Søren Hove: Er vi på vej mod det kontantløse samfund?

Af Søren Hove Ravn
Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

I februar foreslog regeringen, at en række butikker i detailhandlen som tankstationer og tøjbutikker ikke længere skal være forpligtede til at modtage kontanter.

Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil det med stor sikkerhed bidrage til, at andelen af kontantbetalinger fortsætter med at falde i de kommende år.

Ifølge Nationalbanken udgjorde denne andel 23 procent i 2017. På den baggrund rejser sig det naturlige spørgsmål: Er Danmark på vej til at blive et kontantløst samfund?

I 2018 udgjorde den samlede kontantbeholdning i Danmark – fra 50-ører til 1.000-kronesedler – cirka 70 milliarder kroner.

Det betyder, at hver eneste dansker i gennemsnit har over 12.000 kroner liggende i sedler og mønter, svarende til knap 50.000 kroner for en familie på fire, heraf over 20.000 kroner alene i form af 1.000-kronesedler.

Det er naturligvis naivt at tro, at en afskaffelse af for eksempel 500- og 1.000-kronesedler vil sætte en stopper for sort arbejde. Men det er også naivt at tro, at det ikke vil have nogen effekt.

Søren Hove Ravn
Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

De fleste læsere har sikkert svært ved at genkende disse tal. Men det er naturligvis både lovligt og legitimt at foretrække kontanter frem for kort- og mobilbetalinger.

Ikke desto mindre ved vi, at kontanter – af åbenlyse årsager – i stort omfang anvendes ved lyssky og ulovlige transaktioner, lige fra narkohandel til afregning af sort arbejde. Det gælder især de største sedler. Dette blev netop angivet som en af grundene, da Den Europæiske Centralbank i 2016 annoncerede, at den vil stoppe med at printe nye 500-eurosedler.

Det er naturligvis naivt at tro, at en afskaffelse af for eksempel 500- og 1.000-kronesedler vil sætte en stopper for sort arbejde. Men det er også naivt at tro, at det ikke vil have nogen effekt.

Sort arbejde er i sin essens en økonomisk beslutning, hvor gevinsten ved skatteunddragelse afvejes mod risikoen for at blive opdaget. Det vil unægteligt gøre det mindre attraktivt at afregne opførelsen af en ny carport uden regning, hvis betalingen skal ske i for eksempel mønter, cigaretkartoner eller udenlandsk valuta.

En afskaffelse af store sedler vil desuden gøre livet besværligt for storkriminelle, som har behov for at opbevare meget store mængder af kontanter, som enhver seer af tv-serierne Breaking Bad eller Narcos vil vide.

Der findes desuden en anden og mere subtil fordel ved at udfase kontanter.

Under og efter finanskrisen i 2008 satte centralbankerne i en række lande renterne ned til omkring nul. Mange centralbankchefer ville formentlig have ønsket sig at kunne sætte renten yderligere ned.

Hvorfor kunne de ikke det? Fordi der findes kontanter, som netop tilbyder en rente på nul.

Det er sandt, at en række centralbanker inklusive Danmarks Nationalbank senere har sat renten ned til lidt under nul. Det ændrer dog ikke ved, at denne nedre grænse på rentefastsættelsen indskrænker centralbankernes handlemuligheder, når en ny finansiel eller økonomisk krise rammer.

Dette argument styrkes yderligere af, at renteniveauerne i de vestlige lande generelt har været faldende de seneste årtier. For jo lavere renten er, jo større er naturligt nok risikoen for, at rentens nedre grænse bliver et reelt problem.

I sin særdeles læseværdige bog The Curse of Cash fra 2016 fremsætter økonomiprofessor Kenneth Rogoff – tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond (IMF) – et detaljeret forslag om at udfase alle større pengesedler.

Rogoff peger på Danmark og Sverige som de lande, der er mest velegnede og parat til en sådan reform. Det skyldes blandt andet landenes digitale infrastruktur, udbredelsen af forskellige elektroniske betalingsformer samt det forhold, at alle danskere i forvejen har en NemKonto.

Rogoffs forslag er værd at overveje. Mange af fordelene vil kunne høstes ved netop at udfase store sedler, men bevare mønter (og eventuelt mindre sedler). Dette vil samtidig imødekomme nogle af ulemperne ved et helt kontantløst samfund, for eksempel legitime hensyn til privatlivets fred samt hensynet til borgere, som ikke har mulighed for at overgå til digitale betalinger.