Støjberg efter CNN-indslag: Jo, vi kan tage smykker

Det vakte opsigt, da Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, i sidste uge tonede frem på CNN for at forsvare den danske regerings udlændingestramninger. Særligt forslaget om at beslaglægge smykker og værdigenstande fyldte i interviewet.

Her slog Jakob Ellemann-Jensen fast, at regeringen ikke har i sinde at hive smykkerne af flygtninge.

”Nej, vi kommer ikke til at tage smykker fra folk. Det er vanvittigt. Det ville vi aldrig gøre,” sagde han til tv-værten Christiane Amanpour.

Støjberg: Vi kan tage smykker
Ordlyden er dog en anden i et nyt skriftligt svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen. Den radikale ordfører har på baggrund af CNN-interviewet spurgt Støjberg, om hun kan garantere, at de danske myndigheder aldrig under nogen omstændigheder vil tage smykker fra flygtninge.

”Med hensyn til andre genstande (der ikke har affektionsværdi, red.) vil de kunne tages i bevaring, hvis de er af større økonomisk værdi. Ændringsforslaget indebærer her, at der fastsættes en værdigrænse, således at alene genstande med en værdi på over 10.000 kr. kan tages i bevaring,” skriver Inger Støjberg.

Hun noterer samtidig, at regeringen har ændret forslaget, så vielsesringe og andre genstande med affektionsværdig alligevel ikke skal kunne beslaglægges.

R: Støjberg underkender ordfører
Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen mener ikke, at Inger Støjberg svarer på hendes spørgsmål, om ministeren selv er enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at det er "outrageous" at tage smykker fra flygtninge. 

"Men jeg læser det som en underkendelse af den linje, som Jakob Ellemann-Jensen havde på CNN," siger Sofie Carsten Nielsen. 

"Jeg har stor sympati for Jakob Ellemann-Jensen, og jeg kan godt forstå, at han gerne vil stå og fortælle verden, at Danmark ikke tager flygtninges smykker," siger hun og peger samtidig på, at Inger Støjbergs svar viser det modsatte.

Hun mener, at regeringens forslag i højere grad er symbolpolitik end realpolitik, da beslaglæggelse af værdigenstande formentlig ikke bliver hverdagskost. 

"Men skaden er sket. Det handler om at sende signal til flygtninge om, at i Danmark bliver du rippet for værdi og samtidig stå på CNN og sige, at Danmark er et dejligt land. Men man kan jo ikke kommunikere to ting på en gang."

Stramninger til debat
Det såkaldte smykkeforslag er en del af de udlændingestramninger, der torsdag blev andenbehandlet i Folketingssalen. Her havde Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF stillet et ændringsforslag. Forslaget gik på, at uledsagede flygtningebørn skulle have have lov at bo udenfor asylcentrene, hvis de for eksempel havde et familiemedlem eller bekendt, de kunne bo hos.

I dag skal flygtningebørn bo på asylcenteret i seks måneder, før de kan komme ud og bo et andet sted. Og det er forfejlet, mener Sofie Carsten Nielsen, der tog ordet inden det røde forslag skulle til afstemning. 

”Det giver da ingen mening, hvis de har en onkel udenfor asylcenteret, der gerne vil tage imod. Og jeg ville sådan håbe, at der var et flertal i Folketinget, som kunne se, at lige denne del ikke giver mening for nogen af os. I kan argumentere for alt det andet, men det her er børn, der er kommet hertil og sidder på asylcentret, men som har mulighed for at blive indkvarteret privat hos familie, og det vil vi ikke tillade,” sagde Sofie Carsten Nielsen til sine folketingskolleger inden afstemningen om ændringsforslaget.

Forslaget endte med at blive forkastet.

Udlændingestramningerne, der på folketingssprog går under navnet L87, bliver efter alt at dømme vedtaget på tirsdag, hvor lovforslaget skal til afstemning.