Sofie Carsten Nielsen: Dannelse er ikke indadvendt nationalisme

Af Sofie Carsten Nielsen 
Uddannelses- og Forskningsordfører, Radikale Venstre 

Uddannelsesminister Søren Pind har i et interview her på Altinget meldt ud, at der skal anlægges et bredere fokus på de videregående uddannelser end det, den tidligere minister diskede op med.

Det skal nu ikke alene handle om, hvorvidt der er match mellem uddannelse og arbejdsmarked, det skal også handle om dannelse.

I Radikale Venstre er vi glade for udmeldingen. Vi er et uddannelsesparti, vi vil gerne investere i uddannelse, og vi er helt enige i, at selvom job er et vigtigt perspektiv, så er uddannelse meget mere end det.

For os er målet med uddannelse, at den enkelte kan skabe sig det liv, hun ønsker, og det er et spørgsmål om at styrke de fællesskaber, som er en forudsætning for, at vi kan bevare vores samfund og vores demokrati.

Sofie Carsten Nielsen
Uddannelses og forskningsordfører, Radikale Venstre

Men selvom vi ofte taler om dannelse, og næsten alle sammen er enige om dens vigtighed, er det langtfra entydigt, hvad dannelse er. Og der er helt sikkert flere meninger om, hvordan den konkret bør styrkes på uddannelserne.

Hvad menes med dannelse?
Derfor rejser ministerens udmelding et vigtigt spørgsmål om, hvordan han og måske især hans politiske støtter forstår dannelse.

Det er således muligt, at initiativet ender med en tilbagevenden til noget, der ligner det gamle filosofikum, eller at vi får en kanon over tekster, der skal læses af alle studerende.

Man kan også frygte, at nogen vil forsøge at kapre diskussionen og bruge et dannelsesfokus til at styrke det nationale og det indadvendte. Og der er en risiko for, at vi kommer til at sætte nye skel mellem dem, der besidder dannelsen og dem, der ikke gør.

Det ville være ærgerligt, og det er ikke det, der er brug for. Derfor venter der os en vigtig og spændende diskussion af, hvad vi egentlig mener med dannelse.

Vi lever, desværre, i en tid, hvor nationalisme og populisme vinder frem, og hvor eksperter taler om, at demokratiet er truet. Samtidig skyller nye teknologier ind over os, og vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan vi vil udnytte disse teknologier på den bedst mulige måde og så vidt muligt prøve at undgå de fælder og problemer, som følger med.

Begge eksempler viser, hvor vigtigt det er, at vi satser på uddannelse og netop indser, at det ikke snævert handler om at få et job, men i det hele taget om at kunne agere i en verden, fyldt med udfordringer og muligheder.

For os er målet med uddannelse, at den enkelte kan skabe sig det liv, hun ønsker, og det er et spørgsmål om at styrke de fællesskaber, som er en forudsætning for, at vi kan bevare vores samfund og vores demokrati.

Et øget fokus på dannelse skal derfor ikke handle om at lære de unge gode manerer eller reduceres til kun at være et spørgsmål om at kende dansk litteratur og kunst. Derimod skal sigtet være at øge vores muligheder for at engagere os kritisk og konstruktivt i verden, både den nære og den fjerne.

Og hvis det er initiativer, der går i den retning, som ministeren vil forpligte sig til, har han naturligvis vores støtte. Jeg glæder mig til, at ministeren bliver mere konkret.