Styrelseschef, arktisk isenkram og kampfly tog overskrifterne i første forsvarshalvår

Det var ministerens behov for at medvirke ved et interview med den nye forsvarschef, som satte gang i debatten. Den satte også gang i en debat om, hvorvidt Danmark overhovedet var moden til en forsvarsdebat. Og om styrelsescheferne og kommandochefernes deltagelse i den offentlige debat.

Stor mediedækning, læserbreve og flere samråd kastede det af sig.

Gravet grøften dybere
Forløbet har jaget en skræk i livet på adskillige chefer i Forsvaret, som ikke længere vil tale til citat og kun sige meget lidt uden for citat.

Samtidig har det gravet grøften endnu dybere i forligskredsen, hvor man virkelig skulle tage sig sammen og holde masken, da man midt under balladen om styrelseschef eller ej præsenterede aftalen om en ny arktisk kapacitetspakke.

Ved pressemødet på Kastellet handlede adskillige spørgsmål om forligskredsens tillid til Trine Bramsen og ikke om aftalen, der giver Forsvaret 1,5 milliarder kroner til anskaffelse af nyt isenkram til opgaveløsningen i Arktis. Det inkluderer blandt andet nye langtrækkende droner.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, kørte direkte tilbage til Christiansborg og postede en video på sociale medier, hvor han krævede ministerens afgang.

Slået op i banen
Efter et stykke tid lagde stormen sig, og Trine Bramsen har blandt andet brugt foråret på at lancere en ny seniorpolitik for de ansatte i Forsvaret og en handleplan, der skal reducere Forsvarets CO2-udledning og energiforbrug samt indgå et klimapartnerskab med erhvervslivet.

I forligskredsen er de borgerlige partier mere eller mindre slået op i banen, da Trine Bramsen ser ud til at have sin chefs fulde opbakning. Og det er vigtigt at kunne være i lokale sammen, når forhandlingerne om det næste forsvarsforlig starter op om et års tid.

Finde fælles fodslag
Til gengæld har Trine Bramsen skulle bane vejen for, at de danske planer i den arktiske kapacitetspakke bliver accepteret på Færøerne og i Grønland.

Hun har derfor indledt forhandlinger med det færøske landsstyre om vilkårene for opstillingen af en stor radar, der skal lukke det hul i Natos radarovervågning mellem Skotland og Island, som russiske fly i dag kan bruge til at slippe usete igennem.

I Grønland har den nye regering, som kom til magten i april, meldt ud, at de ikke nødvendigvis kan acceptere kapacitetspakken i den form, som den ligger nu. De ser eksempelvis gerne, at en ny militæruddannelse i Grønland bliver mere civilrettet.

Arbejdet med at finde fælles fodslag fortsætter efter sommerferien.

Ud af Afghanistan
Danmark vedtog at sende en fregat til Guineabugten senere i år og specialstyrker til Mali næste år.

En mission, hvor danske soldater skal træne maliske styrker, som ikke altid opfører sig lige pænt. Vi modtog det første F-35-kampfly og forholdene i Nato-alliancen blev normaliseret, efter at Donald Trump havde forladt Det Hvide Hus. Nu tør Nato-landene justere alliancens politiske grundlag.

Den nyvalgte amerikanske præsident Joe Biden valgte at trække USA ud af Afghanistan inden 11. september i år. Det betød, at mange andre lande, inklusiv Danmark, også besluttede at sætte næsen hjemad. 

Altinget Forsvar ønsker alle læsere og samarbejdspartnere en rigtig god sommerferie. Vi er tilbage den 5. august.