Søren Espersen: Visegrad-landene bliver det kristne Europas redning

Da prins Charles for snart mange år siden første gang besøgte det overvældende smukke Prag, udbrød den historisk interesserede britiske tronarving begejstret, at det var netop her – i de centraleuropæiske lande, at man fandt den ægte europæiske kultur – det ægte Europa.

Og ikke mindst af denne kulturelle årsag glædedes vi alle, da det jerntæppe, som brutalt var vævet – ned midt i det gamle Europa, smuldrede, og blandt andre de centraleuropæiske lande, Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn – efterfølgende kunne indtage deres pladser i EU.

Fælles for de fire lande – ofte benævnt Visegradlandene – var, at de i næsten et halvt århundrede havde lidt under kommunismens modbydeligheder, og derfor var godt og grundigt vaccineret mod enhver tænkelig form for centralstyret unionisme og meningstyranni.

Noget, de ved optagelsen slet ikke havde forestillet sig at ville finde i Den Europæiske Union. For Visegradlandene var EU jo netop drømmen, der gik i opfyldelse - nemlig drømmen om på ny at kunne blive en del af Europas ældgamle frie, kristne kulturkreds.

På samme måde oplever man i Polen, Slovakiet og Tjekkiet nu magtarrogancen fra en overstatslig centralmagt som man kendte den fra før murens fald.

Søren Espersen
Formand for Udenrigspolitisk Nævn

Lidet havde eksempelvis Ungarn næppe forestillet sig, at landet dels ville blive lagt for had som følge af, at man rent faktisk gjorde sin pligt ved, med magtanvendelse, at forsvare sine - og Schengens grænser, og at landets dels skulle påtvinges at åbne landets grænser for titusindvis af afrikanske migranter, samt lige så mange muslimer fra Mellemøsten. Dette har i dén grad chokeret det ungarske folk. Og på samme måde oplever man i Polen, Slovakiet og Tjekkiet nu magtarrogancen fra en overstatslig centralmagt, som man kendte den fra før murens fald.

For borgerne i Visegradlandene var det kristendommen, der i de knapt halvtreds år, sovjetregimet varede, var den styrke og støtte, som gjorde, at man holdt fast i det sunde sindelag, og aldeles undgik at blive løbet over ende af den sleske kommunistiske ondskab. Man mærker det stærkt, når man færdes i disse lande: Man tager faktisk kristendommen så alvorligt, at man - i modsætning til hos os - tillader sig at forsvare den.

Skal det kristne Europa overleve kulturelt, er det nu, der skal sættes ind. Rundt omkring er der positive udviklinger.

Søren Espersen

Og af den grund siger man ligeud, at man under ingen omstændigheder vil tillade islam at få fodfæste! Og der er i parlamenterne og i regeringerne, vel at mærke, almindelig konsensus om denne stærke og nødvendige holdning, som det igennem århundrederne har været det kristne Europas selvfølgelige ansvar og opgave.

Det er i den forbindelse glædeligt at opleve, hvorledes Visegradlandenes stærke, ansvarsbevidste tilgang til forsvaret af kristendom og europæisk frihed nu synes at brede sig til de andre europæiske folkeslag, som i årevis har set sig trynet af politiske ledere og trendsættere, som mere har været optaget af at se lækre ud i hinandens og pressens omdømme end at tage borgernes dybe bekymringer for fremtiden alvorligt. Ja, faktisk har parnasset i årtier gået rundt og ligefrem været flove over deres befolkninger.

Visegrad har nu sat kursen for Europas fremtid, og flere lande er nu ved at indse, at skal det kristne Europa overleve kulturelt, er det nu, der skal sættes ind. Rundt omkring er der positive udviklinger. Østrig som det seneste med en ny, lovende regering.

I det europæiske samarbejde må der nu vælges side. Og valget står imellem fortsat at bakke op om Tysklands, Sveriges og Frankrigs selvdestruktive linje eller at melde sig ind Visegrad-kredsen - suppleret med Østrig.

Det er Dansk Folkepartis anbefaling og krav, at Danmark handler ansvarligt og vælger det sidste. At Danmark nu indleder et tæt, forpligtende og fortroligt samarbejde med regeringerne i Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig samt gerne de baltiske lande, og dermed tager det første, afgørende skridt frem mod det kristne Europas redning.

-------

Søren Espersen (MF, Dansk Folkeparti) er bl.a. formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.