Stadig vold og trusler på Sjælsmark: R vil have Kriminalforsorgen ud

INDBLIK: Vold og trusler mellem beboerne udgør mere end en tredjedel af alle indberetninger fra Sjælsmark. Et udtryk for den vanskelige situation, som børnefamilierne har levet under, mener asylchef. R håber, antallet af sager vil falde, når familierne flyttes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

146 gange har personalet på Udrejsecenter Sjælsmark givet Udlændingestyrelsen besked om situationer med trusler mod personalet eller vold og trusler mellem de beboere, der har fået afslag på asyl og ikke vil medvirke til egen udrejse af Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i.

I alt har der, siden børnefamilierne flyttede ind på Sjælsmark i december 2016, været 259 indberetningssager. Indberetningerne handler ud over vold og trusler om chikane, mistanke om radikalisering, seksuelle krænkelser, hærværk og andre forhold (se graf i bunden af denne artikel).

Det er en stigning på 112 indberetninger siden marts sidste år, hvor Altinget fik indsigt i en lignende opgørelse.

Indberetningerne er især for trusler mod personalet, vold og trusler mellem beboerne og chikane. Det viser, at det er nogle frustrerede mennesker.

Andreas Steenberg
Udlændingeordfører, Radikale

Indberetningerne er inddelt i temaer, og her står trusler og vold mellem beboerne samt trusler mod personalet for over halvdelen af alle indberetninger. Antallet af indberetninger lød i 2018 på i alt 92, og i 2019 blev der indsendt 116 indberetninger til Udlændingestyrelsen.

Dansk Flygtningehjælp er til stede på Sjælsmark med et rådgivningskontor. Og ifølge asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer er tallene et udtryk for et højt konfliktniveau og vanskelige leveforhold på udrejsecentret.

”De bor under meget vanskelige forhold. Både med hensyn til indkvarteringen, men også med hensyn til de signaler, der bliver sendt til dem fra politikerne, hvor man forsøger at presse dem til at tage en beslutning om at tage hjem, som de ikke har lyst til,” siger Eva Singer.

Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, mener, at tallene viser, at Sjælsmark ikke er noget godt sted at være.

”Indberetningerne er især for trusler mod personalet, vold og trusler mellem beboerne og chikane. Det viser, at det er nogle frustrerede mennesker,” siger Andreas Steenberg.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00