Om  
Søren Pape Poulsen

Søren Pape Poulsen skal skilles

Søren Pape Poulsen og hans mand, Josue Medina Vazquez, skal skilles. Det sker i kølvandet på Ekstra Bladets afsløringer om, at Søren Pape Poulsen har fortalt usande oplysninger om sin mands baggrund.

Søren Pape Poulsen og Josue Medina Vazquez går fra hinanden.
Søren Pape Poulsen og Josue Medina Vazquez går fra hinanden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sabine Dybdahl Christoffersen

Søren Pape Poulsen (K) og hans mand, Josue Medina Vazquez, skal skilles. 

Det skriver Søren Pape Poulsen på Facebook

"Nogle dage er sværere end andre. Sådan en dag er i dag. Josue og jeg går fra hinanden," skriver han og fortsætter: 

"Der har været meget skriveri om mit privatliv medmere gennem et stykke tid. Jeg ønsker ikke at gå yderligere ind i dette, men blot sige at vi begge er enige om, at vores ægteskab er slut og ønsker hinanden det bedste videre på livets rejse."

Beslutningen sker i kølvandet på, at Ekstra Bladet først afslørede, at Josue Medina Vazquez ikke er nevø til den tidligere præsident i Den Dominikanske Republik Danilo Medina, som Søren Pape ellers har fortalt siden 2013. 

Senere skrev Ekstra Bladet, at Søren Pape Poulsens udtalelser om, at hans mand er jøde, ikke kan bekræftes af Josue Medina Vazquez' familie eller af nabolaget i Caribien. 

Afsløringerne fik fredag Søren Pape Poulsen til at beklage på Facebook. Her skrev han, at hans mand har sagt ting, der var forkerte, mens andre dele er baseret på misforståelser. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)