Derfor er jeg ærligt talt lettet.

Rasmus Prehn (S)
Fiskeriminister

"Det betyder kort og godt, at fiskerne kan fortsætte med at fiske i EU-farvande efter 1. januar, selvom der stadig ikke er lavet en Brexit-aftale. Her har jeg særligt kæmpet for en passende kvote for de arter, som fiskerne primært kan fiske i 1. kvartal. Derfor er jeg ærligt talt lettet," siger den nye danske fiskeriminister, Rasmus Prehn (S), i en pressemeddelelse.

Kortvarigt pusterum
Normalt forhandles der kvoter for et år ad gangen, og selv om fiskeriet længe har håbet, at der ville komme afklaring om dansk fiskeris fremtid efter Brexit, så glæder Danmarks Fiskeriforening sig over, at der med aftalen i EU nu er skabt et vist pusterum i fiskeriets usikkerhed.

Aftalen i dag er det muliges kunst, og i fiskeriet er vi glade for, at der trods alt er et grundlag for fiskeriet på plads fra nytår.

Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening

"Aftalen i dag er det muliges kunst, og i fiskeriet er vi glade for, at der trods alt er et grundlag for fiskeriet på plads fra nytår," siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, i en pressemeddelelse.

Danske fiskere henter omkring 40 procent af deres fangst i britisk farvand i dag. 

Stadig usikkert med norske farvande
Det er dog ikke kun Brexit, der spøger for fiskeriet. Der mangler nemlig også afklaring om de danske fiskeres adgang til de norske farvande i 2021, men forhandlingerne mellem Norge og EU har afventet en aftale mellem EU og Storbritannien.

"Jeg har sendt et klart signal til EU-Kommissionen om at klø på i forhold til aftalen mellem EU og Norge. Der er ingen tid at spilde. For vi skal sikre, at danske fiskere får adgang til at fiske i norske farvande fra 1. januar 2021," pointerer Rasmus Prehn.

I årets første kvartal er det blandt andet fiskearterne makrel og blåhvilling, der er vigtige for de danske fiskere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00