Stigende interesse for at søge midler hos Innovationsfonden

MIDLER: Ny opgørelse fra Innovationsfonden viser stigende interesse hos ansøgere. Det betyder dog også faldende succesrater og stigende konkurrence blandt ansøgerne, skriver fonden.

Arkivfoto af bestyrelsesformand i Innovationsfonden, Jens Maaløe, som glæder sig over stigende interesse for at søge midler hos fonden, på trods af den større konkurrence, som interessen skaber. 
Arkivfoto af bestyrelsesformand i Innovationsfonden, Jens Maaløe, som glæder sig over stigende interesse for at søge midler hos fonden, på trods af den større konkurrence, som interessen skaber. Foto: Ritzau Scanpix/ Sigrid Nygaard
Toke Gade Crone Kristiansen

Innovationsfonden oplever en stigende interesse for at starte nye strategiske forskningsprojekter i Danmark. I 2018 er Innovationsfonden blevet søgt om fem milliarder kroner til fondens investeringsprogram – Grand Solutions. Det skal sammenholdes med, at fonden kun har et budget på lige omkring 700 millioner. 

Fonden har modtaget ansøgninger til 376 strategiske forskningsprojekter, hvilket er en stigning på 27 procent i forhold til sidste år.

"Den store interesse for at skabe udvikling i samarbejde med Innovationsfonden gør naturligt, at konkurrencen mellem ansøgerne bliver hård," skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse

Men stigningen i interesse glæder bestyrelsesformanden i fonden. 

"Det er positivt, at vi oplever denne efterspørgsel efter at starte ny forskning og udvikling sammen med Innovationsfonden. Vi har brug for nye løsninger på de mange samfundsudfordringer, vi står over for, så vi kan fortsætte udviklingen af et velfungerende dansk samfund," fortæller bestyrelsesformand i Innovationsfonden Jens Maaløe.

Nye teknologiske muligheder 
Særligt populær hos ansøgerne er forskningstemaet Nye Teknologiske Muligheder. Temaet understøtter Danmarks udvikling inden for områder som produktionsteknologi, IT og cybersikkerhed og har haft to ansøgningsfrister i 2018.

I den aktuelle runde med frist 14. august 2018 rækker fondens midler til under syv procent af det samlede ansøgte beløb.

Et andet tema med stor efterspørgsel er fremtidens samfund. Temaet skal understøtte nye innovative løsninger på blandt andet det sociale område i det danske samfund. Innovationsfonden har modtaget 34 projektforslag til dette tema, der har et budget på 30 millioner kroner. Her rækker fondens midler til ni procent af det samlede beløb, som fonden ansøges om.

Dokumentation

 

2017

2018

Antal ansøgninger

295

376

Samlet ansøgt beløb

4.137

4.915

Fondens budget (DKKm)

647

695

Succesrate (beløb)

16 %

14 %

Kilde: Innovationsfonden


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00