Snart starter forhandlingerne om satspuljens afløser – og én ting skaber fortsat uenighed blandt partierne

ANALYSE: Et gammelt bilag kan skabe fornyet uro ved forhandlingerne om satspuljereserven. Det genåbner spørgsmålet fra sidste år om, hvorvidt traditionen for brede forlig er slut.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Det rituelle slagsmål om fordelingen af satspuljen, der nu er afløst af et nyt slagsmål om dens afløser, har potentiale til at slutte alt andet end kedeligt.

Og det er ikke kun fordi, der også i år skal fordeles en række millioner til forskellige sociale projekter med alt, hvad det indebærer af politisk tovtrækkeri. Uenigheden om, hvem der egentlig har ret til at fordele millionerne i dette års reserve, er nemlig også på vej op til overfladen igen.

Umiddelbart åndede alt ellers fred og fordragelighed, da Folketingets partier over en bred kam sidste år fordelte pengene fra afløseren for satspuljen, der endnu ikke har fået et etableret navn blandt politikerne, men fortsat lever en anonym, deskriptiv tilværelse og omtales som "reserven".

Men i bilag 5 til den aftaletekst, som partierne blev enige om sidste år, markerede en alliance bestående af blå blok og Radikale deres utilfredshed med selve den måde, som pengene endte med at blive fordelt på.

Fakta
Så mange penge er der i reserven:
2021: 40 millioner
Ca. 200 millioner årligt i perioden 2022-2024

Regeringen har i forbindelse med sit finanslovsudspil foreslået at tilføre reserven yderligere 50 millioner i 2021.

Kilde: Regeringens finanslovsforslag for 2021

Og det er dén problemstilling, der endnu en gang ser ud til at blive rejst i forhandlingslokalet. For problemstillingen har endnu en gang potentiale til at resultere i et brud med den tradition for brede forlig, der tidligere har hersket på området.

Et spørgsmål om principper
Inden de egentlige forhandlinger om fordelingen af pengene starter, skal partierne blive enige om, hvilke kriterier man skal vælge de sociale projekter ud fra.

De forhandlinger blev ifølge Altingets oplysninger for alvor skudt i gang onsdag formiddag. Umiddelbart forlyder det, at der er lagt op til en mere udramatisk omgang, end de forhandlinger der venter efterfølgende.

Når kriterierne er på plads, og regeringen har spillet ud med sine ønsker til hvilke projekter, pengene skal gå til, vil partierne tage hul på forhandlingerne om to centrale spørgsmål: Hvordan skal pengene bruges, og hvem skal egentlig være med til at bestemme det?

Den principielle diskussion om kriterierne kan med andre ord blive afløst af en ny principiel diskussion.

0:000:00