Syv af ti kommuner har næste års budget på plads

FORLIG: De politiske aftaler om næste års kommunale budgetter byder både på skattestigninger, besparelser og velfærdsinvesteringer. Men skatten driller, når KL skal binde de 98 ender sammen.

Trusler om besparelser er taget af bordet i mange kommuner i landet, hvor der de seneste uger er indgået budgetforlig. Blandt andet i Aalborg, hvor dagpasningen slipper med skrækken.
Trusler om besparelser er taget af bordet i mange kommuner i landet, hvor der de seneste uger er indgået budgetforlig. Blandt andet i Aalborg, hvor dagpasningen slipper med skrækken.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

'Vækst og velfærd', 'vilje til at stå sammen' eller slet og ret 'budgetaftale for 2020'.

De kommunale pressemeddelelser har i de seneste uger stået i budgettets tegn.

Trods forsinkelser af de lokale budgetforhandlinger som følge af sommerens folketingsvalg og udskudte økonomiforhandlinger har et flertal af politikerne i 70 af landets kommuner fundet sammen i forlig om næste års økonomi.

Det viser en gennemgang af de kommunale forhandlinger, Altinget har foretaget, forud for at landets borgmester torsdag mødes i KL for at koordinere de enkelte kommuners økonomiske planer med de aftalte rammer.

Med årets økonomiaftale skulle kommunernes økonomi ifølge regeringen og KL samlet set godt og vel kunne følge med den demografiske udvikling. Og det er da også en ambition, der går igen i en række budgetforlig.

"Økonomiaftalen er med til, at vi kan køre ligeud i forhold til det niveau, vi har. Men vi har et efterslæb stadig fra tidligere år," siger Arne Boelt (S).

Stigende udgifter kræver skattehop
Ifølge ham er pengene fra staten dog ikke i sig selv nok til, at Hjørring Kommune kan følge med det samlede udgiftspres, hvor også psykiatrien og det specialiserede socialområde spiller ind.

Derfor vil kommunens byråd nu hæve kommuneskatten med 0,2 procentpoint. Herudover skal der spares 15 millioner på administrationen og så veksles 12 millioner kroner fra anlæg til velfærd.

"Vi er nødt til at skrive den ekstra skat ud, bare for at holde niveauet. Blandt andet fordi vi har en større del af befolkningen, som er på førtidspension, og flere børn som anbringes," siger Arne Boelt.

Dokumentation

Pres på skatten

Økonomiaftalen gav mulighed for, at kommuner samlet set kan ansøge om at få tilladelse til at hæve skatten med 200 millioner kroner i 2020 uden at blive ramt af en individuel straf, hvis det kommunale skatteloft overskrides.

Det betyder, at andre kommuner skal sænke skatten med et beløb svarende til det, som disse kommuner beslutter at øge skatten med. Såfremt det ikke sker, vil det beløb, som de kommunale skatter samlet stiger med, blive modregnet i det kommunale bloktilskud.

Såfremt en kommune ikke har fået grønt lys af Social- og Indenrigsministeriet til at hæve skatten, men gør det alligevel, så vil denne kommune kunne blive modregnet for hovedparten af den ekstra indtægt det førstkommende år.

Ud over de kommuner, som er blevet undtaget den individuelle sanktion, så er der også kommuner, der som følge af tidligere skattenedsættelser har frit lejde til at hæve skatten uden at blive individuelt sanktioneret.

Tilsagn om skattestiging
(mio. kr.)
Dragør 5,8
Greve 10,1
Roskilde 29,9
Stevns 9,9
Odense 36,9
Esbjerg 26,1
Kolding 27,6
Holstebro 12,4
Randers 18,2
Hjørring 22,9
I alt 200,0

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00