Stor aftale sætter milliarder af til virksomheder, lærlinge og elever
AUB: Torsdag aften blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om en aftale, der udmønter 5,4 milliarder kroner til lærlinge, elever og virksomheder. Pengene kommer fra AUB-ordningen.
Tyson W. Lyall
RedaktørEt gigantisk puslespil faldt sent torsdag aften på plads.
Her blev regeringen og arbejdsmarkedets parter efter få ugers forhandlinger nemlig enige om at fordele over fem milliarder kroner.
Pengene kommer fra AUB-ordningen, hvor virksomheder over en årrække har indbetalt for mange penge.
De ophobede midler bliver med trepartsaftalen nu spredt ud på tiltag som løntilskud til virksomheder, bedre skolepraktik og styrket praktikindsats.
Samtidig er parterne enige om at bringe balance i AUB-ordningens indtægter og udgifter fremadrettet.
Uddannelse
Læs hele aftaleteksten her, eller se aftalen opsummeret i hovedpunkter:
Løntilskud til private virksomheder med lærlinge og elever i 2020
Der etableres en midlertidig løntilskudsordning gældende fra 1. maj 2020 til og med 31. december 2020.
Her kan private virksomheder med lærlinge få 75 procent i løntilskud. Løntilskuddet gælder for alle igangværende uddannelsesaftaler.
Fakta om AUB:
AUB blev oprettet ved lov i 1977 under navnet Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og skiftede i 2013 navn til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
AUB er en selvejende institution, der administreres af ATP, mens Børne- og Undervisningsministeriet varetager lovopgaver relateret til den.
Alle arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag, er omfattet af AUB. De indbetaler derfor bidrag til ordningen, som finansierer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesområdet.
Formålet med AUB er således grundlæggende at skaffe flere praktikpladser ved at øge virksomhedernes incitament til at ansætte elever.
AUB udbetaler eksempelvis tilskud til arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold og uddannelse.
Samtidig kan også elever, skoler og udvalg få økonomisk støtte fra AUB i forbindelse med uddannelse og praktikophold.
Fra 2018 blev der indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som betyder, at virksomheder, der ikke opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser i forhold til virksomhedens faglærte medarbejde, skal betale ekstra.
Arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan omvendt få en økonomisk bonus.
Det skulle efter planen skabe 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt.
AUB bygger på et princip om, at indtægter og udgifter så vidt muligt skal balancere, og at ordningen ikke skal samle på midler.
Det har imidlertid langtfra været tilfældet.
Ved udgangen af 2019 lød AUB’s forventede resultat, at egenkapitalen ville udgøre 4,6 milliarder kroner. Det tal forventes at stige yderligere i de kommende år.
I april 2020 udtalte Statsrevisorerne derfor kritik af Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af ordningen.
Den har været utilfredsstillende, ”fordi ministeriet siden 2016 har været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men ikke har håndteret den”, lød det blandt andet.
Ministeriet har således undladt at regulere arbejdsgivernes bidragssats (2.791 kroner per fuldtidsansat i 2020).
Statsrevisorerne kritiserede yderligere, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om AUB har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe praktikpladser.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, ATP, FT.dk og Rigsrevisionen.
Embedsværk
