Debat

Styrelser: Digital ruminfrastruktur stiller nye krav til kompetencer

DEBAT: Den digitale ruminfrastruktur giver Danmark mulighed for vækst. Det betyder også, at der stilles nye krav til uddannelse inden for blandt andet landbrug og folkeskoler, så fremtidens generationer kan benytte teknologierne, skriver Kristian Møller og Hans Müller Pedersen.

Kinesisk model af navigationssatellitsystem. I Danmark er der behov for at sikre kompetencerne til at benytte fremtidens teknologiske muligheder, mener Kristian Møller og Hans
Müller Pedersen.<br>
Kinesisk model af navigationssatellitsystem. I Danmark er der behov for at sikre kompetencerne til at benytte fremtidens teknologiske muligheder, mener Kristian Møller og Hans Müller Pedersen.
Foto: Kin Cheung/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Møller og Hans Müller Pedersen
Hhv. direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, og direktør, Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Brugen af satellitbaserede navigationstjenester – hvor GPS i dag er den mest kendte – har en meget stor værdi for et moderne samfund.

Europa-Kommissionen vurderer, at 6-7 procent af EU’s økonomi er afhængig af brugen af navigationssatellitter, og det tal vil stige i de kommende år.

Den teknologiske udvikling på området går meget hurtigt, og hvis vi er i stand til at udnytte de teknologiske landvindinger, ligger der gode muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Et område i rivende udvikling
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har fået udarbejdet en rapport, som peger på, at brancher, der tilsammen skaber over 20 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (BNP), bruger tjenester fra navigationssatellitter til en eller flere arbejdsgange.

Samme undersøgelse anslår, at den samlede værdi af brugen af navigationssatellittjenester i Danmark ligger på over 14 milliarder kroner om året, stigende til cirka 19 milliarder kroner i 2030.

I Styrelsen for Forskning og Uddannelse har vi derfor sat gang i en undersøgelse af, hvilke videregående uddannelser og efteruddannelser der med fordel kan bruge satellitdata og dermed styrke de studerendes digitale kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.

Kristian Møller og Hans Müller Pedersen
Hhv. direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, og direktør, Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Når du bruger din smartphone til positionering og til at navigere, trækker du på signaler fra navigationssatellitter placeret 20.000 kilometer ude i verdensrummet. Satellitsystemerne, som gør dette muligt, hedder Globale Navigations Satellit Systemer (GNSS).

GPS og det europæiske navigationssatellitprogram Galileo er eksempler på GNSS. Der bliver hele tiden arbejdet på at gøre signalerne bedre og mere robuste over for forstyrrelser.

Sidste år kom så de første mobiltelefoner på gaden, som kan benytte sig af teknologigen ”Dual Frequency”. Telefonen modtager altså to signaler fra hver satellit, og det gør, at man kan fastslå en mere nøjagtig position ved at udelukke den forstyrrelse, som signalerne påvirkes med på deres vej ned til jorden.

Der er planen, at Galileo i 2020 introducerer en ny tjeneste under betegnelsen ”High Accuracy Service”.

Europa-Kommissionen forventer, at det vil forbedre nøjagtigheden, så den kommer ned på 20 centimeter eller bedre. Modtagere af denne nye tjeneste er under udvikling, men er ikke tilgængelige på markedet endnu.

Teknologien anvendes bredt

Vores forsvar og redningstjenester benytter navigationssatellitter til flådestyring og løsning af opgaver. Transport og logistik er baseret på navigation til at optimere forretningsgange og transporttid.

Men da signalerne fra navigationssatellitterne også kan bruges til at beregne en meget nøjagtig tid, bruges GNSS også ved for eksempel eltransmission for at opretholde synkroniseringen i nettet og ved bankforretninger, hvor højfrekvent handel forudsætter en meget nøjagtig tidsstempling.

Og lige om hjørnet står teleselskaberne og er ved at gøre sig klar til at udrulle næste generation af telekommunikation (de såkaldte 5G-netværk), mens sensorer integreres i alverdens dagligdags ting i det offentlige rum (ofte omtalt som Internet of Things, IoT), og selvkørende biler vinder indpas. Fælles for disse nye teknologier er, at de vil bygge på adgangen til en nøjagtig position og/eller tid fra navigationssatellitter.

Behov for nye digitale kompetencer
Med de nye muligheder opstår også et nyt uddannelsesbehov.

Anvendelse af satellitter er allerede udbredt i landbruget, hvor præcisionslandbrug gør det muligt at bruge autonome køretøjer i marken og overvåge planternes sundhedstilstand fra hjemmet ved hjælp af både navigations- og jordobservationssatellitter.

51 procent af landbruget råder i dag over den nødvendige teknologi, men vi ved ikke, om denne teknologi bliver udnyttet fuldt ud. Den første undersøgelse af landmændenes brug af satellitteknologi fra Danmarks Statistik i 2017 viste, at det kræver nye kompetencer.

På samme måde er der brug for, at skolelæreren, som skal undervise de nye generationer til en digital verden, allerede på uddannelserne stifter bekendtskab med satellitdata og kan integrere det i undervisningen.

I Styrelsen for Forskning og Uddannelse har vi derfor sat gang i en undersøgelse af, hvilke videregående uddannelser og efteruddannelser der med fordel kan bruge satellitdata og dermed styrke de studerendes digitale kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.

Undersøgelsen gennemføres i dialog med både erhvervsliv og uddannelserne og vil give styrelsen muligheden for at målrette kurser og ekspertbistand fra Den Europæiske Rumorganisation, ESA, til de uddannelser, som ønsker at bruge satellitdata i deres undervisning.

Initiativet er en del af opfølgningen på regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst fra januar 2018.

Ruminfrastruktur er vigtig for Danmark
Danmark har sammen med de andre medlemslande i EU investeret i en global ruminfrastruktur, der i dag omfatter ikke kun navigationssatellitterne Galileo, men også Copernicus-programmets jordobservationssatellitter, som måler og tager digitale billeder af jorden hver dag. Den digitale ruminfrastruktur er en vigtig brik i Danmarks digitale vækst.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse samler derfor otte ministerier med interesser i rumområdet i Det Tværministerielle Rumudvalg. Senest har udvalget offentliggjort en rapport, som analyserer vores afhængighed af ruminfrastrukturen og de risici, den også medfører i tilfælde af nedbrud.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for at implementere Galileo i dansk infrastruktur og nedsatte sidste år det såkaldte Galileo-udvalg, hvor centrale aktører inden for satellitnavigation deltager. Udvalget skal sikre viden-, dialog- og erfaringsudveksling mellem myndigheder, virksomheder og forskere om Galileo.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings rolle er også at skabe det bedst mulige digitale fundament for vores samfund, så vi kan bruge data til at blive mere effektive.

I 2018 blev et tæt netværk at referencestationer etableret i Aarhus, der ved at beregne meget nøjagtige korrektioner øger nøjagtigheden af GNSS-positionering i Aarhus helt ned til en kubikcentimeter − også for genstande, der bevæger sig i byrummet.

Testplatformen, der hedder TAPAS, kan simulere de fremtidige muligheder for dynamisk positionering og åbner derved for, at store og små virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder kan teste nye innovative løsninger inden for positionering i et tætbefolket byområde.

Sammen arbejder de to styrelser for, at Danmark kan nyde gode af de fordele, en moderne digital ruminfrastruktur bringer til det danske samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Müller Pedersen

Direktør, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
cand.scient.soc. i sociologi (Københavns Uni. 1987)

Kristian Møller

Direktør, Copenhagen Infrastructure Partners
cand.merc.(mat) (CBS 1998)

0:000:00