Tandlæge: Politikere vil altid tale om tandlægers pris og aldrig om faglighed

DEBAT: Den skattebetalte læge opfattes som gratis, mens den brugerbetalte tandlæge opfattes som dyr. Der skal gøres op med fejlagtige fordomme om dyre tandlæger og sættes fokus på faglighed og forebyggelse, skriver Anne Mette Stougaard.

Af Anne Mette Stougaard
Tandlæge og bestyrelsesmedlem, Meget Mere Tandsundhed

Prøv at forestille dig følgende. Du er en ung og nyuddannet tandlæge. Du er lige blevet færdig med fem års hårdt og sjovt studieliv på universitetet. Du glæder til at få en karriere, hvor du kan bruge din faglighed og fingersnilde i den bedst tænkelige kombination som en akademisk håndværker.

Det er et vigtigt, meningsfyldt og menneskeligt arbejde, men det er ikke liv og død. Det er helt perfekt.

Indtil nu har din hverdag været fyldt op med intensiv læsning til langt ud på natten, hårde og krævende eksaminer, festlige fredagsbarer, nervepirrende udvikling af fingerfærdigheder og pædagogiske evner, jalousi over, at andre studerende har tid til studiejob, og vigtigst af alt: naive drømme om at komme ud og hjælpe mennesker, blive anerkendt for dit hårde arbejde og din faglige stolthed, tjene nogle penge og samtidig gøre verden til et lidt bedre sted.

Fordomme rammer nyuddannede hårdt
Nu står du med dit eksamensbevis i hånden og skal ud på arbejdsmarkedet.

SLAM. Så får du en kold og våd klud i ansigtet i form af fordomme og vrede fra omverdenen over, at du er alt for dyr, du er grisk og grådig, ja faktisk bør du nærmest arbejde gratis.

SLAM. Pludselig vælter det frem med historier om onde tandlæger, der påfører patienterne unødvendig smerte og tandlægeskræk.

SLAM. Velkommen til rigide og meningsløse regler, journalisering og kontrolsystemer, som suger arbejdsglæden ud af de fleste tandlæger.

SLAM. Værst af alt: Politikere, som påstår, at tandlæger ikke har nogen samvittighed, at vi overbehandler og borer, hvor der ikke skal bores.

Hvor kommer denne massive hetz mod tandlæger fra? Hvorfor er vi så udskældt en faggruppe? Hvem er bagmændene bag denne nederdrægtige kampagne? Jeg har aldrig mødt patienter, der deler denne opfattelse af vores fag, eller som deler den ofte udokumenterede hetz mod os som faggruppe.

Lægerne nyder en helt anden status
Lægerne placerer vi højt oppe på en piedestal, mens tandlægerne skal helt ned i rendestenen. Det starter lige fra begyndelsen af studiet: Lægerne og tandlægerne sidder i samme sal til samme foredrag, og der bliver kun talt til lægerne.

Lægen er skattebetalt og opfattes derfor som gratis, mens tandlægen overvejende er brugerbetalt og derfor opfattes som dyr. Ingen taler offentligt om lægers løn, men alle statistikker viser, at læger har den højeste livsløn af alle. En ansat tandlæge tjener ifølge en opgørelse på lønstatistik.dk 52.566 kr. om måneden og har 6,8 års erfaring i gennemsnit.

Og ja, selvfølgelig kan du finde selvstændige tandlæger, der tjener mere, lige som du kan finde selvstændige læger med en langt højere indtægt end gennemsnittet.

Er tandlæge blot et servicefag?
Det er meget frustrerende som fagperson at sidde over for en patient, som ikke har råd til at få lavet den nødvendige forebyggelse og behandling, for et stort antal studier dokumenterer, at sunde tænder og tandkød har en enorm betydning for resten af kroppens sundhed.

Hvorfor er tandlæger ikke en anerkendt del af sundhedsvæsenet på linje med lægerne, men snarere på vej til at blive et rent servicefag på linje med hårdehvidevarebranchen, hvor man kan shoppe rundt på nettet og vælge den billigste løsning?

Hvorfor skal vi altid debattere pris og ikke faglighed, kvalitet og menneskelig tillid? Hvorfor er munden og tænderne den eneste del af vores krop, som er holdt uden for fuld offentlig dækning?

Hvorfor får vi ikke kredit og anerkendelse for vores arbejde med via de løbende undersøgelser at holde øje med alvorlige sygdomme som eksempelvis kræft i mundregionen?

Hvorfor insisterer politikerne på denne støt stigende eksklusion af tandlæger fra resten af sundhedsvæsenet?

Ja, det er mange spørgsmål, som jeg håber, nogen vil besvare. For jeg kan ikke.

Træt af at være syndebuk for meningsløse regler
Som yngre tandlæge med kun seks års erfaring er jeg ærligt talt træt af denne status og udvikling i mit fag. Jeg kunne sagtens have søgt ind på lægestudiet, og alle troede, at jeg kun læste til tandlæge, fordi jeg ikke havde høje nok karakterer til lægestudiet.

Jeg valgte udelukkende at søge ind som tandlæge, fordi det var det rigtige studie for mig, idet jeg kunne kombinere fingerfærdighed med teori og menneskelig kontakt. Og gøre en forskel for helt almindelige mennesker.

Jeg bruger mange frivillige interessetimer ud over mit almindelige arbejde, fordi jeg ganske enkelt elsker mit fag. Og det er det generelle kendetegn ved tandlægestanden: Vi brænder for vores fag, fordi det er så alsidigt. Vi elsker vores patienter, men vi er efterhånden godt trætte af at være syndebukke for alverdens fordomme, meningsløse regler og tvivlsomme politiske tiltag.

Senest har et massivt flertal i Folketinget, i kølvandet på sammenbruddet af overenskomstforhandlingerne imellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner, vedtaget sundhedsminister Ellen Trane Nørbys særlov, der skærer 300 millioner kroner i tilskuddet til forebyggende undersøgelser.

Cirka en femtedel af alle danskere kommer aldrig til tandlæge, og den andel bliver nok ikke mindre efter de seneste nedskæringer.

Jeg vil kæmpe indædt for, at tandlæge bliver sløjfet fra listen over fyord.

Forrige artikel Opråb fra Fonden for Socialt Ansvar: Regeringen vil fjerne vores livsgrundlag Opråb fra Fonden for Socialt Ansvar: Regeringen vil fjerne vores livsgrundlag Næste artikel Tænketank om krisepakker til landbruget: Tænketank om krisepakker til landbruget: "Som at tisse i bukserne"
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Tandlægeregninger i forhold til brilleregninger

    Når jeg går 10 år tilbage og ser på hvad jeg har erlagt for gebisset hos tandlægen og sammenligner det beløb med hvad jeg i den samme periode har måttet betale for nye briller, må jeg konstatere, at det er af samme størrelsesorden: ca. 35.000 kr.

    Det er tankevækkende al den stund, at optikeren er "håndværker", mens tandlægen har en lang og dyr uddannelse bag sig i forhold til optikeren. Tandlægens investering i avanceret udstyr har givet kostet væsentligt mere end optikerens. Min sædvanlige læges investeringer i udstyr er meget små i forhold til min tandlæges.

    Tandlægens arbejde er væsentligt for min sundhedstilstand. Optikeren kan give mig et mere eller mindre godt syn på tilværelsen. Hvis synet bliver rigtigt dårligt, skal der en øjenlæge til. Ham/hende er der ingen der skyder på.

    Hetzen mod tandlæger er urimelig. Her i landet har vi i stor udstrækning ret gode tænder, takket være en dygtig tandlægestand. Når jeg rejser uden for Skandinavien lægger jeg mærke til indbyggernes tænder, når de lukker munden op. Man skal ikke længere væk end til Storbrittanien, før de ikke ser godt ud. Sydpå i Europa bliver det værre.

  • Anmeld

    Henrik V Blunck · Blogger og kommentator

    Invendingerne bunder også i den manglende konkurrence

    Set med menigmands briller, så handler det ikke om at genere tandlæger. Tværtimod.

    Kritikken går på, at man har etableret nogle max-priser, som har gjort, at man kan tage til Sverige, Polen eller Ungarn - afhængig af behandlingsbehov - og spare over halvdelen ift hvad samme behandling ville koste her i landet. Når du skal have ordnet din bil er der altid gode tilbud du kan finde ved at bruge en hurtig time på nettet, hvorimod du i tandlægefaget kun finder én pris.

    Dette er yderligere accentueret af, at tandlæger er gået til angreb på de steder, som afviger på prisen. Det er meget lidt kønt, når det alt sammen burde handle om, at folk selv kan vælge.

    Det kan godt være, du ikke har nogen 'garanti' på arbejde udført i udlandet, men det gælder så sandelig også behandling her i landet. Der er ALTID et forbehold som tages over for indvendinger fra kunderne - og det kan de utilfredse tandpatienter bekræfte.

    Men lav for guds skyld ikke noget om. Det er en stor industri at sende folk til udlandet, og I må endelig ikke tage indvendingerne alvorligt, for hvis det ændrede sig, så ville dén grænsehandel forsvinde. :-)

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Konkurrencen er ikke anderledes på speciallægeområdet

    Skal man til en speciallæge for behandling af en sygdom er der i princippet 2 muligheder:

    1. Stil dig op i køen i det offentlige og vent - måske i for lang tid.

    2. Gå til en privatbehandlende specialist i næste uge og bliv helbredt - måske.

  • Anmeld

    marie-chantal aquilegye · pens.

    Bedømmelse

    DET er der da ikke noget at sige til. FOR PRISEN at gå til tandlæge er ALTFOR HØR. Almindelige mennesker har ikke råd til at gå til tandlæge. BARE I VED DET. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  • Anmeld

    Eilif · Konsulent

    For høj profit

    Grundlæggende handler det om at tandlæge erhvervet er en selvstændig forretning med det formål at tjene mest muligt. Kun moralen sætter grænser. Her er profitten ekstrem højt. En tandlæge tjener ca 1 mill om året og en humanist med tilsvarende lang uddannelse tjener ikke engang det halve. Så ned med fortjenesten — alternativ som hospitals lægerne at ansætte tandlægerne som offentligt ansatte.

  • Anmeld

    Tove Traore

    Tandlægeregningen

    kære nyuddannede tandlæge jeg kender ikke en eneste som ikke syntes at det er tæskedyrt at gå til tandlægen.
    Men du blander lidt tingene sammen.
    At have et godt forhold og anerkendelse hos ens patienter.har intet med regningen at gøre,men faglighed, omhyggelighed og medmenneskelighed..
    Det er når man har kendt sin tandlæge i mange år,og ved at han ikke laver ting som er unødvendige. Kritikken bør du sende til politikerne.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    At lægge én bestemt branche for had

    Jeg er ikketandlæge og kender ingen tandlæger privat. Det undrer mig blot at man fra det offentliges side (konkurrencestyrelsen) har lagt ét bestemt erhverv for had. Tandlæger tjener mindre end speciallæger, der den ene dag behandler offentligt visiterede i en lang kø til én pris og den næste dag tager sig af privatpatienter med dags varsel til en skyhøj betaling.

    Der er ingen der forholder sig seriøst til konkurrenceforholdene for advokatbistand, bankrådgivning, pensionsopsparing, revision, ejendomsformidling og anden juridisk/økonomisk aktivitet.

    Tandlægerne er lidt "alene i verden". Derfor får de hug.

    Til unge mennesker der skulle rejse ud i verden har mit råd altid været: Gå til tandlægen og bliv grundigt checket inden du rejser ud. De har sjældent fuldt min anbefaling, for de har været mere bange for tandlægeregningen end for tandlægen.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Halver gennemsnitlige tandlæge lønninger.

    Danske tandlægere er verdens dyreste og rigeste. Gennemsnitsindkomsten er 1.2 millioner kr. Samme som læger.

    De skal tvinges over i offentlig regi. Have lønnen halveret.Og betales via skatten.

    De er landsforrædere alle!
    Vi hader jer!

    Derudover er en tredjedel af de studerende fremmede ikke etniske. Dette skal straks stoppe, og kun etniske statsborgere komme ind på studiet.


  • Anmeld

    Tove Traore

    danske tandlægers lønninger

    til Lisbeth sørensen
    du kommenterer som om du aldrig har været ude at rejse iverden.
    Hvorfor tror du at 3 verdens befolkninger har ekstremt dårlige tænder?
    fordi det er ekstremt dyrt at gå til tandlægen .Vi får gratis tandlæge gennem hele skoletiden.derfor ser vi ikke børn med dårlige tænder. Det er ikke rigtigt at danske tandlæger er verdens dyreste.
    Her i Danmark får vi trods alt et tliskud fra staten på tandlægeregningen.
    Og man skal også huske på at tandlægerne også lønner personale.og har store omkostninger til moderne udstyr.
    Mine tandlæger arbejder langt langt mere om ugen,end almindelige mennesker.
    Dit indlæg er fuldstændig ude af konteks

  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Hvad skal en forholdsvis nyuddannet kandidat tjene knap 53.000 DKK for om måneden?

    Tillykke til AMS for at kunne hæve en uforholdsvis og ufortjent høj løn ift andre med tilsvarende eller højere uddannelse.

    Og tak for at skrive diverse banaliteter for alle højtuddannede grupper.

    Men det har ingen værdi eller interesse for andre.

    Et hurtigt blik hos GL.dk viser, at en gymnasielærer (med en kandidatgrad lige som en tandlæge) med 6-7 års anciennitet tjener ca 42.000 DKK om måneden. Så hvorfor skal patienter og skatteborgere betale godt 10.000 DKK mere om måneden for en tandlæge?

    AMS nævner chokeret “gratis arbejde” - velkommen til universitetsforskningsverdenen. Her vil en kandidat med 6-7 års anciennitet, lad os sige en adjunkt (som har taget en PhD) tjene ca 43.000 DKK - uden nogen overarbejdsbetaling.

    Det er økonomisk banalt, hvorfor tandlæger, læger og andre unormalt højtlønnede grupper har disse indtægter. Det er blot kunstigt begrænset udbud af arbejdskraft (gennem kunstige adgangsbegrænsninger) og så en efterspørgsel, som er pisket til at betale (næsten) uanset prisen.

    Hvis Danmark havde uddannet dobbelt så mange læger og tandlæger de sidste 100 år (hvilket man så let som ingenting ville have kunne finde kvalificerede og motiverede unge til, og hvilket ville have været en meget god investering for Danmark), så ville AMS og kollegaer have en mere normal indkomst idag ift uddannelse og arbejdsindsats.

    AMS kan glæde sig over en unormal høj indtægt, som skyldes udelukkelse af kvalificerede og motiverede unge mennesker (godt, at hun ikke blev holdt ude), men hun kan ikke samtidigt bede om, at patienter og skatteborgere, som betaler den unormalt høje indtægt, skal bifalde det - så skulle hun nøjes med en gymnasielærerløn. Ville hun hellere det?

    Ps. Inden skrigen og skrålen med sammenligning med andre højtlønnede grupper begynder, så er der følgende at sige. Enten skyldes disse unormalt høje lønninger simpel kunstig beskyttelse af en profession (læge, tandlæge, dyrlæge, aktuar). Hvis man ikke tror på det, så lad det komme an på en prøve, vi uddanner dobbelt så mange de næste 15 år og ser, hvad der sker. Er diverse standsforeninger friske på forsøget? Hvis der er højtlønnede professioner (økonomiske, merkantile), så er det ikke samme problem. Der er reelt ingen adgangsbegrænsning til disse. Kan man ikke komme ind det ene sted (dvs i København), så kan man komme ind ved at rejse andet sted hen i landet.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Tove der er ignorance, og så er der Tove

    Det er sådant med tænder, at det drejer sig om forplejning, vedligeholdelse mestendels. Og dette har den tredje verden ikke råd til at gøre ordentlig, eller overhovedet..

    Har du rejst i den tredje verden? Jeg har været i nær loo lande nu verden over. Vist over nu! De bliver blot trukket ud der, broder..Der er ingen hjælp!


    Jo det er absolut rigtigt at Danske tandlægere er verdens dyreste. Og 52,ooo er et latterligt gennemsnit, som inkludere formentlig dem der holder diverse instrumenter. Nej , de er de bedste betalte i verden. Hele verden. Har læst utallige undersøgelser herom.

    Du har fuldstændig tabt tråden , i din betalte ageren for tandlægere..Trold.

    Rasmus, du har købt tråden råt, og nej de tjener uafsindigt meget mere i gennemsnit end 52,000, uddannet tandlæger. Google lidt, Tak..


    Helt enig mht. den manglende uddannelse af etniske Danske tandlægere-lægere. Faktisk er en tredjedel af studerende på Danske studier her Nordiske, dertil kommer andre fremmede? Få af dem bliver...

    Få Danskere, ekstremt få, studere i udlandet her, DA SU der er lidt, og det er gratis at studere i DK, men tit koster der! . Derfor så mange fremmede kommer . Få af dem bliver efter endt uddannelse.

    Dette kan ikke fortsætte Danmark?

    Ifølge undersøgelser bliver der mangel på tandlæger-læger i fremtidens DK. AF samme grunde. Vi uddanner udenlandske der forlader landet så snart de er færdige, på Danmarks regning. Og det immervæk i to af de dyreste uddannelser vi har? Læg omkostningerne sammen, og de er afsindige.

    Dette kan ikke fortsætte.

    Kun Danske statsborgere på læge-tandlægestudiet, tak! Også på andre studier. Men haster på disse to ekstremt!


  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger, pens. lærer pg psykolog

    Velkommen i klubben, kære tandlæger

    Desværre har det i mange år indenfor Borgens mure været gængs retorik og absolut dårlig vane på skift at lægge forskellige faggrupper og befolkningsgrupper for had og påstå de forfærdeligste ting.
    Man har arbejdet for at splitte faggrupper og befolkningsgrupper:
    ..Og så er det nu blevet Jeres tur. Desværre. For selv har jeg meget nøje udvalgt min dygtige tandlæge, som hele vores familie har benyttet i årevis. Det kræver nemlig stor tillid at åbne munden i en tandlægestol.
    Tag det ikke så tungt, for også andre faggrupper beskyldes for det værste:
    **Læger og sygeplejersker er for langsomme og skal arbejde hurtigere , mere effektivt og kvalitetssikkert trods nedskæringer
    **Mellemlederne er ineffektive og uvidende, trods personalenedskæringer
    **Socialrådgiverne har ikke forstand på socialrådgivning og er for langsomme, trods nedskæringer.
    **Pædagoger har ikke forstand på børns udvikling, så børnenes udvikling skal tjekkes via Statskontrollerede tests ...for at tjekke pædagogerne,...hvis ressourcer er skåret ned.
    **I Skat fyres folk, da de påstås at kunne erstattes af IT-programmer
    **Lærerne underviser forkert, er uvidende, dovne og har ansvaret for for få børn, selv om ressourcerne er sparet fra.
    ** Dommerne dømmer for langsomt og forkert...?
    **Brandvæsnet rykker for langsomt ud, selv om mange brandstationer er lukket
    ** Danmarks Radio sendte de forkerte udsendelser, så de skal nedspares
    **Journalisterne skriver forkert om de forkerte ting, så de har de forkerte politiske holdninger
    osv osv
    ....
    Som ganske almindelig samfundsborger deler jeg synspunkterne om det mærkværdige i, at det offentlige ikke i større udstrækning giver dækning af nødvendig tandbehandling. Man kan ikke få hjælp til en knækket fortand, men derimod fuld dækning til brækkede arme og ben under skisport Alperne.
    ....
    Når alt det er sagt, så har rigtigt, rigtigt mange stor respekt til det dygtige håndværk og den store faglighed, vi møder hos danske tandlæger. At åbne munden hos sin tandlæge betinger nemlig en STOR tillid.
    ....
    Hvis man fra politisk hold fortsætter sin hetz imod skiftende faggrupper uden vel at mærke at sætte sig ordentligt ind i tingene, så vil der ganske enkelt ske det, som er sket i undervisningssektoren: Medarbejderne flygter over hals og hoved, og samfundet går glip af den store vidensbank, der er opbygget via de lange og gode uddannelser. Samtidigt der sker det, at der ikke kan rekrutteres unge til faggruppernes uddannelser, da fagets omdømme er blevet nedtalt.
    ....
    Politiske hetze er alene symptom på egen magtesløshed. Og se: DET er et stort problem, når man som politiker glemmer at "gribe i egen barm" og at sætte sig ind i, at en respektfuld og lydhør ledelsesform, hvor man respekterer og lytter til medarbejdernes erfaringer og viden er grundlaget for, at "firmaet" kan fungere hensigtsmæssigt ud fra "kundernes" behov.
    ..Så velkommen i klubben af nedtalte og miskrediterede faggrupper. I er ikke alene.... :-)

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Bertelsen, Ikke nok med respekt, skal under sundhedssystem tandlægesystemet.

    Utallige sygdomme er relateret til dårlige tænder? Såvel som dårlig livskvalitet!

    Derfor skal det naturligvis under den normale gængse frie sundhedspleje. Man kan ikke adskille tænder fra generel sundhed? http://www.yurtopic.com/health/general/bad-teeth.html

    Dette kan gøres via et lovindgreb. Der samtidig halvere. måske kun 30% af nuværende tandlæge lønninger, for dem? Dette vil gavne 90% mest.

    Tandlæger er derudover alle borgerlige så godt som, da de tjener for mange penge. Så burde være en rød mærkesag? Angreb tandlægerne Mette Frederiksen. Det er en vinder for det Danske folk og stemmer.. Kæmp for det Danske folk Socialdemokratiet-enhedslisten.

    Tandlægerne må under statskontrol-sundhedspleje! Med det samme!

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger, pens. lærer pg psykolog

    Forskelsbehandling.

    Enig med dig, Anthonu Barrett.
    Hvorfor skal vore gensidige "forsikring", skatten, ikke dække nødvendige tandbehandlinger?
    ..
    Har fra naturens side bestemt ikke stærke tænder, og har lagt formuer hos tandlægen i årenes løb. Ved skæbnens og min uddannelses hjælp har jeg haft råd til det, selv om der måtte prioriteres kraftigt privatøkonomisk. Ellers havde der ikke været mange stumper tilbage i munden.
    Hver gang, jeg kommer til kontrol, har tandlægen svært ved at skjule sin velfortjente stolte faglighed over resultatet.
    At være i besiddelse af velfungerende tandsæt er lige så vigtigt som at kunne stå på benene. Det handler om at kunne fastholde et sundt liv.
    At kunne bruge sit syn formålstjenligt er vigtigt for at kunne passe sit arbejde og fastholde sit job og indtjening.
    Så summa-summarum. Det er helt mærkværdigt og uretfærdigt, at nogle skavanker får vi dækket ind via vores indbetaling til den "fælles forsikring", medens nødvendige tandlæge- og optikerbesøg betinges af den enkelte persons økonomi. Dybt mærkværdigt.
    ....
    At beskylde tandlægerne for økonomisk grådighed er lige så urimeligt , som når man fra ledende politisk hold beskylder andre faggrupper for det værste, man kan finde på...udelukkende for at promovere og at hævde sig selv. Det er rendyrket populisme.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger, pens. lærer pg psykolog

    At tænke sig, at i vores vennekrede....

    Kommer i forbindelse med nogle af ovenstående kommentarer til at tænke på, at vi nok i vores vennekreds mere eller mindre bevidst har fravalgt mennesker, der udelukkende. konstant og i en uendelighed kun kan tale om penge, store biler og misundelse. Synes, der er vigtigere værdier i livet, der er værd at drøfte og at forholde sig til.
    Har stor respekt for flittige og initiativrige mennesker uanset hvilken uddannelse, de har og om de tjener meget eller lidt. Det er menneskets rummelighed og kvaliteter, det drejer sig om i dagligdagen.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger, pens. lærer pg psykolog

    Fri os for....

    Statslige indgreb og overgreb.
    Fri os for lovindgreb, statskontrol..og misundelse mht lønninger.
    " Den Danske Model" skal ikke statsstyres. Den side af sagen er arbejdsgiverne og personalegrupperne bedst til selv at aftale og at klare.
    Fri os for tilstande som i det gamle Rusland og DDR.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Tandlæge omkostninger i DK er uden af trit, med lønnen.

    "At beskylde tandlægerne for økonomisk grådighed er lige så urimeligt , som når man fra ledende politisk hold beskylder andre faggrupper for det værste, man kan finde på...udelukkende for at promovere og at hævde sig selv. Det er rendyrket populisme. "

    Rendyrket vrøvl plutokratisk vrøvl.
    For naturligvis må offentlige ansatte overbetalte også ned på niveauet af privat ansatte. Før de alle kan komme op?!

    Vi kan jo ikke have DSB togfører på 6oo.ooo kr. efter et 6 måneders kursus blot, mens føtex medarbejderen modtagere 200.ooo blot max. Dette er ikke acceptabelt i et samfund?

    Vi må må se at få statsansatte, indover de lige så lave private satser, så vågner disse måske op? Overalt. I statsadministrationen, skolesystemet, kommunal ansatte mv.

    Tandlægers løn må som minimum halveres til at starte med, Og dermed sættes de under statsadministration, og under sundhedssystemet.

    De er renlivet forbrydere mestendels, mod hvad de yder..Og har fået betalt deres fine uddannelse af samme føtex medarbejder..

    Nej, DK, må have en revolution på dette område. Kommer naturligvis ikke fra Bertelsen og ligesindet, Man kommer fra folket.