Sygeplejeformand i åbent brev: Målinger går ud over pleje af patienten

DEBAT: Når fokus er på hurtige udskrivelser og antallet af operationer, får patienter og borgere ikke den hjælp, de har behov for, skriver formanden for Dansk Sygeplejeråd i et åbent brev til Mette Frederiksen (S).

Af Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd

Kære Mette Frederiksen

Tak for dine gode overvejelser og input til en fornyet velfærdsdebat i Politiken søndag den 8. oktober.

Især blev jeg glad for at læse, at du vil have fokus på lighed, værdien af de menneskelige relationer og afskaffelsen af new public management i fremtidens Danmark.

For vi mener lige som du, at der i den grad er brug for gennemtænkte løsninger, som rækker ind i fremtiden. Og vi vil gerne være med til at bidrage på sundhedsområdet - men det kræver også politisk handling.

Vi har opbygget et stærkt velfærdssamfund baseret på solidariske principper samt på tillid til hinanden og vores fælles institutioner. Og vi skal også fremover behandle alle borgere lige og respektfuldt samt sikre alle hjælp, for eksempel ved sygdom.

Skemaer rammer fagligheden
Men som du selv peger på, er det solidariske grundlag blevet kraftigt rystet. Det kan vel ikke siges mere præcist, end en sygeplejerske gjorde det i et interview til vores antologi "Bladet fra munden":

”De der skemaer... jeg tænker, hvad gør det ikke også ved patienten, og det rammer også min faglighed. Okay, kan du se du er en bil, vi er blevet så gode til at køre jer igennem, blevet hurtige til at afslutte jer og få jer ud på markedet igen. Er det ikke fantastisk at blive set på som en ting og ikke et menneske?”

Vi efterlyser derfor også et nyt syn på sundhedsvæsenet. Som tager udgangspunkt i begreber som bæredygtighed og medmenneskelighed. Som gør op med det ensidige fokus på økonomi og produktivitet, og som gør plads til fagligheden.

Sundhedsvæsenet skal understøtte det enkelte menneske værdigt, kvalificeret, fleksibelt og inden for trygge rammer uanset alder, social baggrund og postnummer.

Kort sagt: Vi skal give alle forudsætningen for et godt liv.

Socialsygeplejersker gør en forskel
Det er helt afgørende, at borgerne har adgang til det rette sundhedspersonale med de rette kompetencer på de tidspunkter, hvor de har behov for det.

Derfor er der brug for systematisk uddannelse af medarbejdere i hele landet for at sikre, at vi har de kompetencer og de medarbejdere, der er behov for. Det er dem, der skal løfte de mange nye opgaver og hjælpe til at mindske den stigende ulighed i sundhed.

Eksempelvis er det kun få steder, man har ansat socialsygeplejersker, som ellers gør en kæmpe forskel i forhold til at bekæmpe uligheden i sundhed. De formår at bygge bro mellem socialt udsatte borgere og personalet på sygehuse og i kommunerne. Vi kan se, at indsatsen virker og er med til at forbedre udsatte borgeres evne til at følge behandlingen. Det kalder på en systematisk udbredelse i hele landet.

Grænsen er nået for medarbejderne
Et bæredygtigt sundhedsvæsen handler også om, at vi skal sikre, at der er et sundhedsvæsen, hvor medarbejderne kan holde til at være.

Medarbejderne i sundhedsvæsenet har allerede på egen krop mærket, at grænsen er nået. Mange sygeplejersker kan ikke længere genkende sig selv i det job, de valgte med hjertet. De føler ikke, de har mulighed for at give den pleje, som de ved virker. Og når dygtige sygeplejersker vælger at forlade faget, så skabes der alvorlige tomrum i sundhedsvæsenet, og det går ud over patienterne.

Det så vi eksempelvis på Rigshospitalet, der i september måtte udskyde vigtige ganespalteoperationer på omkring 12 børn på grund af mangel på specialuddannede sygeplejersker.

Målinger fjerner fokus
Den omfattende styring, kontrol og øgede krav til registrering i sundhedsvæsenet har store konsekvenser for, hvordan vi kan bruge vores faglighed. Når fokus er på hurtige udskrivelser, antallet af operationer og ikke på det samlede pleje- og behandlingsforløb, så får patienter og borgere ikke den hjælp, de har behov for. At produktiviteten øges, skaber ikke altid mere værdi - tværtimod. 

Det fjerner fokus fra andre forhold omkring patienten. Ikke alt kan gøres op til tal - for eksempel den vigtige samtale med en hjertepatient om døden, eller samtalen om, hvorvidt en kræftpatient ønsker kemobehandling i den sidste del af livet.

Det er afgørende, at vi ikke spilder hinandens tid. At vi gør dét, som betyder noget for patienterne. Og det er afgørende, at afdelingerne også for eksempel bliver målt på, at man ikke har haft liggesår eller infektioner inden for det seneste år, i stedet for udelukkende på antallet af operationer. Det skal give mening for ledere og medarbejdere – og det skal skabe værdi for borgerne.

Det er positivt, at Socialdemokratiet tager initiativ til en debat om, hvordan vi skaber bæredygtige forandringer i vores velfærdssamfund. Det kan lade sig gøre i fællesskab, men det kræver handling og politisk vilje. Vi håber, at du vil bruge os i det videre arbejde.

------

Bemærk at indlægget oprindeligt blev bragt på Altinget.dk d. 22. nov.

Forrige artikel Kopenhagen Fur: Guccis nej til pels er ikke bæredygtighed Kopenhagen Fur: Guccis nej til pels er ikke bæredygtighed Næste artikel S: Bøvl og besvær er ikke lig grønne løsninger S: Bøvl og besvær er ikke lig grønne løsninger
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.