Sygehusdirektør fritstillet med øjeblikkelig virkning

EXIT: Sygehusdirektør Henrik Villadsen er fritstillet efter uenighed med direktionen i Region Sjælland. Han tager 2,9 millioner med i fratrædelsesgodtgørelse. 

Astrid Johanne Bjørnskov

Henrik Villadsen fratræder sin stilling som sygehusdirektør ved Sjællands Universitetshospital efter fem år. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

"Henrik Villadsen har været den drivende kraft i etableringen og opbygningen af universitetshospitalet og forberedelsen til nybyggeriet i Køge," siger administrerende direktør i Region Sjælland, Per Bennetsen, og fortsætter:

"Sygehuset bevæger sig nu ind i en ny fase, som kalder på nye kræfter. Det er nu den daglige drift samt samspillet med øvrige sygehuse og parterne i det nære sundhedsvæsen, der skal mere i fokus i overensstemmelse med Regionsrådets strategi."
 
Fratrædelsesordningen betyder, at Henrik Villadsen modtager løn svarende til 2,9 millioner kroner.

Uenigheder i direktionen
Selv udtaler Henrik Villadsen, at han er stolt over sit arbejde i forbindelse med opbygningen af universitetshospitalet, men at han glæder sig til nye udfordringer. Han lægger dog heller ikke skjul på årsagen til, at han forlader stillingen.

"Der er forskellige synspunkter om den strategiske og driftsmæssige udvikling af universitetshospitalet, og derfor er det naturligt, at vejene må skilles. "

Imens hospitalet leder efter en ny sygehusdirektør, vil sygehusdirektør på Holbæk Sygehus, Torben Dencker Rasmussen, tiltræde som sygehusdirektør ved Sjællands Universitetshospital.  

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00