Debat

Socialudvalget i Københavns Kommune: Socialområdet bør få et tiltrængt løft

DEBAT: I denne uge starter forhandlingerne om næste års budget i Københavns Kommune. Budgettet skal sørge for, at den vækst og udvikling, der er i København, også kommer byens udsatte til gavn, skriver Socialudvalget i Københavns Kommune.

Socialudvalget i Københavns Kommune er netop blevet enig om en ny socialstrategi. Den skal trække København i retningen af at blive en by med plads til alle, skriver Socialudvalget.
Socialudvalget i Københavns Kommune er netop blevet enig om en ny socialstrategi. Den skal trække København i retningen af at blive en by med plads til alle, skriver Socialudvalget.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af medlemmer af Københavns Kommunes Socialudvalg (se dokumentationsboks)

En by med plads til alle.

Det er overskriften på den socialstrategi for København, som et enigt Socialudvalg i Københavns Kommune for nyligt blev enige om.

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvad det betyder i praksis.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Tvungne udgifter på 80 millioner kroner
En ting er givet: Vi starter nu forhandlingerne om næste års budget for København, og det budget afspejler, hvordan vi prioriterer det sociale område i vores by.

Allerede inden vi går i gang, har vi på det sociale område en række nye udgifter, som vi skal betale. Udgifter, som ikke er til diskussion, fordi de er udløst af lovgivernes beslutninger.

Vi håber, at de politiske forhandlinger om næste års budget vil ende i et bredt forlig på Rådhuset, hvor der bliver plads til at give det sociale område et tiltrængt løft.

Socialordførere og medlemmer af Socialudvalget i Københavns Kommune

Samlet drejer det sig om 80 millioner kroner.

Vi skal eksempelvis bruge 12,5 millioner kroner ekstra på, at flere københavnere gerne vil i alkoholbehandling, samtidig med at priserne på de private behandlingssteder stiger.
Det er en god ting, at flere søger hjælp for at komme i alkoholbehandling.

Det er det, vi som kommune er her for – at hjælpe de borgere, der har brug for det.

Løft til handicappede, psykisk sårbare og hjemløse
Men et budget er ikke kun tvungne udgifter.

Københavns budget er også et udtryk for, hvordan vi som politikere i København gerne vil prioritere de penge, som vi har til rådighed.

Vi mener helt grundlæggende, at der er brug for et løft på tre områder:

  • Borgere med handicap skal have mere hjælp. Vi skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Det kræver både flere sagsbehandlere, men også nye botilbud og flere pædagoger, så alle københavnere kan have et værdigt liv
  • Vi skal gøre mere for vores psykisk sårbare borgere. Alle ved, at psykiatrien er et vanskeligt område. Derfor er der brug for nye botilbud og flere pædagoger, så vi undgår nogle af de mange ulykkelige sager fra socialpsykiatrien
  • Vores hjemløse medborgere skylder vi at gøre en ekstra indsats for. Hjemløshed er uløseligt knyttet til at være en storby. Vores opgave er derfor at lave flere boliger, der specielt retter sig mod de borgere, der er havnet på gaden, så vi giver københavnerne et alternativ til at bo på gaden.

Københavns vækst og udvikling skal også gavne byens udsatte 
Vi ved godt, at vi ikke med budgettet i år løser alle de store udfordringer, der er på det sociale område, og vi er fuldt ud bevidste om, at der ikke er mange midler på socialområdet.

For os handler det om, at vi i næste års budget tager et skridt i den rigtige retning, så den vækst og udvikling, der er i København, også kommer byens udsatte til gavn. Vi skal i endnu højere grad kendes som en storby, som er rummelig.

Vi håber, at de politiske forhandlinger om næste års budget vil ende i et bredt forlig på Rådhuset, hvor der bliver plads til at give det sociale område et tiltrængt løft.

På den måde kan vi gøre den nye socialstrategi konkret og trække København i retningen af at blive en by for alle.

Dokumentation

Skrevet af:

Caroline Stage (V) 
Annika Smith (SF) 
Karina Vestergård Madsen (EL) 
Laura Rosenvinge (S)
Line Ervolder (K) 
Kåre Traberg Smidt (ALT)
Mia Nyegaard (R)
Karen Melchior (R)

- Socialordførere og medlemmer af Socialudvalget i Københavns Kommune.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Melchior

MEP (løsgænger, tidl. Radikale)
cand.jur. (Københavns Uni. 2005)

Mia Nyegaard

Kultur- og fritidsborgmester (R), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), MA i afrikastudier (Københavns Uni.)

Kåre Traberg Smidt

Menneskerettighedsadvokat med speciale i Strafferet, Udvisning og Asyl, næstformand i hjemløseforeningen Vendepunktet
cand.jur. (Københavns Uni.), Officer af Reserven

0:000:00