Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

I de seneste måneder har Stine Bosse brudt en ellers gylden regel for bestyrelsesformænd. Hun har blandet sig i den daglige drift. 

“Jeg har deltaget i ledelsesmøderne i PlanBørnefonden og i nogen udstrækning i Europabevægelsen under krisen. Jeg har lyttet med og spurgt ind, og det er mit indtryk, at den daglige ledelse har været glad for den opmærksomhed, for den her krise er svær. Mantraet har været: Jo flere folks erfaring om bordet, jo bedre bliver vi til at løse de akutte problemstillinger,” siger Stine Bosse.

Hun mener, vi har meget at lære af coronakrisen, og den læring skal vi bruge aktivt i et forandret civilsamfund, som der aldrig har været mere brug for end nu. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Stine Bosse, hvad det er, hun har lært af coronakrisen, og hvad det er for et civilsamfund, der står tilbage, når tågen letter.

Hvilke forandringer har coronakrisen banet vejen for på medarbejdersiden hos PlanBørnefonden?

Vi kommer til at se positivt på en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Jeg tager virkelig hatten af for vores medarbejdere. At sidde derhjemme og arbejde, isoleret og i flere familier med børn på skødet, det er en utrolig præstation. De har skullet acceptere ny teknologi uden forberedelse, uden tilvænning og uden at blive spurgt. Det har virkelig imponeret mig, at alle bare har accepteret de vilkår uden at blinke.

Nu ved vi, hvordan de virtuelle værktøjer fungerer, og det har givet os værdifuld viden, som vi skal bruge klogt. Meget af den læring tager vi med ind i vores strategi for, hvordan vi skal tilrettelægge vores arbejde fremover. Vi kan få teknologien til at hjælpe os til at blive mere effektive; det er et must og dermed noget, vi kommer til at bruge mere. 

Samtidig har vi også oplevet, at man jo ikke lige mødes ved kaffemaskinen og får ordnet diverse ting. Det har tvunget alle til at blive en tand mere struktureret, og det er heller ikke en dårlig ting af have med fremover.

Hvordan har coronakrisen påvirket beslutningsprocesserne i Plan?

Vi har netop lagt et nyt budget for næste år, og vi er begyndt at tage de beslutninger, som det nye budget kalder på. Rettidig omhu. Vi går ikke og venter på, at det bliver svært. Vi ser det, inden det sker, og handler på det. 

Jeg sidder også i Plans internationale komiteer. Her har vi på få måneder truffet beslutninger, vi normalt ville have brugt fem år på før corona. Det er kunsten, når vi taler krisehåndtering. Både at håndtere krisen og finde ud af, hvad krisen åbner af nye muligheder og så gribe dem. 

I kriser bliver alle tvunget til at tænke anderledes og eksekvere hurtigere. Man skal tænke sig godt om lige nu, uden tvivl, men man kan godt speede beslutningsprocesserne op og få noget godt ud af det. Det ser vi helt tydeligt i disse måneder.

I de mindre bestyrelser rundt i civilsamfundet, kan det godt være svært at mestre den disciplin. Du skal have et vist overskud og have passet din butik, så du har en god økonomi, for er du bagud på økonomi, når du går ind i sådan en krise, så kan det hurtigt blive meget svært. For har du ikke overskuddet til at kigge ud over dagligdagen, bliver det krise på krise. Prisen for at være bagud på økonomien og ikke eksekvere hurtigt kommer vi til at se den kommende tid.

Hvor har I eksempelvis eksekveret hurtigt grundet corona?

Noget kan jeg ikke fortælle, men det kommer man til at kunne se. Blandt andet en stor ændring i måden, vi kommunikerer på digitalt. Det projekt fremrykkede vi med et halvt år. Det betyder, at vores private sponsorer meget snart kommer til at opleve en meget bedre direkte kommunikation. Og det er helt klart coronakrisen, der har fået det til at ske hurtigere. Sponsorerne vil opleve en tættere, digital og meget inddragende kommunikation. 

Hvordan ser PlanBørnefondens rejseaktiviteter ud efter corona? 

En stor del af vores arbejde har krævet rejseaktivitet. Men vi kommer ikke til at rejse på samme måde, som vi gjorde før corona. Der bliver en anden grundindstilling til nødvendigheden af rejser. Der er et hensyn til økonomi og klimaaftryk, som jeg tror, vi er blevet klogere på. Og så kan vi se, at vi kan klare mange flere opgaver uden at rejse. 

Fra de professionelle bestyrelser hører jeg store virksomheder, der allerede næste år vil skære rejseaktiviteterne ned med 50 procent. Det tror jeg også, vi kommer til at se i de danske civilsamfundsorganisationer over en bred kam.

Hvor ser du de store strukturændringer i civilsamfundssektoren?

Der er nødt til at ske yderligere konsolidering i sektoren, for det giver så meget mening. Vi ser fusioner i alle mulige andre sektorer. Når kriserne trykker, så begynder man at se mere nuanceret og anderledes på sit eksistensgrundlag. Vi har selv båret en fusion igennem mellem Børnefonden og Plan International. Vi kan se, hvad det skaber af synergi, og jeg håber, flere organisationer ser mulighederne i stedet for udfordringerne.

Har corona ændret fortællingen om arbejdet i Syd?

Ja. Laver du civilsamfundsarbejde uden for Danmarks grænser, så er det ikke kun for mennesker i andre landes skyld, det er også for at hjælpe os selv i sidste ende. Vi skal fremover have en kommunikation, der forklarer danskerne, at gør vi noget i Afrika i dag, så er det med til at bane vejen for et bedre Danmark på den lange bane. Det er en længere fortælling end at vise et barn i nød og appellere til at brødføde det barn for barnets skyld. 

Det er en nødvendig fortælling, som corona har gjort mulig. Aldrig har verdens befolkning været mere enig om, at vi er forbundet. Det skal de danske civilsamfundsorganisationer benytte sig af og tale direkte ind i.

Hvordan får de danske civilsamfundsorganisationer pengene til at række fremover?

Vi skal alle ind og kigge i budgetter og handlemønstre for at se, hvor vi kan gøre noget bedre. Kan vi tilrettelægge arbejdet på en anden måde? Er der nogen, vi kan samarbejde eller fusionere med? Det skal være legitime spørgsmål, der skal stilles hele tiden.

Den anden vej at gå er at brede betydningen af civilsamfund ud. Civilsamfund i dag er vigtigere end nogensinde. Vi er ikke politikere. Vi kæmper for en sag og samler folk om sager. Det tror jeg, at borgerne i vores del af verden har mere brug for end nogensinde. Den stemme, der ligger i civilsamfundene om, at vi har lov til at mene noget, vi har lov til at slutte os sammen og forsamle os, det er enormt vigtigt.

Kan man samle bevægelser på tværs af lande og regioner og vise, at man virkelig rykker og eksekverer på en dagsorden, så er der penge at hente. Men der er ikke nogen penge, der kommer til at sidde løst. Til gengæld tror jeg rigtig meget på, at de, der kan komme og vise projekter, hvor man både bidrager til at løfte en del af verden, bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne og generelt koble dagsordener til virksomheders faktiske produkter, har en lys fremtid. 

Ser vi så en ny bølge af greenwashing efter corona?

Jeg har aldrig troet på greenwashing, for mennesker er for kloge til at hoppe på den slags tingeltangel på lang sigt. PlanBørnefonden har projekter med Poul Due Jensens Fond. Det er ikke greenwashing, det er en blanding af filantropi og god business. 

Min påstand er, at det er lige så let i dag som før corona at finde de gode og profitable partnerskaber, hvis man skruer tingene klogt sammen. Jeg tror ikke, de lette penge findes længere, men jeg er meget overbevist om, at den filantropiske tankegang er til stede mere end nogensinde. Men vi skal allesammen være på stikkerne for at vise både private, virksomheder og fonde, hvad det er for en værdi, vi skaber og giver. 

Er bestyrelserne og formændene i det danske civilsamfund rustet til at klare denne krise?

Det vil tiden vise. Men det er en særlig rolle at være formand. Du skal sikre, at den rigtige bestyrelse er til stede på et hvilket som helst tidspunkt. Der, hvor man ikke er i gang med den opgave og ikke har årlige gennemgange og af og til skifter personer ud og tilfører nye kompetencer til bestyrelsen, der synes jeg, man skal til at komme i gang. 

Under denne krise skal bestyrelserne træde i karakter, og sidder man ikke med de rette kompetencer om bordet, er det ved at være sidste udkald. Og der, hvor man godt kan se, man har sovet i timen, skal man huske på, at det er en professionel rolle, uanset om man er formand for en forening med 10 frivillige eller 4.000 ansatte. Der er det vigtigt, at man er sit ansvar bevidst og handler beslutsomt og med rettidig omhu. 

Personligt glæder jeg mig til sammen med vores nye direktør, Dorthe Petersen, at sætte nye mål og bruge vores styrke positivt til glæde for de mest udsatte i verden.