Støttepartier ser kritisk på samkørsel af data om ledige
PROFILERING: Datatilsynet vurderer ikke, at anvendelsen af et dataværktøj i den nye beskæftigelseslovgivning er i strid med GDPR. Alligevel vil EL og SF begrænse samkørsel af borgeres data.
Kasper Kaasgaard
RedaktørDer var ikke noget at komme efter.
Nogenlunde sådan kan Datatilsynets supplerende høringssvar til den nye beskæftigelseslovgivning, som styrelsen afgav i juli, opsummeres.
Svaret går specifikt på brugen af et værktøj, som ud fra data om ledige kan give et bud på deres risiko for at ende i langtidsledighed.
Selvom brugen ikke er i strid med den lovgivning, der beskytter borgerne, kalder Enhedslistens Eva Flyvholm tendensen til øget datasamkøring ”bekymrende”.
Erfaringen siger os også, at vi i sådanne spørgsmål skal holde socialdemokraterne i ørene.
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesordfører
”Det kan skabe utryghed hos borgere, ikke mindst ledige, som i forvejen føler, at de bliver overvåget,” siger EL’s it-ordfører.
Alt i orden
Lovgivningen, som hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), blev ellers vedtaget i april, men så blev KU-lektor Hanne Marie Motzfeldt opmærksom på en formulering i bemærkningerne.
Den efterfølgende omtale fik Datatilsynet til at skrive et supplerende høringssvar, som altså vurderede, at alt foregår inden for reglerne.
Tilsynet påpeger dog, at der løbende laves evaluering af værktøjet og den data, der indgår (se faktaboks).
Den vurdering fik Motzfeldt til at efterlyse mere politisk debat.
Sådan virker værktøjet
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indeholder bestemmelser om et såkaldt digitalt afklarings- og dialogværktøj. Værktøjet kan vurdere en ledig borgers potentiale for at komme i uddannelse eller arbejde - og risikoen for langtidsledighed.
Det sker ved at kombinere et spørgeskema fra den ledige med oplysninger om dennes ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssige baggrund og årsag til ledighed, herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold.
De oplysninger hentes dels fra Beskæftigelsesministeriets egne registre samt registre fra andre offentlige myndigheder og danner så baggrund for en statistisk baseret analyse.
I bemærkningerne til loven står det, at værktøjet kan ”medføre en form for behandling af personoplysninger, der udgør »profilering«”, som det er defineret i GDPR.
Udfyldelse af forberedelsesskemaet – og dermed vurderingen af risiko for langtidsledighed – er frivilligt for den ledige.
Fordi vurderingen blot indgår som et led i den samlede vurdering, vurderer Datatilsynet, at den omtalte profilering ikke falder ind under databeskyttelsesforordningens artikel 22.
”Datatilsynet har samtidig peget på, at det efter tilsynets opfattelse er væsentligt, at der løbende foretages en evaluering af anvendelsen af værktøjet, bl.a. med henblik på en vurdering af, om de anvendte variable i den matematiske model fortsat er relevante og brugen heraf sagligt begrundet,” skriver Datatilsynet.
Lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats blev vedtaget den 30. april 2019, og loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Digital
Embedsværk
