Sundhedsaktører: Alkoholforslag fra K og SF er uden reel virkning på de unge

Af Peter Konow, Janne S. Tolstrup og Jakob J. Demant
Direktør i Alkohol & Samfund, professor i epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU og medlem af Vidensråd for Forebyggelse samt lektor og ph.d. ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet

I sommer skrev nogle af os her på Altinget, at samfundets guld har alkoholproblemer.

Det gjorde vi, fordi vi i Vidensråd for Forebyggelse netop havde udgivet rapporten ’Unges Alkoholkultur – et bidrag til debatten’, som viste, at især unge på ungdomsuddannelserne drikker så meget, at det skader deres helbred.

Og i de seneste uger har vi så hørt et bud på en løsning af de unges alkoholproblemer fra Konservative og SF: Sænk procentsatsen for, hvor meget alkohol der må være i drikkevarer, som butikkerne må sælge til de 16- og 17-årige.

SF foreslår, at 16- og 17-årige fremover skal kunne købe drikkevarer med mindre end 4,5 procent alkohol, mens Konservative mener, at de må fylde festposerne med drikkevarer, der indeholder mindre end 7 procent alkohol.

Farligt mange fredage efter
I et politisk landskab, der ellers har været præget af en mellemting mellem larmende tavshed og bestemte nej’er til at regulere på de unges adgang til alkohol, kunne man jo godt gå hen og blive helt glad for, at nogen vil gøre noget. 

Vores samfunds guld har et alkoholproblem. Og for at løse det, har vi brug for at gøre noget, der rent faktisk virker og ikke blot ser ud som om.

Peter Konow, Janne S. Tolstrup og Jakob J. Demant
Direktør i Alkohol & Samfund, professor i epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU og medlem af Vidensråd for Forebyggelse samt lektor og ph.d. Sociologisk Institut på Københavns Universitet

Men forslagene er med vores øjne en papirtiger – altså en indsats uden reel effekt på det problem, SF og Konservative ønsker at løse: At danske unge drikker for at blive fulde og drikker alt for meget. 

Danske unge drikker mere usundt end andre europæiske unge. De begynder tidligere og drikker sig langt oftere fulde end unge i andre europæiske lande.

Det er ikke bare farligt den fredag, hvor vores teenagere fylder poserne med cider og breezere og risikerer ulykker, uheld, vold, konflikter og sex eller stofindtag, de fortryder.

Det er også farligt på mange fredage efter – for undersøgelser tyder på, at et vedvarende højt alkoholindtag i ungdommen kan påvirke hjernens udvikling og øge risikoen for blandt andet alkoholafhængighed og kræft senere i livet. 

Samfundet sender tvetydige signaler
Alkohol er alkohol. Og om den kommer i form af breezere, pilsnere eller gajol-shots er sådan set ligegyldigt. For de danske unge drikker, til de er fulde. Og det bliver de ofte.

Det dokumenterer den seneste rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som beskriver den alkoholkultur, danske unge har.  

Den kultur ændrer vi næppe på ved at ændre procentsatserne for, hvor meget alkohol der må være i de flasker, de unge køber. Det er lige så skadeligt at drikke sig fuld i øl eller breezere, som det er i stærkere varer. 

Vidensråd for Forebyggelses rapport viste også, at adgangen til det sociale fællesskab – især på ungdomsuddannelserne – går gennem druklege.

Ungdomsuddannelserne har i de senere år gjort alt, hvad de kan, for at dæmme op for drukken, men skolerne kan skoleår efter skoleår konstatere, at det er svært at argumentere for tiltagene til, at eleverne ikke må drikke for meget på skolen.

For samfundet sender i dag de unge tvetydige signaler. Loven fortæller dem, at de må købe alle de breezere, øl og gajolshots, de vil, så snart de har fejret deres 16-års fødselsdag.

Selv alle sundhedseksperter og skoleledere understreger, at det er sundhedsskadeligt og risikofyldt for unge at drikke sig fulde.

Og det dobbelttydige signal fastholder vi, hvis vi blot afskærer de 16- og 17-årige fra spiritusproducenters grænsesøgende produkter, der holder sig lige under den nuværende 16,5-procents-grænse.