Debat

Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden

DEBAT: Taksøe-rapporten kunne ikke tage højde for den måde, USA rykker sig væk fra den frie verdensorden. Det er derfor overvejende sandsynligt, at det er EU og ikke Nato, der bliver Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden, skriver Stine Bosse.

Vi må erkende, at det system, Danmark har haft gavn af så længe, grundlæggende er udfordret, mener Stine Bosse.<br>
Vi må erkende, at det system, Danmark har haft gavn af så længe, grundlæggende er udfordret, mener Stine Bosse.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

I år er det 75-året for Anden Verdenskrigs afslutning. Efter krigen så vi startskuddet til det, vi i dag kalder den liberale verdensorden.

Vi fik multilateralisme, det ordnede aftalebaserede samarbejde mellem nationer. Vi fik FN, WHO og WTO. Stærke institutioner, baseret på regler. Den stærkest ret blev fortid.

Og vi slog ring om liberale demokratiske værdier: frihed, demokrati, retsstaten og beskyttelse af mindretallet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Systemet er grundlæggende udfordret
I samme periode fik vi Schuman-erklæringen, som den 9. maj 2020 havde 70-års jubilæum. Schuman-erklæringen var forslaget om en kul- og stålunion, forløberen til EU. På den måde kunne intet land sætte sig på våbenproduktionen helt selv.

Denne liberale (frie) verdensorden har gennem de seneste 70 år gavnet Danmark. Vi er et lille, udsat land med en åben økonomi.

Hvis den orden, vi stadig holder sammen på i EU, i fremtiden trues mere direkte af russisk indtrængen eller kinesisk indflydelse, kan vi ikke nødvendigvis regne med USA's hjælp.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Vores land kommer ikke styrket ud af konflikter, og det minder Anden Verdenskrig os om. Derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi ikke tøver med at overveje vores forsvarspolitiske stilling i dag.

I dag nyder vi godt af samarbejde, samtale og samhandel. I dag må vi dog erkende, at dét system, som vi har haft gavn af så længe, grundlæggende er udfordret.

Demokrati på retræte
Ser man på tallene fra Freedom House, har det frie demokrati været kontinuerligt på retræte det seneste årti. De nationer, der i fremtiden vil opleve den største økonomiske tilvækst, er særligt afrikanske nationer samt Kina og Indien. Altså vil flere mennesker leve under totalitære regimer end i dag.  

Og seneste skud for borgen kommer fra selveste "land of liberty" i Trumps version, da denne trækker USA ud af Paris-aftalen, angriber WHO, stækker Nato og har større kærlighed for told end frihandel.

Min væsentligste pointe er, at EU er det, vi nu kan kalde den liberale verdensordens væsentligste aktør. For vi må ikke glemme, at Trump og hans politik nu er hele det republikanske USA's model for verden. EU er således den mest stabile forsvarer af "den liberale orden", hvilket måske mest tydeligt peger på problemets størrelse.

Behov for et styrket EU
EU er grundlæggende Danmarks vigtigste garant for den orden, vi nyder godt af.

Jo mere, vi samarbejder i EU og nedbryder barrierer og øger solidariteten, jo mere holder vi sammen på det aftalebaserede system. Dette bliver en helt afgørende forudsætning for nu at genskabe velstand.

Uden et styrket EU (ikke mere eller mindre – blot bedre og forpligtet) vil vi ikke kunne genrejse noget som helst i denne del af verden. 

Alt, der truer stabiliteten i EU, og altså den orden vi nyder godt af, er samtidig grundlæggende en sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark.

Derfor er vi nødt til at vågne op og indse, at det er uklogt, når Danmark siger nej til enhver form for militært samarbejde i EU.

Nato eller EU?
Taksøe-rapporten satte for flere år siden fokus på, at de globale magtbalancer rykker sig i fremtiden. Men én ting, som rapporten netop ikke kunne tage højde for, er den måde, hvorpå USA rykker sig væk fra den frie verdensorden.

Spørgsmålet er således mere nu end før, om det er Nato eller EU, der i fremtidens skal være Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant.

Jeg tror, at det sidste er overvejende sandsynligt, men vi må samtidig naturligvis gøre vores for at holde sammen på Nato-alliancen og musketéreden. Dette sker stærkere sammen med de øvrige EU-lande.

Læs også

Drop forsvarsforbeholdet
Vores evne til at afskrække eksempelvis Rusland fra indtrængen ligger i høj grad i vores evne til at signalere sammenhold.

Dette bliver helt tydeligt i en tid, hvor vi ikke kan vide os sikre på USA på samme måde som før trumpismen. Alene at støtte sig til Demokraterne er en umådelig spinkel sikkerhedspolitisk tråd at hænge sig i.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at vi kommer af med forsvarsforbeholdet nu.

Dansk Institut for Internationale Studier var fuldstændigt tydelige i deres seneste analyse. Forsvarsforbeholdet ser kun ud til at få større betydning for Danmark i fremtiden.

Kan ikke regne med amerikansk hjælp
Hvis den orden, vi stadig holder sammen på i EU, i fremtiden trues mere direkte af russisk indtrængen eller kinesisk indflydelse, kan vi ikke nødvendigvis regne med USA's hjælp.

Og derfor er det alfa og omega for stabiliteten i EU – og for Danmarks sikkerhed – at vi er klar militært, skulle den dag komme, hvor autoritære regimer skubber til vores kontinent.

Min overordnede og vigtigste pointe er, at det er EU, der er garanten for den liberale orden, som danner det Danmark, vi kender.

Alt, der styrker solidariteten, de fælles løsninger og stabiliteten mellem EU-landene, vores samlede styrke – også udadtil over for resten af verden – er derfor grundlæggende et sikkerhedspolitisk klogt træk.

Dokumentation

Temadebat: Har Danmark brug for en udenrigskommission?

1. maj var det fire år siden, den danske ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede sin udredning om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik til den daværende V-regering.

Selvom rapporten, der havde fokus på Danmarks strategiske interesser og udenrigspolitiske kerneopgaver helt frem mod 2030, kun er fire år gammel, står verden ikke desto mindre i en helt ny situation i dag. Udredningen har for eksempel ikke kunnet tage brexit, valget af Trump og coronapandemiens konsekvenser i betragtning.

Altinget Forsvar benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Er Taksøe-rapporten forældet? Har Danmark brug for en udenrigspolitisk kommission, der kan adressere de nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer? Hvad er det vigtigste, kommissionen skal se på? Hvad har ændret sig, siden Peter Taksøe-Jensen afleverede sin rapport i maj 2016 – og hvilke konsekvenser har det fået/kan det få for Danmark?

Panel:

Martin Lidegaard (R), udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister 

Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister og formand for Konservative

Ole Wæver, centerleder, professor i international politik, KU

Martin Marcussen, professor i diplomati og globalisering, KU

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder, seniorforsker ved Center for Militære Studier

Sten Rynning, professor Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab

Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stine Bosse

EP-spidskandidat, Moderaterne, Formand, PlanBørnefonden, Bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00