Social entreprenør: Det kræver mod at skalere

Man skal være pragmatisk og overveje, hvor vidt projektet overhovedet egner sig til at blive skaleret og landsdækkende.

Rachel Röst
Stifteren af Læs for Livet

Da Rachel Röst som studerende stiftede Læs for Livet i 2012, var det et lille enkeltmandsforetagende.
I dag er det en landsdækkende nonprofit-organisation med over 30 frivillige, et lønnet sekretariat og en bevilling på 6 millioner fra Egmont Fonden.

"Det har været en krævende udvikling, hvor jeg selv har været nødt til at tage nogle chancer og vænne mig til en ny måde at arbejde på,” fortæller Rachel Röst, stifter af organisationen Læs for Livet.

At sætte det rette hold
Rachel Röst og Læs for Livet fangede hurtigt mediernes interesse. Herefter oplevede hun, at flere begyndte at henvende sig til hende, fordi de gerne ville hjælpe til. I første omgang var hun skeptisk.

“Jeg er lidt af en enspænder, og jeg så Læs for Livet som mit projekt. Det var derfor heller ikke helt ligetil for mig at acceptere andres hjælp. Men da jeg endelig gjorde det, var det en stor hjælp for mig. Projektet blev mindre personbåret, og det gjorde det mere stabilt,” erindrer hun.

Hendes råd til andre, der står i en lignende situation, er, at man bør tænke sig grundigt om, når man skal sammensætte sit hold af frivillige.

“Jeg overvejede: Hvad kan jeg, og hvad kan jeg ikke? Jeg ville ikke have et hold af frivillige, der lignede mig. Der skulle ikke kun være idealister, men også folk, der forstår at lave et Excel-ark,” forklarer hun.

Hun var selektiv i forhold til, hvem hun tog med på sit hold af frivillige, fordi de krævede en vis investering fra hendes side.

“Jeg var nødt til at bruge en del ressourcer på at sætte dem ind i projektet, så det var vigtigt, at jeg kunne bruge dem, og at jeg kunne stole på, at de ville blive i et stykke tid,” siger hun.

Foto: Læs for Livet
 
Den der intet vover...
Indtil 2016 var Læs for Livet drevet af frivillige, men så skete der noget skelsættende for organisationen: Egmont Fonden gav dem en bevilling på 6 millioner kroner. Den store bevilling har sammen med bevillinger fra flere andre fonde og puljer betydet, at Læs for Livet nu kan ansætte personale i sekretariatet, investere i et databasesystem og tage på besøg landet rundt, hvilket ifølge Rachel Röst er helt essentielt i forhold til at skabe de skræddersyede biblioteker, som er organisationens primære formål.

For at få bevillingerne skulle Læs for Livet have en skalerbar forretningsmodel helt på plads.

“Det var en spændende proces, der tvang os til at tænke systematisk og i forhold til, hvordan vi bedst muligt kunne få projektet ud over rampen, mens vi samtidigt var tro mod en ambition om at have størst mulig social gennemslagskraft og forankring,” fortæller Rachel Röst.

Til at hjælpe sig havde Læs for Livet en konsulent fra Social+, og det var ifølge Rachel Röst en god investering.

“Han kunne få os til at stille os selv de rigtige spørgsmål og bidrage med erfaring,” siger hun.

Konsulenten er dog blot en ud af mange investeringer, som Rachel Röst har lavet i løbet af sit arbejde med Læs for livet. Hun anbefaler andre sociale entreprenører til at indstille sig på, at risikovillighed er en nødvendighed, hvis man vil skabe noget.

“Man er nødt til at stole på den gode idé. Da jeg var studerende, kan jeg huske, at jeg stod overfor valget, om jeg skulle investere 2.500 kroner om måneden i et opbevaringsrum til bøgerne. Det var mange penge for mig, så det var lidt af en risiko at tage. Heldigvis lykkedes det gennem mindre fonde at få det til at køre rundt. Og sådan er man hele tiden nødt til at tage små, risikable skridt,” forklarer Rachel Röst.

Hun understreger dog, at man også skal tænke sig grundigt om, før man kaster sig ud i et stort projekt som at ansøge om midler fra Egmont Fonden.

“Man skal være pragmatisk og overveje, hvor vidt projektet overhovedet egner sig til at blive skaleret og landsdækkende,” siger hun.

 Foto: Læs for Livet

Den gode markedsføring
Læs for Livet nød ifølge Rachel Röst godt af den opmærksomhed, som de fik fra medierne.

“Jeg vil helt klart anbefale andre til også at gøre brug af medierne så meget, de kan. Det er med til at skabe en interesse for projektet, og fondene får et kendskab til en, som senere kan blive gavnligt, når man ansøger dem,” fortæller hun.

Også de sociale medier har været vigtige for Læs for Livets udvikling.

“Der er især to typer af opslag, som vi kan se har en stor effekt. Der er dem, hvor vi laver nogle små historier “behind the scenes” med billeder fra, hvad vi har lavet. Og så er der dem, hvor vi opfordrer vores følgere til at gøre noget let og helt konkret så som at kigge i deres reol eller donere lidt penge,” siger Rachel Röst.

Endelig gør Læs for Livet en indsats for også at tale med folk i virkeligheden.

“Vi er altid med på bogforum, hvor vi ikke sælger bøger, men derimod sælger en idé. Når vi pitcher, handler det om at fortælle folk, at de kan gøre noget positivt. Vi taler til det, de kan genkende fra sig selv, så som glæden ved at læse og den indflydelse, det har haft på dem selv,” fortæller hun.