Kommentar af 
Tarek Ziad Hussein

Tarek Hussein: Hvorfor er de vanvittige kviklån stadig lovlige?

KOMMENTAR: Kviklån burde forbydes helt. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, bør der stilles langt større krav til kreditvurderingen, og til hvor mange lån en enkelt person må tegne, skriver Tarek Ziad Hussein.

Foto: Nikolai Linares/ Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg talte det til 21 gange.

Det var antallet af reklamer for kviklån, som jeg måtte lægge øre og øjne til i løbet af en helt almindelig fredag aften. Selvfølgelig i skarp konkurrence med Danske Spil og andre betting-firmaer. Det er på høje tid, at vi italesætter, hvor vanvittigt det er, at markedet for kviklån ikke er mere reguleret, hvis det overhovedet skal have lov til at eksistere.

Kviklåns-udbyderne ved lige præcis, hvad de skal spille på for at lokke desperate sjæle til: ”Hurtige lån med udbetaling i dag”, ”Lån på få minutter”, ”Lån hurtigt 100-10.000 kr.”, ”Lån uden at stille sikkerhed”, og sådan kunne jeg fortsætte i en uendelighed.

Faktum er, at du på få minutter og med nærmest ingen dokumentation kan ansøge og få godkendt et kviklån på titusindvis af kroner. Dertil kommer de helt igennem vanvittige og uoverskuelige renter og årlige omkostninger, som hurtigt kan løbe op i tusindvis af procenter.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Politiken testede sidste år, hvorvidt virksomhederne for kviklån overholdt Forbrugerombudsmandens retningslinjer, som har til formål at sikre, at udbyderne af kviklån foretager en grundig, individuel kreditvurdering inden udbetalingen af et lån.

Avisen ansøgte derfor om et kviklån hos to forskellige udbydere, og i det ene tilfælde gik der otte sekunder, og så lå vurderingen af kreditværdigheden klar, og i det andet tilfælde gik der hele ti sekunder.

Du skal have en doktorgrad i økonomi fra Harvard for bare tilnærmelsesvis at have en reel chance for at gennemskue, hvor mange gange du skal betale det lånte beløb tilbage.

Tarek Hussein

Det indlysende spørgsmål er derfor, om det virkelig er muligt at foretage en kreditvurdering af en person på otte-ti sekunder. Lad det være et retorisk spørgsmål.

Modstanderne af regulering på området har travlt med at påpege, at det ikke er statens rolle eller opgave at blande sig i disse spørgsmål, og at det skal stå den enkelte frit for at tegne et lån. Det er i og for sig heller ikke forkert.

Som udgangspunkt er det ikke forbudt at foretage mindre gennemtænkte økonomiske dispositioner i sit privatliv og dermed kunne man sige, at det enkelte individ skulle have lov til at tage kviklån, som de kan bruge på at købe den nyeste telefon eller betale anden gæld af med. Ikke desto mindre mener jeg, at staten ikke alene bør blande sig, men også forbyde kviklån. Hvorfor?

Først og fremmest fordi de fleste udbydere har skabt et så kompliceret lånesystem, at du skal have en doktorgrad i økonomi fra Harvard for bare tilnærmelsesvis at have en reel chance for at gennemskue, hvor mange gange du skal betale det lånte beløb tilbage, når man medregner renter, afgifter og diverse gebyrer.

For det andet fordi udbyderne – som nævnt ovenfor – langt fra udfører ordentlige og retvisende kreditvurderinger af låntager inden, at pengene bliver overført.

Og for det tredje fordi staten blander sig og sætter begrænsninger i alle mulige andre henseender, når mennesket kan blive fristet af handlinger, som ultimativt skader vedkommende selv. Det kommer for eksempel til udtryk ved narkotika, som er gjort ulovligt, eller diverse retningslinjer og gebyrer for tobak. Derfor ser jeg absolut intet principielt argument imod, at staten som minimum regulerer området bedre og i bedste tilfælde forbyder denne type af lån.

Men hvad gør vi så herfra? Socialdemokratiet præsenterede i sommer en række forslag med henblik på en bedre regulering af udbyderne af kviklån. Vi kunne derfor med fordel starte med at forbyde reklamer for kviklån i tv, på internettet og i det offentlige rum på lige fod med det eksisterende forbud mod lignende reklamer for cigaretter og anden tobak.

Ideelt set skulle kviklånene forbydes helt, men ellers kunne vi starte med at stille langt større krav til kreditvurderingen og sætte et loft for, hvor mange kviklån en enkeltperson må tegne.

Dermed kunne man sikre, at en person ikke tager nye kviklån for at indfri gamle lån og dermed ender i et uoverskueligt gældshelvede. Det er på tide, at politikerne viser handling på dette område!

-----------------

Tarek Ziad Hussein (født 1992) er forfatter og debattør og har igennem en årrække været en stærk stemme i debatten om danske muslimers plads i det danske samfund. Han har derudover en lang fortid i foreningslivet og er aktiv i en række internationale fora for unge entreprenører.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tarek Ziad Hussein

Direktør, Dfunk, debattør og forfatter
cand.jur. (Københavns Uni. 2019)

0:000:00