Debat

SMVdanmark: Mindre virksomheder skal også kunne vinde offentlige opgaver

DEBAT: Det offentlige blæser i stor stil på udbudslovens princip om, at store opgaver skal deles op i mindre bidder, hvis ikke der er en god forklaring på at lade være. Det betyder i praksis, at mindre virksomheder afholdes fra at byde, skriver Jeppe Rosenmejer.

Når offentlige samler mange opgaver i mega-udbud, hindrer det de mindre, specialiserede virksomheder i at byde, skriver Jeppe Rosenmejer. 
Når offentlige samler mange opgaver i mega-udbud, hindrer det de mindre, specialiserede virksomheder i at byde, skriver Jeppe Rosenmejer. Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Rosenmejer,
chefjurist i SMVdanmark

Udbudsloven forærer reelt de store virksomheder en konkurrencefordel på de mindres bekostning.

Der er derfor hårdt brug for det serviceeftersyn, loven nu skal igennem til efteråret.

Det skulle ellers have været så godt. For da udbudsloven blev skabt i 2015, var det grundtanken, at mindre virksomheder skulle have bedre muligheder for at deltage i offentlige udbud.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Loven var nemlig implementeringen af et EU-direktiv, der tydeligt indeholdt krav om, at offentlige udbud skal splittes op i mindre bidder, så de mindre virksomheder også kan være med ved bordet.

Desværre endte udbudsloven som en svag omgang uden effekt. 

Kommuner og stat blæser i praksis på både lovens ånd og dens bogstav og redegør reelt ikke for årsagen, når de laver store udbud, hvor kun de største spillere kan være med

Jeppe Rosenmejer
Chefjurist i SMVdanmark

Kommuner og stat blæser på loven
Hvis for eksempel en kommune udbyder al vedligeholdelse af alle dens bygninger i én stor, samlet entreprise, er det reelt kun de store entreprenører, der kan byde.

Den specialiserede, lokale vvs’er kan sagtens klare vedligeholdelsen af rørene, men har naturligvis ikke ekspertisen til også at klare el-arbejdet eller malingen af vinduerne.

Derfor må han eller hun give op over for et udbud, der rummer mange forskellige opgaver.

Den situation skulle udbudsloven som sagt forhindre, da den indeholder den såkaldte opdel-eller-forklar regel.

Det betyder, at hvis ikke den udbydende myndighed har opdelt sit udbud i mindre bidder, så skal den forklare hvorfor. Det sker bare ikke i dag.

Kommuner og stat blæser i praksis på både lovens ånd og dens bogstav og redegør reelt ikke for årsagen, når de laver store udbud, hvor kun de største spillere kan være med.

Og de kan slippe afsted med det, fordi loven ikke forpligter dem i tilstrækkelig grad og ikke indeholder sanktioner. Det bør der gøres op med, når loven revurderes.

Dårlige udbud skal sanktioneres
Der kan selvfølgelig være særlige omstændigheder, der gør det legitimt for en myndighed at vælge en totalentreprise. Men så skal de som sagt redegøre for det.

Som loven er nu, er det reelt kun en hensigtserklæring, og myndighederne kan slippe afsted med de tyndeste forklaringer uden reelt indhold. Loven bør ændres, så der indgår nogle saglighedskrav til begrundelsen.

Og hvis argumentet for eksempel er, at det samlede udbud giver en bedre teknisk løsning, bør der vedlægges dokumentation, der bakker det argument op.

Lever udbyderen ikke op til kravene, skal der være en sanktion, for eksempel en bøde. Det skal være muligt at klage til Klagenævnet for Udbud, der skal have magtbeføjelse til at kigge udbuddene efter i sømmene og sanktionere, hvis ikke de lever op til opdel-eller-forklar.

Mega-udbud i finansloven
Og der er desværre i høj grad brug for det. Vi så det senest i regeringens forslag til finansloven for 2021, hvor det fremgår, at de statslige myndigheder vil lave yderligere to mega-udbud af såkaldt facility management-ydelser - det vil for eksempel sige kantinedrift, rengøring, reception og vedligehold af udendørsarealer.

Det er desværre kun det seneste eksempel på, at de statslige myndigheder i højere og højere grad samler deres udbud hos én kæmpe spiller i stedet for at bruge mindre leverandører.

I maj meldte Bygningsstyrelsen således ud, at deres ”corona-udbud”, der skulle sætte gang i byggeriet, skulle gives til én totalentreprenør, der ville få al vedligeholdelse fra malerarbejde til kloakrensning på statslige bygninger over hele landet.

Pas på de mindre virksomheder
Det er en farlig praksis. Reelt indfører man et monopol, der gør det svært løbende at trykteste, om man måske kunne få et bedre produkt et andet sted.

Samtidig risikerer man, at det øvrige marked er blevet så udsultet i mellemtiden, at de ikke længere har kapacitet til at byde på opgaven, når kontrakten løber ud.

Embedsmænd synes måske, at mega-udbud er en dejlig praktisk løsning. For når du kun har én leverandør, så har du måske kun én kontaktperson, du nemmere kan få fat på, hvis der er problemer.

Politikere kan blive besnærede af konsulentrapporter, der lover besparelser her-og-nu.

Og det kan nok være sandt på kort sigt. Men så misser man de mindre virksomheders store betydning for sammenhængskraften i lokalsamfundene og deres store indsats med at uddanne lærlinge, som de store virksomheder slet ikke løfter i samme omfang som de mindre virksomheder.

Så spørgsmålet er, om det ikke er samfundsøkonomisk smartest i det lange løb at passe lidt bedre på de mindre virksomheder?

Dokumentation

Temadebat: Hvor godt fungerer udbudsloven i praksis?

Danmark fik sin første udbudslov nytårsdag 2016. 

Allerede da den nye lov, der implementerer EU-direktivet for offentlige udbud og udstikker rammerne for det offentliges indkøb af varer og andre opgaver, blev vedtaget i december 2015, blev det besluttet, at loven skulle evalueres i 2020. 

Erhvervsministeriet har sin evalueringsrapport på vej, men nu tager Altinget Kommunal forskud på glæderne og beder en stribe interessenter skrive om deres erfaringer med udbudsloven. 

Har den, som det var meningen, skabt “større klarhed, forenkling og fleksibilitet”? 

Hvilke nye problemer er der opstået for ordregivere og leverandører? Og hvordan kan udbudsreglerne forbedres eller simplificeres?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Rosenmejer

Chefjurist, SMVdanmark
Cand.jur (Københavns Uni. 2001), LL.M. (Kölns Uni. 2003)

0:000:00