Sundhedsstyrelsen reviderer anbefalinger efter hård kritik

Manglende evidens for effekt. Risiko for at sygeliggøre raske. Spild af offentlige penge. Sådan har kritikken fra praktiserende læger og nogle forskere lydt af regeringens nye 250 millioner kroners lungesatsning, siden den blev lanceret i december 2015. Se Sophie Løhdes (V) præsentation her.
En satsning, der blandt andet skal sikre, at man hurtigere finder patienter med KOL – så sygdommen bremses via livsstilsændringer eller behandling.

Det er centralt, at kritikken ikke har været rettet mod, at regeringen vil forbedre indsatsen over for patienter med lungesygdomme. Hovedkritikken har været, at satsningens faglige retningslinjer til sundhedspersonalet lægger op til, at for mange danskere skal have testet deres lungefunktion.

Brostrøm: Det må vi gøre bedre
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kommer nu kritikerne i møde. Styrelsens anbefalinger af, hvem der skal have tjekket deres lungefunktion, også kalder spirometri, er upræcis, skriver Søren Brostrøm i en debattråd på Altinget, hvor lungesatsningen er blevet debatteret.

”Alle er vist enige om, at der bør tilbydes spirometri til patienter med symptomer, og at patienter med KOL skal tilbydes relevant og rettidig behandling. Men jeg kan godt se, at vores nye anbefalinger vedrørende målgruppe for spirometri ikke er helt klare og velbegrundede. Det er i sidste ende mit ansvar. Det må vi gøre bedre,” skriver Søren Brostrøm på Altinget.

I sit korte indlæg lægger han op til, at der i revisionen skal inddrages eksterne eksperter, og at man i styrelsen vil granske mere indgående, hvad forskningen siger om evidensen for de forskellige tiltag på området.

Meldingen bliver mødt med tilfredshed fra Anders Beich, der er formand for det lægefaglige selskab for de alment praktiserende læger, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Lad os gøre noget, som gør gavn
Han peger på, at Dansk Selskab for Almen Medicin inden lanceringen af den lungemedicinske satsning havde advaret om, at de nye anbefalinger ville sætte for mange danskere i målgruppen for en test af lungekapaciteten. Blandt andet ved anbefalingen om at alle rygere over 35 år skal testes hvert andet år.

”Vi vil gerne lave forebyggelse, som gavner. Men der er ikke evidens for, at undersøgelse af så brede grupper giver bedre behandling af lungepatienterne, forebygger KOL eller giver lavere dødelighed. Problemet er, at vi mangler et tiltag, der motiverer patienterne til et rygestop,” siger Anders Beich og fortsætter:

”Medicin kan ikke helbrede KOL. Og anbefalingen af rygestop giver vi jo i forvejen til alle rygere i individualiseret form. Samtidig frygter vi også, at nogle yngre rygere vil føle, at de får grønt lys til at ryge videre, hvis lunge-testen ikke endnu viser udslag på lungekapaciteten,” siger Anders Beich.

Han understreger, at DSAM et store fortalere for at forbedre indsatsen på lungeområdet, hvor KOL på grund af rygning dominerer. Han mener, at behandlingen af lungepatienter generelt er underprioriteret

”Det er godt, at man sætter fokus på området. Det er helt sikkert, at man i almen praksis kan hjælpe patienterne bedre end i dag. Men når man sætter nye forebyggelsestiltag i værk, så skal der være evidens for, at de virker. Der er en lind strøm af ønsker til almen praksis, om vi ikke kan undersøge patienterne for alle mulige risikofaktorer. Det tager altså tiden fra de patienter, som vi ved, er syge, og som har gavn af vores indsats,” siger Anders Beich.

Kritiker: Dejligt at styrelse lytter
Debatten om regeringens lungesatsning blev på Altinget startet af praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen i et debatindlæg.

LÆS: Læge: Lungesatsning er spild af 250 millioner

Han har ligesom DSAM kritiseret anbefalingerne i lungesatsningen for at omfatte alt for mange borgere. Også han er dog positiv over for, at lungeområdet bliver styrket.

”Det er tiltrængt, at man vil sætte ind på dette område, men man har simpelthen sat barren for lavt i forhold til afgrænsningen af, hvem der skal undersøges,” siger Thomas Birk Kristiansen, der mener, at tiltaget vil sygeliggøre mange raske rygere og spilde penge på medicin, der ifølge ham stort set ikke kan hjælpe de KOL-patienter, som ikke har symptomer.

Han roser dog Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, for at ville revidere anbefalingerne, to måneder efter de er fremlagt.

”Det havde naturligvis været fint, hvis man havde set problemet før. Men taget i betragtning af hvor højt profileret hele denne satsning er, så synes jeg, at det er flot, at styrelsen så hurtigt går ud og lytter til kritikken. Det er bestemt ikke hverdagskost, at myndigheder reagerer så hurtigt på selv konstruktiv kritik,” siger Thomas Birk Kristiansen.

Han understreger, at der ikke ligger en skjult dagsorden fra de praktiserende læger af økonomisk karakter.

”Den meget brede målgruppe betyder, at den praksis, jeg er en del af, med de nye retningslinjer vil kunne øge vores omsætning med en kvart million på to år. Ved at tale for en mere snæver målgruppe vil vi også mindske vores mulighed for at tjene penge på satsningen,” siger Thomas Birk Kristiansen.

Der har dog også været opbakning til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jørgen Vestbo, der er professor på University of Manchester og Præsident for det europæiske lungemedicinske selskab, European Respiratory Society (ERS), har i et indlæg i Altinget afvist kritikken af regeringens lungesatsning. 

LÆS: Professor - lungesatsningen er ikke spild af penge 

Danske Regioner: Lunge-test er kun en lille del af satsning
Regeringen har lanceret lungesatsningen i samarbejde med Danske Regioner og KL.

Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), peger på, at lungesatsningen langt fra kun drejer sig om opsporing via test af lungekapaciteten. Men hun fastholder, at mange KOL-patienter for sent opdager, at de er syge.

”Debatten om, hvem der skal tilbydes lungefunktionsmålinger, er en faglig debat. Og så vidt Danske Regioner forstår, vil Sundhedsstyrelsen nu vurdere, om de anbefalinger, der er på området, er rigtige. Vi støtter sådan en gennemgang og afventer vurderingen,” siger Ulla Astman, der på regionernes vegne også erklærer sig åben over for andre tiltag, der skulle vise sig at have større dokumenteret effekt.