Studsgaard til Ellemann: Du giver meget af dig selv, men tager ikke dig selv højtideligt

AFSKED: En af dine fineste kvaliteter er selvironi og evnen til også at bede om hjælp, lød det fra departementschef Henrik Studsgaard, da han sagde farvel til nu forhenværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Læs talen fra departementschefen her.

Departementschef Henrik Studsgaard kaldte afgående miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for en gudsbenået kommunikator.
Departementschef Henrik Studsgaard kaldte afgående miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for en gudsbenået kommunikator.Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

"For cirka et års tid siden, Jakob, stod vi også her i området og havde ministeroverdragelse, hvor du overtog ministerposten fra Esben Lunde Larsen, og jeg husker meget, meget klart, at du nærmest indledte med at sige, at var der en ting, du ikke lige havde forestillet dig, så var det at takke ja til at blive miljø- og fødevareminister.

Og jeg må indrømme, at jeg aldrig har oplevet noget lignende med en minister, der sådan nærmest med det samme siger, at det der var jeg i hvert fald ikke selv kommet i tanke om – og så ovenikøbet slippe godt fra det. Men det gjorde du! Det tror jeg, du gjorde, fordi du er en gudsbenådet kommunikator. Du er mega dygtig til at kommunikere, så vi alle sammen kan forstå det. Og ikke bare kan vi forstå det, vi kan også huske det, du siger.

Og så er det sådan, at ikke bare kan du tale, du er super dygtig til hurtigt at suge nye ting til dig. Det her er jo et meget fagligt område, hvor der er rigtig meget at lære, hvis man ikke lige har arbejdet med det før, men det der med vandrammedirektivet og navne på mærkelige kemikalier, håndtering af jyske ulve og andet, det fik du hurtigt op under huden og taget til dig.

Det, du så har gjort, efter at have skaffet dig overblik over de her forskellige ting, som vi har arbejdet med, det er din gode politiske tæft og at få omsat din politik, din ideologi i praktiske løsninger. Det er rigtig flot.

Det er netop din selvironi og din evne til også at bede om hjælp, for du har styrken til også at se, hvor du selv kan blive endnu bedre. Hold for guds skyld fast i det.

Henrik Studsgaard
Departementschef, Miljø- og Fødevareministeriet

Blandt andet har du fået udrullet og gennemført yderligere beskyttelse af vores drikkevand. Du har lavet en cirkulær økonomipakke og strategi, vi har netop fået pant på juiceflasker, vi har lavet indsatser omkring renere luft i byerne, urørt skov og meget, meget mere.

Her skal man så bemærke, at det er alt sammen sket, samtidig med at Jakob elsker bacon.

Du er en gudsbenådet kommunikator. Du er mega dygtig til at kommunikere, så vi alle sammen kan forstå det. Og ikke bare kan vi forstå det, vi kan også huske det, du siger.

Henrik Studsgaard
Departementschef, Miljø- og Fødevareministeriet

Du har nået imponerende meget på det her år, og det leder mig til, at jeg vil tage et citat fra en af dine yndlingsfilm, nemlig Top Gun, hvor Tom Cruise jo siger noget i retningen af "I have the need – I have the need for speed". Det passer egentlig meget godt på dig, Jakob.

Men ikke bare har det været mange resultater. Du har også været en rar, sjov og tålmodig minister. Og jeg vil sige, at ligegyldigt hvad kalenderen stort set har budt på, så har du taget det hele med humor og smil.

Over det sidste år, ud over at være blevet minister, så er du blevet gift, du har fået en søn, I er flyttet i nyt hus, og samtidig har du arbejdet solen sort som minister.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00