Studerende og debattør: Danskerne betaler en uforsvarligt høj skat. Sådan kommer vi den til livs

Skatterne har nået et moralsk uforsvarligt højt niveau herhjemme. Som det er nu, betaler de fleste fuldtidsbeskæftigede i Danmark omkring halvdelen af deres indkomst i skatter og afgifter.

Tager man en almindelig arbejdsuge, betyder det, at du arbejder for staten mandag, tirsdag og halvdelen af onsdag. Det er først, når arbejdsugen går på hæld, at du begynder at arbejde for dig selv og dine nære. Hvis du tjener mere end gennemsnittet, kan du se frem til, at en endnu større del af dit arbejde bliver opkrævet af staten.

I løbet af et helt liv betyder det, at en gennemsnitlig dansker bliver opkrævet 13,1 millioner kroner i skat. En dansker med en lang videregående uddannelse bliver opkrævet hele 20,5 millioner, og en ufaglært må betale 9,3 millioner kroner i skat i løbet af sit liv.

I Danmark antager vi, at det er en moralsk god handling at betale sin skat. At høje skatter og høj omfordeling er et moralsk gode. Det vil jeg gerne anfægte.

Claes Kirkeby Theilgaard

Det er en meget voldsom beskatning, og Danmarks skattetryk er da også det højeste blandt alle OECD-landene. Men, vil de fleste danskere nok spørge: Hvorfor er det så skidt at blive tvunget til at betale meget i skat, når vi omvendt også får så meget ud af det? Og særligt venstrefløjen vil nok spørge: Hvorfor skal vi ikke blot hæve skatterne endnu mere?

Her ville jeg kunne anføre en lang række økonomiske argumenter, der forklarer de væksthæmmende effekter af høje skatter. Eller jeg kunne beskrive, hvor ineffektivt mange af dine skattekroner bliver brugt. Det vil jeg ikke gøre, for det er der mange andre, der kan gøre langt bedre og mere kyndigt end mig.

Til gengæld vil jeg gerne sætte fokus på det oversete moralske problem, som de høje danske skatter udgør. I Danmark antager vi, at det er en moralsk god handling at betale sin skat. At høje skatter og høj omfordeling er et moralsk gode. Det vil jeg gerne anfægte.

Jeg kan ikke se det moralsk gode i et system, hvor arbejdende danskere tvinges til at aflevere så meget af deres indkomst til en vildtvoksende velfærdsstats administratorer i form af politikere og embedsmænd, der anvender disse penge til formål, der ofte ligger meget langt fra den enkeltes egne ønsker.

Hvor er det moralske gode i på denne måde at tvinge folk til at arbejde for andre end dem selv, at ofre den ene for at gavne den anden, at bruge den ene som middel til at opnå den andens mål?

Det savner jeg svar på. Til gengæld er det let at se, hvori det moralsk uforsvarlige ved det nuværende skattesystem består.

Filosoffen Robert Nozick argumenterede i sin klassiker ’Anarchy, State and Utopia’ fra 1974 for, at beskatning af indtægter fra arbejde er at sammenligne med tvangsarbejde. Moralsk er der, ifølge Nozick, ingen forskel på med tvang at beslaglægge en persons indtægter fra en dags arbejde og at tvinge vedkommende til at arbejde en dag uden løn.

Anerkender man dette argument, er det umuligt at forsvare vores nuværende skattesystem, hvor indtægterne fra danskernes arbejde brandbeskattes. Nuvel, jeg ved godt, at ovenstående argument er ilde hørt i Danmark, hvor så godt som alle er enige om velfærdsstatens moralske overlegenhed.

Men selv hvis man ikke anerkender argumentet fra Nozick, er der grund til selvransagelse, når det kommer til det høje danske skattetryk. Foregiver man først, at det er moralsk forsvarligt at ofre mennesker og bruge dem som middel til at opnå andres mål, risikerer man en dag, at man ikke er enig i de mål, man ofres for. Det er en risiko for selv den mest forhærdede socialist.

Alene for at imødegå denne risiko bør man være for at sænke skatterne og lade folk bestemme frit, hvad de vil bruge deres indtægter på.

Som lønmodtager er det blevet langt sværere at få sig en fornemmelse af, hvad man egentlig betaler i skat, siden kildeskatteloven blev indført. 

Claes Kirkeby Theilgaard

For mig virker det uforståeligt, at et bredt flertal af danskerne kan bakke op om det nuværende system, hvor de tvinges til at afstå halvdelen eller mere af deres indtægter til staten. Årsagen skal nok findes i den oversete kildeskattelov.

Indtil for nyligt troede jeg, at de fleste kendte til denne lov. Men det gør de ikke, hvis man skal tro en kort rundspørge i min omgangskreds. Det er dog en lov, man bør kende til, hvis man ønsker at forstå, hvordan vores samfund er indrettet – og hvis man ønsker at ændre denne indretning.

Kildeskatteloven er måske den største politiske ulykke, der er overgået Danmark. Fra dens indførelse i 1970 blev skattebetalingen med ét slag usynlig for de fleste danskere. Før kildeskatten sad hver enkelt dansker med sin fulde indtægt i hænderne og betalte så skat bagudrettet. Efter kildeskatten blev skatten nu trukket ved kilden – lønudbetalingen – helt automatisk, ganske usynligt, og hver måned.

Selvom kildeskatteloven havde en umanerligt svær fødsel, der blandt andet resulterede i flere ministre, der på grund af arbejdspres omkring indførslen af det nye skattesystem måtte indlægges, har loven givetvis gjort det lettere for bureaukraterne at opkræve skat.

Omvendt har kildeskatteloven haft den effekt, at skattebetalingen for flertallet af befolkningen siden 1970 er foregået i det skjulte. Som lønmodtager er det blevet langt sværere at få sig en fornemmelse af, hvad man egentlig betaler i skat, siden kildeskatteloven blev indført.

Det er dybt problematisk, da det fører til, at den enkelte dansker ikke er opmærksom på, hvor store beløb man betaler til skat. Dermed ryger den sunde, kritiske indstilling overfor skattetrykkets niveau samt fornemmelsen for, hvordan skattekronerne bruges.

Derfor står valget mellem at gøre bureaukraternes liv lettere eller gøre skattebetalingen mere gennemsigtig for den almindelige dansker og dermed vække den kritiske sans overfor den vildtvoksende velfærdsstat til live. Jeg nærer ingen tvivl om, at vi bør vægte sidstnævnte hensyn tungest.

Skal vi det moralsk uforsvarlige skattesystem til livs, er det ikke nok at sænke eller afskaffe en enkelt skat eller afgift. I stedet skal vi tage fat om problemets rod og afskaffe kildeskatten.